Gå til hovedindhold

Konsultativt team

Den specialiserede og flerfaglige viden fra Børne- og Ungerådgivningen, Familie, Sundhed og Trivsel samt PPR gøres tilgængelige i hverdagen for de fagprofessionelle i skoler og dagtilbud.

Indhold

    Formålet med de konsultative teams har flere facetter. Det handler på den ene side om at sætte tidligt ind og om at sikre den bedst mulige trivsel for alle børn i Morsø Kommune. På den anden side handler det om at forbedre de professionelles muligheder for at yde en kvalificeret og professionel indsats overfor alle børn.

    Det konsultative team er en tidlig forebyggende indsats. Det er et tilbud om sparring til personalet i kommunens skoler og dagtilbud. Sparringen tager udgangspunkt i den fagprofessionelles praksis og de konkrete udfordringer der opleves. Med det konsultative team vil Center for Børn og Unge styrke den tidlige forebyggende indsats på almenområdet og bidrage til en øget handlingskompetence hos den enkelte fagprofessionelle.

    Fagprofessionelle i de kommunale skoler og dagtilbud i Morsø Kommune.

    Flerfaglig sparring og refleksion over de praksisudfordringer fagprofessionelle oplever i det daglige arbejde med børn og unge.

    Det konsultative team er sammensat af følgende fagligheder:

    • Fremskudt Rådgiver
    • Psykolog
    • Pædagogisk konsulent
    • Logopæd
    • Sundhedsplejerske
    • Fraværskonsulent
    • UU-vejleder

    Det er i udgangspunktet skolen/ dagtilbuddet, der er "sagsansvarlig" med hensyn til orientering af forældre, indhentning af samtykke, skriftlighed i form af korte referater efter konsultativt forløb, igangsættelse og afslutning af undersøgelsesforløb, prøvehandlinger mv. Det er altså skolen/ dagtilbuddet der har notatpligten. Mødeledelsen ligger hos det konsultative team. 

    Konsultativ bistand forudsætter, at skolen/ dagtilbuddet forinden henvendelsen har arbejdet med problemstillingen indenfor egne monofaglige rammer. Ved booking af teamet kan Skoler- og Dagtilbuds monofaglige redskab fra Morsø Metoden, med fordel vedlægges (i anonymiseret form). På den måde får teamet et indblik i hvordan skolen/ dagtilbuddet allerede har arbejdet med problemstillingen. 

    Når der tidligere har været en konsultativ indsats på et barn, og skolen/ dagtilbuddet evt. senere instiller barnet til visitation eller til PPR skal skolen/dagtilbuddet udarbejde et referat om den konsultative proces som vedlægges indstillingen.

    Det konsultative team dokumenterer ikke den konsultative sparring, medmindre der er tale om et barn der i forvejen har en sag hos både PPR og Børne- og Ungerådgivningen. Ydes der konsultativ bistand om et barn eller en ung der i forvejen er kendt i Børne- og Ungerådgivningen og PPR, tilfalder notatpligten de sagsansvarlige fagprofessionelle Børne- og Ungerådgivningen og/eller PPR.

    Hvis der er tale om sparring i forhold til et bestemt barn eller ung, skal der altid foreligge samtykke fra forældremyndighedsindehaver - også når drøftelsen foregår anonymt. Dette gør sig også gældende i forhold til observation af et bestemt barn eller ung i en klasse.

    Der er udarbejdet et særligt samtykke til konsultativ bistand - Samtykkeerklæring ved konsultativ bistand. Samtykket skal kun vedlægges bookingen, når der er tale om et barn eller en ung der er kendt af både Børne- og Ungerådgivningen og PPR. Hvis barnet kun er kendt af den ene part, altså enten Børne- og Ungerådgivningen eller PPR, skal sparringen foregå med anonymitet til barnet/ den unge.

    Hvis der ønskes konsultativ bistand på klasseniveau kræves der ikke samtykke, men forældre skal orienteres om at klassen/ fællesskabet indgår i en proces med konsultativ bistand.

    Det kræver hverken samtykke eller orientering af forældre når en fagprofessionel ønsker input og/ eller inspiration til egen faglighed og praksis i forhold til dennes konkrete arbejde og/ eller det pædagogiske miljø.

    De konsultative teams dækker hver deres distrikt. Her kan du orientere dig i hvilke skoler og dagtilbud der modtager sparring og rådgivning i de enkelte distrikter, samt hvor og hvornår de konsultative teams er tilgængelige for booking. 

