Gå til hovedindhold

Supervisionsteam til plejefamilier

Supervisionsteamets primære opgave i Morsø Kommune er at uddanne, efteruddanne og yde supervision/ rådgivning til pleje- og aflastningsfamilier.

Indhold

    Med ambitionen om at styrke kompetencer og vidensdeling i pleje- og aflastningsfamilier i Morsø Kommune, består supervision til pleje- og aflastningsforældre primært af gruppesupervision. Gruppesupervisionen skal bidrage til en højere grad af netværksdannelse og vidensdeling mellem pleje- og aflastningsforældre. 

    Supervision handler om pleje- og aflastningsforældres rolle og den måde de agerer i forhold til de udfordringer pleje- og aflastningsbarnet har, og hvordan der kan udvikles på pleje- og aflastningsforældres egen praksis til gavn for barnet. 

    Efter afholdt supervision gemmes et notat for hver plejefamilie i deres personalemappe. Dette er til brug i forbindelse med triangulering med Socialtilsynet.

    Der tilbydes telefonisk rådgivning/ supervision til plejefamilier af Sølvi Dragvik Hedemann.

    Mandage og fredage: kl. 11.00-12.00. Der er afsættes ca. 30 minutter pr. opkald. 

    Tlf. 2491 4052.

    Telefonrådgivningen tager udgangspunkt i de udfordringer plejebarnet har og hvordan plejefamilien kan agere på disse. Telefonrådgivningen er en mulighed for at "læsse af" og få faglig sparring på konkrete udfordringer. Grundtanken er, at barnet/ den unge, i situationen, gør det bedste barnet/ den unge kan. Opgaven i telefonrådgivningen er at finde frem til hvordan plejeforældrene kan forstå og møde adfærden på en hensigtsmæssig måde. Der er fokus på plejebarnets bedst mulige udvikling og på hvad der er praktisk muligt her og nu.

    Udfordringer fra telefonrådgivningen kan bringes videre til supervision. 

    Barnets behov, sagsbehandling og samarbejde med forvaltningen og biologiske forældre behandles ikke ved telefonisk rådgivning/ supervision.  

    Der er mulighed for individuel supervision til plejefamilier. Dette aftales med rådgiver, som bevilger et individuelt forløb.

    Individuel supervision foregår fortrinsvis på det gamle Rådhus eller digitalt via Teams. Hvis udfordringerne taler derfor, kan der i særlige tilfælde aftales supervision i hjemmet.

    Anbringelseskonsulenten kan i samarbejde med plejefamilien aftale med supervisorteamet, at der gives supervision omkring et specifikt tema, hvis der vurderes at være et behov for det.