Lavbundsprojekter
Vådområdeindsatsen er ét målrettet landbrugsrelateret virkemiddel, for at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
Formålet er at bidrage til en reduktion af drivhuseffekten.
Etableringen af lavbundsprojekter foregår i tæt samarbejde mellem stat, kommuner og lodsejere. Man kan læse mere om lavbundsordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside.
I menuen kan du finde flere oplysninger om de forskellige projekter i Morsø kommune.
Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.
Lavbundsordningen er en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder med det formål at reducere udledning af drivhusgasser og genskabe eller forbedre natur.
Udtagningen er målrettet landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte organogene jorder med et indhold af organisk kulstof på mindst 12 %.
Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved at vandstanden hæves og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvorved der udledes færre drivhusgasser.
Når driften af landbrugsjorderne ekstensiveres fremmes naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres. Lavbundsordningen kan derved bidrage til opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser på natur, miljø og miljøområdet.
Ordningen er medfinansiereret af EU's Landdistriktsprogram. Lodsejere, som indgår i lavbundsprojekter, kan kompenseres for nedsat indtjening på udtagningsarealerne som følge af ekstensivering af driften.
De enkelte projekter modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Du kan læse mere om tilskud her.
Lavbundsprojekter
Status
I 2016 udarbejdede Morsø Kommune, i samarbejde med konsulentvirksomheden Alectia et projektforslag til et så kaldt lavbundsprojekt i Hanstholm Grøft. På baggrund af resultatet af den tekniske forundersøgelse vil et realiseringsprojekt af Hanstholm Grøft ikke blive gennemført. Projektet blev endeligt afsluttet i december 2017.
Som følge af fortsat lodsejeropbakning til et lavbundsprojekt og som følge af nye retningslinjer for lavbundsprojekter, herunder også Aftalen om et Grønt Danmark, er det relevant at genoptage projektet, som nu er omdøbt til Hanstholm Kær.
Morsø Kommune forventer at forundersøgelsen kan gennemføres i løbet af 2025.
Projektbeskrivelse
Hanstholm Kær er beliggende ca. 2 km nord for Sønder Dråby og 2,5 km sydvest for Sejerslev, og omfatter vandløbet Hanstholm Å. Mod nord afgrænses området af bebyggelse mens resten af undersøgelsesområdet afgrænses af markskel. Undersøgelsesområdet udgør i alt 27,8 ha og består hovedsageligt af permanente græsarealer samt et enkelt omdriftsareal i den sydvestlige del af undersøgelsesområdet. Hanstholm Å fremstår i dag som et reguleret vandløb/grøft med ringe fald og ringe naturtilstand. Området har tidligere bestået af våde enge, hvorigennem en ureguleret Hanstholm Å har haft et relativt kort løb fra udspring til Limfjorden. På grund af jordsætninger vil en genskabelse af naturlig hydrologi medføre etablering af sø i en del af projektområdet.
Projektforslaget omfatter etablering af en tærskel i Hanstholm Grøft, der vil skabe stuvning af vandløbsvand ind i den nedstrøms del af projektområdet. Endvidere vil overrisling fra dræn bidrage til at skabe vådere forhold.
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 2.100 Kg kvælstof om året, svarende til en effektivitet på 58Kg N/ha/år. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 1.620 ton CO2-ækvivalenter.
Status
Morsø Kommune har på baggrund, at en indledende dialog med lodsejere igangsat en forundersøgelse af mulighederne af at etablere et lavbundsprojekt i området omkring Spang å og Nørremølle bæk. Projektet omfatter de vandløbsnære arealer langs vandløbene, hvor en generel hævning af grundvandsstand, samt etablering af overrisling af drænvand, vil skabe et mere naturligt vandløbsforløb, samt våde enge med temporære oversvømmelser. Forundersøgelserne skal undersøge, hvilke områder der er relevante at medtage i projektet og i så fald hvordan, herunder også beregne en effekt på klimagasser og kvælstof. Desuden skal forundersøgelserne undersøge lodsejeropbakningen til projektet.
Kort. 1. Oversigt Spang enge. De høje målebordsblade (1849-1899).
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 4.650 kg kvælstof om året. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 1.645 ton CO2-ækvivalenter.
Status
Morsø Kommune har på baggrund, at en indledende dialog med lodsejere igangsat en forundersøgelse af mulighederne af at etablere et lavbundsprojekt i området omkring Votborg-Tæbring å og Birkemose bæk. Projektet omfatter de vandløbsnære arealer langs vandløbene, hvor en generel hævning af grundvandsstand, samt etablering af overrisling af drænvand, vil skabe et mere naturligt vandløbsforløb, samt våde enge med temporære oversvømmelser. Forundersøgelserne skal undersøge, hvilke områder der er relevante at medtage i projektet og i så fald hvordan, herunder også beregne en effekt på klimagasser og kvælstof. Desuden skal forundersøgelserne undersøge lodsejeropbakningen til projektet.
Kort 1. Oversigt Tæbring enge. De høje målebordsblade (1849-1899).
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 10.900 kg kvælstof om året, svarende til en effektivitet på 112 kg N/ha/år. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 210 ton CO2-ækvivalenter.
Status
I 2017 påbegyndte Morsø Kommune, i samarbejde med konsulentvirksomheden Atkins, forundersøgelserne til et potentielt vådområdeprojekt i området i og omkring Frostkæret. Forundersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2018. Efter en grundig dialog med projektets lodsejere, kunne det konstateres, at der på nuværende tidspunkt ikke er opbakning til etablering af et vådområde i Frostkær Landvindingslag. Hvis lodsejeropbakningen til projektet ændres, kan projektet genoptages.
I 2024, kunne Morsø Kommune konstatere at der var lodsejeropbakning til at genbesøge mulighederne for et vådområde- eller lavbundsprojekt i Frostkær landvindingslag. Projektet genbesøges nu som lavbundsprojekt, der også har til formål at vurdere projektets reduktion af klimagasser, ved en ny forundersøgelse i 2025.
Projektbeskrivelse
Projektområdet er ca. 132 ha og omfatter Frostkær Landvindingslag på ca. 89 ha. I projektområdet er ca. 90 % af arealerne i omdrift. Området Frostkær har et opland på ca. 450 ha, hvoraf ca. 90 % er i omdrift. Det offentlige vandløb Frostkær Å løber igennem projektområdet og er i dag et dybt gravet nord for Tolsbro. På strækningen igennem projektområdet ligger Frostkær Å fra kote ca. -1.0 m til kote -2.20 m, og ligger 1-3 meter under terræn.
Projektet består, som udgangspunkt, i at hæve grundvandsstanden i projektområdet i det nuværende landvindingslag, hvor ved der kan skabes en decideret sø med omkringliggende våde enge. Dette kan gøres ved at nedlægge den nuværende pumpedrift og afbryde interne drænsystemer. De omkringliggende enge vil efter projektets realisering kunne afgræsses for at højne naturkvaliteten i området.
Kort 1. Oversigt Frostkær landvindingslag inden landindvindingen. De høje målebordsblade (1849-1899).
Kort 2. Projektoversigt. Afvandingsforhold i projektskitsen. Afvandingstilstanden uden for projektafgrænsningen vil ikke ændres ift. den nuværende.
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 16.000 Kg kvælstof om året, svarende til en effektivitet på 122 Kg N/ha/år. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 1.500 ton CO2-ækvivalenter.