    Distrikt Nord: 

    Midtmors skole og Børnehus, Erslev Skole og Børnehaven Majgården.

    • Mandage på Midtmors Skole og Børnehus:
      • Praksisnært samarbejde kl. 08:00-11.30
      • Konsultativt team kl. 12:00-15:00
    • Erslev skole får besøg af teamet ved bookinger i samme tidsrum
      • Praksisnært samarbejde kl. 08:00-11.30
      • Konsultativt team kl. 12:00-15:00

    Distrikt Øst: 

    Dagplejen, M.C. Holm Skole og Børnehus, Børnehaven Lundkjærvej, Dueholmskolen, 10'eren og Børnehuset Østergade (privat).

    • Mandage på M.C. Holm Skole og Børnehus:
      • Praksisnært samarbejde kl. 08:00-11.30
      • Konsultativt team kl. 12:00-15:00
    • Tirsdage på Dueholm Skole
      • Praksisnært samarbejde kl. 08:00-11.30
      • Konsultativt team kl. 12:00-15:00

    Distrikt Syd: 

    Sydmors Skole og Børnehus

    • Tirsdage: Sydmors Skole og Børnehus
      • Praksisnært samarbejde kl. 08:00-11.30
      • Konsultativt team kl. 12:00-15:00

    Skolesekretær eller Leder booker tid i den konsultative Outlook kalender, senest torsdagen før den ønskede sparring. 

    Som vedlæg til bookingen i Outlook sender skolesekretær eller leder en mail til alle medlemmer af det konsultative team, hvor der vedhæftes et udfyldt indstillingsskema, rundt om barnet - rundt om fællesskabet eller anden relevant data. 

    Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Morsø Kommune og friskolerne samt de private pasningsordninger. Læs mere i aftalen her: Samarbejdsaftale mellem morsø kommune, de frie skoler og de private daginstitutioner på mors

    Alkolinjen for Unge

    Alkolinjen hjælper børn og unge, der har en mor eller far, der drikker. Her kan du få anonym rådgivning, finde adresser på steder, der kan hjælpe dig, og skrive sammen med andre børn og unge.

     

    Angst & StressForeningen

    Angst & Stress Foreningen er en landsdækkende patientforening, som giver rådgivning og støtte til mennesker med angst og stress og deres pårørende.

     

    Ballast

    Vi hjælper børn og unge mellem 5 og 25 år fra familier med alkohol- eller stofmisbrug, og som bor i Morsø kommune. Vi mødes 1-2 timer om ugen i mindre grupper, hvor vi laver aktiviteter, praktiske øvelser og snakker. Du kan også få individuel behandling. Du kan være anonym og det er gratis.

     

    BED - Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

    Et tilbud om gratis hjælp til familier med børn og unge i alderen 12-18 år, der har tegn på BED. Et familieforløb kan foregå online og indeholder forældreseminar samt evt. familiesamtaler.

     

    Børn, Unge & Sorg

    Hos Børn, Unge & Sorg kan du få rådgivning, hvis du har mistet eller har en alvorligt syg forælder eller søskende.

     

    BørneTelefonen

    BørneTelefonen er din linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte. Det er en anonym telefon-, chat- og smsrådgivning for børn. Tlf. 116111.

     

    Børneportalen 

    Hvis du har det svært, eller noget er svært derhjemme, så skal kommunen hjælpe dig. Læs mere her om dine rettigheder.

     

    Børns Vilkår

    Børns Vilkår har både en børne- og en ungechat, hvor du anonymt kan tale med en voksen rådgiver.

     

    Center for Seksuelt Misbrugte

    På Center for Seksuelt Misbrugte kan du få hjælp og rådgivning, hvis du har været udsat for seksuelle overgreb i barn- eller ungdommen.

     

    Cyberhus

    Cyberhus er et online klubhus for børn og unge i alderen 9-23 år. Her kan du anonymt chatte med en rådgiver.

     

    Er du okay? (psykiatrifonden)

    Til dig der har en forælder med fysisk eller psykisk sygdom. Ring, chat eller skriv. Der er også mulighed for online gruppeforløb (15-25 år).

     

    Folkekirkens Familiestøtte - Støtte og sparring til forældre

    Støtte og sparring til forældremed børn på 0-17 år. En frivillig støtter jer i at skabe de forandringer derhjemme, som I ønsker og/eller en voksen at tale med.

