Boliger
De 64 lejligheder er fordelt på fire huse i to plan.
Lejlighederne har en sove- og opholdsafdeling, tekøkken og badeværelse. De enkelte huse er opdelt i to boenheder med otte lejligheder i stuen og otte lejligheder på første sal.
Udover din lejlighed er der i hver boenhed fælles køkken/alrum kombineret med opholdstue, bryggers og gæstetoilet. Lejlighederne er på 43 m2 og med fællesarealer 65 m2.
Du kan se lejlighedernes indretning på plantegningen, som du finder i boksen. Der er i opholdsrummet to store skabe på hjul, som kan fungerer som rumdeler mellem sove– og opholdsafdelingen.
Lejlighederne udlejes på lige vilkår med andre lejeboliger og der betales indskud, husleje, el, varme og vand samt antennebidrag. Der kan søges om boligstøtte efter de gældende regler.
På Støberigården betaler du for kosten. Hvis økonomien i de enkelte boenheder tillader det, kan I beslutte andre indkøb, f.eks. blomster og billeder. I kan også beslutte, at I f.eks. vil i byen og spise, eller leje en bus til en udflugt.
Kommunale Ejendomme i Morsø Kommunen står for drift og vedligeholdelse af boligerne. De har ansat en pedel, som i hverdagen passer udenomsarealerne og står for det praktiske i forhold til boligerne.
Når du flytter ind på Støbergården medbringes egne møbler, private ejendele, dyne og puder. Du har mulighed for at leje sengelinned, håndklæder og vaskeklude. Der findes gardiner i lejligheden. Dem er du velkommen til at udskifte og ligeledes må der opsættes rulle og undergardiner efter egen smag.
Du vil blive tilbudt et hjemmebesøg før indflytningen på Støberigåden. I samtalen deltager en af vores sygeplejersker samt den kontaktperson du vil få på Støberigåden. Dine pårørende er velkommen til at deltage i dette besøg, hvis du ønsker det.
Indenfor ca. 1 uge til 14 dage efter indflytningen vil der blive afholdt en samtale mellem dig og plejepersonalet og pårørende.
Morsø Kommunes Visitation skal visitere dig til en plejebolig. For at blive visiteret til en plejebolig kræves det, at du ikke længere kan klare dig i din hidtidige bolig og har et omfattende behov for pleje, samvær og aktiviteter. Du skal endvidere selv udtrykke ønske om at ville bo i en plejebolig.
Hvis du har behov for en plejebolig, kan du henvende dig til Morsø Kommunes Visitation på telefon 9970 6348.
Kontakt
Støberivej 7
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 9970 6300
Anna Poulsen, leder
tlf. 9970 6301
anna.poulsen@morsoe.dk
Boenhedernes telefonnumre:
Ring gerne efter kl. 10.
Støberivej 3:
stuen 9970 6325
1. sal 9970 6326
Støberivej 5:
stuen 9970 6327
1. sal 9970 6328
Støberivej 9:
stuen 9970 6329
1. sal 9970 6330
Støberivej 11:
stuen 9970 6331
1. sal 9970 6332