Gå til hovedindhold

Udkast til miljøgodkendelse – Grydhøjvej 17

Frist for høring: 24. marts 2025

24. feb. 2025

Indhold

    Morsø Kommune har lavet et udkast til en miljøgodkendelse til husdyrbruget på Grydhøjvej 17, 7950 Erslev.

    Den eksisterende produktion af søer, smågrise og slagtesvin søges godkendt efter produktionsareal fremfor antal dyr og kilo. Derudover søges der om fleksgrupper i 13 ud af samlet 27 staldafsnit. Der er udelukkende tale om eksisterende staldafsnit, og der etableres ikke nyt byggeri i forbindelse med godkendelsen, men to mindre staldafsnit tages ud af drift. Det samlede produktionsareal vil blive 5.339 m2.

    Det eksisterende godkendte opbevaringslager består af to overdækkede og to uoverdækkede gyllebeholdere, med et overfladeareal på i alt 2.430 m2, samt en møddingsplads på 69 m2.

    Der bruges hyppig udslusning af gylle i 5 staldafsnit for at sænke lugtbidraget.

    Naboer, omkringboende og parter kan komme med bemærkninger til og med den 24. marts 2025.