     

    Foreningen spiseforstyrrelser & selvskade

    Gratis tilbud om behandling eller støtte til dig, der er berørt eller pårørende til spiseforstyrrelse og/eller selvskade. Der er muligheder for f.eks. telefonrådgivning, personlige samtaleforløb og familiebehandlingsforløb rettet mod bl.a. indenfor anoreksi, bulimi, atypisk spiseforstyrrelse, BED og ved selvskade.

     

    Forældrerådgivning til skoleforældre

    Forældrerådgivningen er gratis anonym rådgivning på telefon 7025 2468. Forældrerådgivningen rådgiver forældre eller pårørende, der har spørgsmål vedrørende børn og skole. 

     

    ForældreTelefonen (Børns vilkår)

    ForældreTelefonen tilbyder gratis anonym børnefaglig rådgivning til både forældre, bonusforældre, bedsteforældre, naboer m.fl. Du kan få sparring og rådgivning om børn og unges trivsel. Det kan fx være i forhold til opdragelse, skole, hvordan du taler med dine børn om nogle særlige emner, bekymringer om naboens børn, eller noget helt andet. 

     

    Genvej - til dit barns digitale liv 

    Genvej er et tilbud til dig som forælder, hvor du kan få gode råd, viden og hjælp til at engagere dig i dit barns digitale liv. Børn har brug for en voksen. Også på nettet.

     

    GirlTalk

    GirlTalk er en chatrådgivning for unge kvinder mellem 12 og 24 år.

     

    Headspace

    Headspace hjælper børn og unge (12-25 år), der har brug for en at tale med om både store og små problemer. Du kan helt gratis og anonymt booke en samtale i et af vores centre – lige så mange gange og lige så ofte, du vil. Der er også mulighed for at chatte.

     

    Høreforeningen

    Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker med nedsat hørelse, tinnitus og menière samt for døvblevne og CI-opererede.

     

    Hørerådgivningen - Børn & Unge

    Hørerådgivningen giver rådgivning om børn og unge med hørenedsættelse. Er du forælder, øvrig familie eller arbejder du i et dagtilbud eller på en skole, hvor du er i kontakt med et barn eller en ung med hørenedsættelse, er du naturligvis også altid velkommen til at gøre brug af åben rådgivning.

     

    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien er et gratis landsdækkende tilbud, hvor du kan få behandling for angst og depression via din computer.

     

    Isaac Danmark

    ISAAC er en del af en international organisation, som arbejder for at fremme kendskabet til Alternativ og Supplerende Kommunikation samt sætte fokus på retten til at kunne kommunikere.

     

    Lev Uden Vold

    Hos Lev Uden Vold kan du få hjælp, hvis du er udsat for vold fra en i din familie, eller hvis du kender en, der bliver udsat for vold.

     

    Livslinien

    Livslinien tilbyder online og telefonisk rådgivning, hvis du er i krise og har tanker om selvmord.

     

    LGBT+ Danmark

    Giver anonym rådgivning til personer, der identificerer sig som LGBT+-personer.

     

    LMS

    LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her kan du få hjælp, hvis du er ramt af en spiseforstyrrelse eller skader dig selv.

     

    Professionel rådgivning og viden om stoffer - Netstof

    Er en anonym online rådgivning, hvor du kan tale om problemer med rusmidler.

     

    Mindhelper.dk

    På Mindhelper.dk kan du få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression. I brevkassen kan du læse om andre unges problemer og finde hjælp i Mindhelpers svar. Du kan også anonymt skrive til brevkassen, hvis du har brug for et godt råd.

     

    Mødrehjælpen: Rådgivning til børnefamilier og gravide

    Mødrehjælpen rådgiver forældre til børn under 18 år og gravide om de udfordringer, der kan være i familielivet.

     

    Overlevelsesguiden

    Overlevelsesguiden ønsker med sin vidensbank at etablere et samlingssted for viden om autisme og ADHD samt beslægtede tilstande. Målet er at stille et overskueligt, let tilgængeligt og gratis værktøj til rådighed. 

     

    SAVN - Børn og pårørende til indsatte

    I SAVN hjælper vi dig, der har et familiemedlem eller en ven i fængsel. Du kan være anonym og det er fortroligt. Du kan ringe eller skrive.

