Asbestaffald
Asbest og asbestholdige materialer skal til deponi.
Som borger i Morsø Kommune må du maksimalt aflevere 6 stk. eternitplader pr. dag på genbrugspladsen.
Støvende asbestholdigt affald (knækkede plader og småstykker) skal pakkes i poser/plastik, inden du må aflevere det på genbrugspladsen. Hele plader skal ikke pakkes ind.
Ikke støvende asbest = hele plader
Hele plader kan afleveres direkte uden indpakning i de dertil indrettede bigbags på genbrugspladsen.
Støvende asbest = småstykker og knækkede plader
Småstykker, smuldrede plader og plader, der er itu skal være pakket ind i plastik, så asbestholdigt støv ikke kan sprede sig. Der er opsat en big-bag til støvende asbest.
Aflever affaldet i den big-bag, der passer til dit affald
På genbrugspladsen er der opsat bure med asbestposer, og du kan aflevere dit affald direkte i asbestposen. Der er forskellige poser til B6-plader, B5-plader, rygninger + halve plader og støvende asbest(småstykker og plader, der er itu).
Hvis du har større mængder asbestaffald
Hvis du har større mængder asbestholdigt affald, skal du kontakte en affaldsindsamler, der har bemyndigelse til at håndtere og transportere det asbestholdige affald.
Asbest er sundhedsskadeligt og kræftfremkaldende. Asbestfiber er tynde og små og derfor let at indånde og kan forgrenes sig til lungerne, hvilket kan være med til at forårsage alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at asbestholdige plader/affald er pakket forsvarligt ind i plastik før det afleveres på genbrugspladsen.
Miljøstyrelsen har pr. 1. januar 2025 skærpet kravene til håndtering af asbestholdigt affald, dette betyder at du som borger kun må håndtere mindre mængder af asbestaffald. Ligeledes ønsker Morsø Kommune at forbedre miljøet på vores genbrugsplads, således borger, medarbejder og affaldstransportører ikke udsættes for asbestholdigt støv.
Læs mere om de nye regler for asbest her:
Sådan gør du:
Støvende asbest (småstykker og plader, der er itu)
- Pak det støvende asbestaffaldet ind i en klar plastik og afslut med kraftig tape eller snor, så du laver en støvtæt indpakning.
- Det er vigtigt, at du pakker affaldet grundigt ind. Kommer du på genbrugspladsen med asbest- og eternitaffald, der ikke er tilstrækkeligt pakket ind, vil du desværre blive bedt om at køre igen på grund af fare for støvdannelse.
- Du skal selv stå for aflæsning - og skal lægge den big-bag, hvor der står støvende asbest.
Hele asbestplader
- Læg de hele plader ind i den big-bag, der passer til den type plade, du kommer med.
- Du må maksimalt aflevere 6 plader pr. dag.
- Har du som privat person eller som virksomhed større mængder asbestaffald, skal du selv rekvirere afhentning ved privat vognmand for egen regning.
FOR ERHVERV
Morsø Kommune anviser alt erhvervsaffald indeholdende asbest og asbestholdige materialer til direkte deponi hos:
Deponiet i Rærup
Halsvej 74
Rærup
9310 Vodskov
For at kunne aflevere asbestaffald til deponiet i Rærup, skal I oprettes som kunder i Nordværks Økonomisystem. I skal sende en mail til bogholderi@nordvaerk.dk med oplysninger om: CVR. nr., faktureringsadresse, telefonnummer mv.
Er I tvivl om noget i den forbindelse, så kan I kontakte Nordværks bogholderi på tlf. 98 15 65 66.
Hvordan skal asbestaffaldet deklareres?
Asbestaffaldet skal karakteriseres og deklareres via www.affaldsdeklaration.dk.
I kan finde en vejledning til at udfylde deklarationen her: Vejledning i brug af Scandeklaration.
Deponiet har en responstid på ca. 5 dage, så sørg for at få deklarationen sendt afsted i god tid, før I vil aflevere affaldet.
Typer af asbest
Bløde asbestholdige lofts- og vægplader og asbestholdige eternitplader med åbne brudflader, som er befugtet og emballeret i dobbelte plastposer mærket ”Asbest”, regnes som ikke-støvende asbestaffald.
Affaldet bortskaffes til
Deponi Kåstrup
Kåstrupvej 20-22
7860 Spøttrup
Intakte asbestholdige eternitplader uden brudflader afleveres til kontrolleret losseplads eller til fyldplads, som er godkendt til at modtage denne type affald.
Sidstnævnte type kan også i mindre mængder (dvs. op til 500 kg) afleveres på genbrugspladsen.
Reglerne for opbevaring og transport af asbestaffald findes i Bekendtgørelse om asbest.
Omfatter asbestholdigt affald som f.eks.:
- Støvende asbestholdigt affald er jf. Affaldsbekendtgørelsen defineret som farligt affald og skal derfor altid udsorteres fra bygge- og anlægsaffald.
- Virksomheder, som frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald.
- Asbeststøv samt støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i egnet, lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.
- Asbestholdigt affald, der kan støve, som bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres.
Støvende asbestholdigt affald kan ikke afleveres på genbrugspladsen. Affaldet er klassificeret som farligt affald til specialdeponi, som altid skal anmeldes til Teknik og Miljø, uanset mængde.
Affaldet bortskaffes til
Deponi Kåstrup
Kåstrupvej 20-22
7860 Spøttrup
Alle læs affald, der afleveres til deponering, skal beskrives, uanset hvilken affaldsklasse, affaldet tilhører.
Beskrivelsen af affaldet sker på en deklaration, der skal udfyldes af affaldsproducenten. På NOMI4S' hjemmeside kan deklarationen udfyldes online.
Affald, der ikke er deklareret korrekt, afvises.
Teknik og Miljø
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
teknikogmiljo@morsoe.dk
Telefon: 9970 7000