Gå til hovedindhold

Frivillig Fredag - der er kun 15 dage til

GLÆD jer til Frivillig Fredag - vi har en overraskelse til dig.

Indhold

    Nu er der kun 15 dage til  Frivilligcenter Mors hylder Frivilligheden, og fejrer vores fantastiske frivillige og fællesskaber med en Frivillig Fredags Bar i Frivilligcentret.

    Kom op på 3. sal i Holgersgade 7 og gå på opdagelse i Frivilligcentret. Vi byder på eksempler på fællesskaber, fernisering på udstilling af onsdagsmalernes værker, et nyt initiativ til at lave en Kroniker Café, opstart af det nye brætspilsfællesskab: Op på Brættet, musik og drikkevarer med snacks fra baren.

    Spillemændene leverer musikken og fællesskaberne stemningen. Frivilligcentrets personale og bestyrelse betjener baren og deler samtidig glade og gerne ud af ideer og gode historier om frivilligheden her på Mors. Det hele er helt gratis, og selvfølgelig er alle velkomne.

    Tag din nabo eller ven under armen, og kom op i Frivilligcentret og deltag i fejringen - måske bliver du inspireret til at deltage i et fællesskab eller starte et nyt, som lige er det du drømmer om.

    📅 Fredag den 26. september

    ⏲ Baren og fællesskaberne er åbne mellem 16 - 18

    🏠 Det foregår i Frivilligcentret, Holgersgade 7, 3. sal.


    Frivillig Fredag er en del noget større ...

    På Frivillig Fredag fejrer vi frivilligheden og hylder de lokale frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde

    Frivillig Fredag sætter fokus på de frivillige muligheder og skaber nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber. Over hele landet markeres Frivillig Fredag med arrangementer og mulighed for at engagere sig i sit lokalsamfund.