     

    Selvskade - Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

    Et tilbud om gratis hjælp til børn og unge i alderen 12-15 år, der selvskader og har et ønske om at få indblik i selvskaden samt hjælp til at finde nye veje. Du kan få op til 10 individuelle samtaler online med en af terapeut, der har en psykologfaglig eller psykoterapeutisk uddannelse.

     

    SIND

    Skaber forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Ring til den Landsdækkende Telefonrådgivning tlf. 7023 2750 og få hjælp. Det er gratis og fortroligt.

     

    SletDet Rådgivningen

    SletDet Rådgivningen hjælper gratis og fortroligt børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner med at håndtere digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet.

     

    Solsikkesnor (hdsunflower.com/dk)

    Solsikken er en enkel måde at vise, at du har et usynligt handicap eller diagnose som ikke umiddelbart er synligt – og at du måske har brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp i butikker, på din arbejdsplads, i den kollektive trafik eller i det offentlige rum generelt. Solsikkesnoren kan gratis hentes på f.eks. apoteker flere biblioteker og dagligvarebutikker.

     

    Stammeforeningen

    Stammeforeningen kan give information om stammen og dens virkninger til stammere, forældre og fagfolk. FSD arrangerer kurser, sommerlejre for unge og forældre med børn der stammer.

     

    Startlinjen – Samtaler med retning

    Tilbyder anonyme og gratis samtaler til dig (over 18 år) i en svær livssituation. Ring til tlf. 3536 2600, telefonerne er åbne alle årets dage kl. 16-23.

     

    TalMedOs

    Tal Med Os tilbyder anonym rådgivning til dig, der er bekymret for dine seksuelle tanker eller handlinger. Rådgiverne er uddannet til at tale med børn og unge om disse bekymringer – og de dømmer dig ikke. På hjemmesiden talmedos.dk kan du også blive klogere på din situation ved at læse forskellige gode råd eller teste dig selv ved at svare på spørgsmål om dit liv og dine tanker. Fagpersoner og pårørende er også velkomne til at kontakte os.

     

    Tjekspillet - en guide til pengefælder i computerspil

    Tjekspillet.dk er Center for Ludomanis guide til pengefælder og manipulerende designvalg i computerspil. Til forældre og andre der er i kontakt med unge gamere

     

    TUBA Danmark

    TUBA tilbyder gratis, specialiseret terapi til dig, der er vokset op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Er du mellem 14 og 24 år kan du få hjælp i en af vores 33 afdelinger. Er du mellem 25 og 35 år kan du få hjælp i udvalgte afdelinger. Vores onlinerådgivning er åben for alle, og her kan du få hjælp via chat, SMS og brevkasse.

     

    Ung på Linje (Ungdommens Røde Kors)

    På UngOnline kan unge mellem 13 og 30 år anonymt og uforpligtende tale med unge frivillige om deres problemer og oplevelser.

     

    Unge hjælper Unge (ungtilung.dk)

    Opret en gratis profil og gå på opdagelse i vores tilbud af online kurser med forskellige temaer, digitale fællesskaber med andre unge, digitale 1-1 samtaleforløb og anonym 1-1 chatrådgiv-ning.

     

    Ventilen - Gør ungdommen mindre ensom

    Er et mødested for børn og unge, som føler sig ensomme og gerne vil møde andre unge.

    Anonym rådgivning

    Gratis Anonym Rådgivning for børn og unge (15-30 år) bosat i Morsø Kommune. Du kan få op til 5 samtaler, og du kan vælge at være anonym, når du bruger rådgivningen. Du skal ikke have en henvisning til Gratis Anonym Rådgivning. Kontakt tlf. 9970 7163 / 4027 2649; fkja@morsoe.dk.

     

    Forældrecafe (autisme)

    Forældrecaféen i Nykøbing henvender sig til forældre til et barn (0-18 år) med autisme. Her kan du få sparring fra professionelle samt møde ligesindede og tale frit.

     

    Rådgivning til børn, unge og forældre | Morsø Kommune

    Åben Rådgivning er et tilbud om anonymt at kunne drøfte sin bekymring for sit barn med en fagperson, og hvordan man som forældre kan støtte sit barn. Der tilbydes 1 -2 samtaler hver af ca. 1 times varighed. Tilbuddet er for forældre, hvis barn ikke er indstillet til PPR og der oprettes ikke en sag. Kontakt PPR på tlf. 9970 6130.