Hvem, hvad og hvor er kommunen?

Du kender måske ”kommunerne” som nogle områder, Danmark er delt op i, og det er det også. I hver af de kommuner er der medarbejdere, som arbejder med, at tingene fungerer i lige netop deres del af Danmark. Folk fra kommunen står for sådan nogle ting som skoler, veje, skrald og børnehaver. Kommunen er et sted, hvor en masse mennesker arbejder og kan også kaldes for et kommunekontor.

Kommunen kan beslutte, at den gerne vil finde ud af, hvordan du har det. Altså om du er glad det meste af tiden, eller om du er mere ked af det og der er noget, du har brug for hjælp til. Det kan være fordi, der er nogen, der kender dig, som har skrevet eller ringet til kommunen, at de er bekymrede for dig. 

Dem som arbejder i kommunen, har ansvaret for at hjælpe, hvis et barn eller en ung ikke har det godt. Der findes nemlig en lov om børn og unge, og i den står der, at dem som arbejder i kommunen, skal undersøge det, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller ung har det og så skal de sørge for at hjælpe. En Børne- og Ungerådgiver hedder det. Sammen med dig og dine forældre, og også nogle andre der arbejder i kommunen, skal Børne- og Ungerådgiveren senere beslutte, om du og din familie skal have noget hjælp, og også hvilken slags hjælp, det kan eller skal være. 

Det kan godt være lidt overvældende og svært at forstå det hele, men hvis du klikker videre her på hjemmesiden, så kan du læse om en masse ting, som vil være godt at vide, inden du skal til møde med din Børne- og Ungerådgiver eller hvis du bare er lidt mere nysgerrig på det hele. 

Når du skal til møde i kommunen, så er det en Børne- og Ungerådgiver, som du skal tale med. Deres opgave er at hjælpe børn, unge eller familier, som ikke har det godt. Ofte så får et barn, ung eller en familie sin egen Børne- og Ungerådgive, og det er din Børne- og Ungerådgiver, der skal finde ud af, hvordan du har det. Han eller hun snakker med dig, dine forældre og andre voksne, der kender dig, for at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp.

Nogle børn og unge bliver nervøse, når de skal til møde med deres Børne- og Ungerådgiver, og hvis du gør det, så skal du vide, at det er helt normalt, især hvis man ikke har prøvet det før.

Men det handler altså om, at din Børne- og Ungerådgiver prøver at finde ud af, hvordan du har det, og om du og din familie har brug for hjælp. Møderne foregår oftest på din skole eller et andet sted, som du kender godt, men det kan også være, at det bliver ved et af kommunens lokaler. 

Det er forskelligt hvor mange gange du skal tale med din Børne- og Ungerådgiver, og hvor lang tid I skal tale sammen. I kan også tale i telefon sammen, i stedet for at mødes, eller du kan selv ringe til din Børne- og Ungerådgiver, hvis du har brug for det. Det kan du altså også gøre, hvis du har spørgsmål, efter I har talt sammen.

Hvis du skal tale med en Børne- og Ungerådgiver fra kommunen, er det altså ofte fordi, der er nogen, der har lavet en underretning. Det kan godt være mærkeligt, at andre mennesker har kontaktet kommunen om, hvordan du har det, men der kan det være godt lige at huske på, at den der har lavet underretningen, har gjort det for at hjælpe. Det kan også være, det hele er startet med at du eller din forældre har bedt kommunen om hjælp. Nogle gange kan de voksne godt mærke, at det ikke går så godt, og at de har brug for hjælp. Og så kan børn og unge også selv skrive eller ringe til kommunen, hvis de ikke synes, alt er som det skal være, for eksempel i skolen eller derhjemme.

Alle de her regler/love, de er lavet for at beskytte børn og unge i Danmark. For hvis et barn eller en ung ikke har det godt, så skal der gøres noget ved det. Det er derfor, at alle skal sige det til kommunen, hvis de er bekymrede for, at nogen ikke har det godt. Det er supervigtigt, at vi har de her regler/love, for alle børn og unge har ret til at blive beskyttet og hjulpet.

Din Børne- og Ungerådgiver vil tale med dig og de mennesker, som kender dig, og det kan for eksempel være dine forældre, lærere eller pædagoger. På den måde så prøver Børne- og Ungerådgiveren at samle alle de brikker, som der fortæller noget om, hvordan du lige præcis har det, og her er det, du fortæller den allervigtigste brik.

I arbejdet med at finde ud af, om der skal gøres noget, er Børne- og Ungerådgivernes første opgave at lave en ”screening”, som er en slags tjek. Det er her han eller hun starter med at tale med dig og din familie, og sammen med jer finder ud af, hvordan det går.

Målet med alt det her, er at få skabt et overblik over, hvad der fungerer godt i dit liv, og hvad der kan være svært. Det er også derfor, at Børne- og Ungerådgiveren skal tale med dig, hvor I nogle gange skal tale sammen mange gange, da han eller hun har pligt til at sikre sig, at du er blevet lyttet til og spurgt til råds. Det er jo dit liv, det handler om, og det derfor er din mening rigtig vigtig.

Det er en af Børne- og Ungerådgivernes vigtigste opgave i sagen, at han eller hun finder ud af, hvad du synes, der skal ske. Man siger, at du skal ”høres” eller ”inddrages”, og det betyder, at Børne- og Ungerådgiveren skal lytte til og tænke over det, du har fortalt, når det skal besluttes, hvad der er bedst for dig. Men samtidig så ved Børne- og Ungerådgiveren også noget om, hvordan andre børn og familier som har haft det på samme både, er blevet hjulpet. På den måde prøver han eller hun at sørge for, at du og din familie får den rigtige hjælp.

Alle familier er jo forskellige og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske så kan han eller hun beslutte, at kommunen skal dig og din familie noget hjælp til at klare hverdagen, og det kalder man for indsatser. 

Nogle af de beslutninger, som Børne- og Ungerådgiveren tager om, hvordan du skal have hjælp, kaldes for ”afgørelser”, og det er for eksempel en afgørelse, hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson, og afgørelser kan du altså klage over, hvis du synes, de er forkerte. Du kan desuden altid spørge din Børne- og Ungerådgiver, om noget er en afgørelse, som du kan klage over. Og hvis du ikke føler, at der bliver lyttet til dig, eller hvis du har brug for hjælpe til at klage, så kan du tage fat i en voksen, som du stoler på.

Kommunen skal sikre, at du rent faktisk får den hjælp, der blevet besluttet, og så skal hjælpen sættes i gang hurtigst muligt. Men når hjælpen så er blevet sat i gang, så er det stadigvæk din Børne- og Ungerådgiveres opgave at sikre sig, at du har det godt. Derfor skal han eller hun følge med i, om hjælpen har gjort en forskel, altså har du fået det bedre? Det sker på samme måde, som da Børne- og Ungerådgiveren skulle finde ud af, hvordan du havde det, før du fik hjælp, hvor han eller hun taler med dig og de voksne omkring dig samt holder møder sammen med dig. 

Det er vigtigt at pointere, at du altid har ret til en forklaring, så du kan forstå, hvorfor der blevet truffet de beslutninger, der er truffet. Det gælder også, hvis du senere ønsker, at der er noget, der bliver lavet om. Derfor skal din Børne- og Ungerådgiver altid skrive ned, hvad han eller hun har besluttet, også når det handler om, hvorfor den hjælp der er blevet besluttet, kan være god for dig. Det bliver alt sammen skrevet ned i din sag, og det kaldes også nogle gange for en ”journal”.