Havne på Mors
Få et overblik over alle havne på Mors.
Havne på Mors
Ejerslev Havn er fra 1911 og var tidligere udskibningshavn for moler. Havnen er reetableret som lystbådehavn.
Ejerslev Havn er en hyggelig og moderne lystbådehavn med gode faciliteter.
Havnen er også hjemsted for en række lokale fiskere, der herfra sejler ud efter bl.a. sild, ål og hummere.
Desuden er der mulighed for ørredfiskeri fra molen.
På havnen er der en lagune, hvor man selv kan gå rundt ved molerskrænterne og lede efter fossiler.
Der er mulighed for en gåtur i området ved de gamle molergrave og rundt om den smukke lagune.
Sillerslev havn er både en erhvervs- og lystbådehavn.
På Sillerslev havn bliver der stadig landet friske muslinger, østers m.m.
På havnen findes der servicefaciliteter og Sillerslev Marina, som har åben i sommerperioden (tlf. nr. 9776 4441).
Sillerslev Havn er en Blå Flag-havn.
En havn med Blå Flag har ydet en ekstra indsats for havnens miljø, sikkerhed, faciliteter og information. Indsatsen har til formål at beskytte havnens miljø og omgivelser og ligeledes højne havnens standard til fordel for dig som fast bruger eller besøgende. Ved havnen finder man en af de bedste badestrande på Mors.
Ved til- og afmelding af bådpladser og nedhuse samt alle skiftninger af samme, kontakt venligst:
Havnemedhjælper Bent Ole Jensen tlf.: 30254184 eller havneleder Niels Pedersen tlf.: 9970 7075/2331 3533
Priser på bådpladser
Leje af bådplads pr. år inkl. moms | 4.141 kr. |
- båd over 15 fod | |
Leje af jolleplads pr. år inkl. moms | 2.070 kr. |
- kun jolle med udenbordsmotor | |
- kun jolle op til og med 15 fod | |
Gæstebåde pr. døgn inkl. moms | 120 kr. |
Hafengebühr 1 nacht inkl. moms | 120 kr. |
Opbevaring af bådvogne
I sommerhalvåret skal, bådvogne samt bådstativer placeres på marken ved Anker Hauerberg, Gl. Færgevej 5.
Anvisning af marken samt placeringen af bådvognen kan fås, ved henvendelse til havnemedhjælper Bent Ole Jensen på tlf.: 3025 4184 eller Morten Mathiasen på tlf.: 2534 9933.
Lygtebom til bådvogn kan lånes ved henvendelse i Marinaen eller til Bent Ole Jensen på tlf.: 3025 4184.
Hvis der er problemer med selv at fragte bådvognen op til Gl. Færgevej 5, kan Morten Mathiasen rekvireres på telefon 2534 9933.
Thissinghuse havn er en 150 år gammel havn som frem til 1974 blev brugt til industri havn i forbindelse med den lokale korn- og foderstofforretning og tømmerhandel.
Efter 1974 gik havnen i forfald, men for ca. 10 år siden blev genopretning af havnen igangsat med kommunale midler, således at der nu er plads til 15 lystbåde.
Området omkring havnen er meget naturskønt med Agerø fuglereservat liggende 1,5 sømil vest for havnen. I 2011 blev den nærliggende Thissingvig sø indviet af Skov- og Naturstyrelsen. Thissingvig sø er Mors’ største vådområde/sø med sine 74 hektar og ligger 300 meter øst for havnen.
Et shelter med grill- og bålplads samt teltplads for overnatning ligger 30 meter fra havnen.
Sundby Mors Havn er placeret ved Vildsundbroen, som forbinder Mors og Thy.
Den nye lystbådehavn, som blev indviet i juni 2013, har 100 bådpladser. Se mere om Sundby Mors havn via deres hjemmeside.
Havnen centrum for en række søsportsaktiviteter og er hjemsted SOL, som er et netværkssamarbejde mellem foreninger, efterskoler og ungdomsskoler på Mors og i Thy.
Anlægget af den nye havn er sket via at stort frivilligt engagement, fondsmidler og finansiering fra Morsø Kommune, som ejer havnen.
Havnen i Nykøbing har både funktion som erhvervshavn og lystbådehavn.
Erhvervshavnen i Nykøbing bliver benyttet af muslingefiskerne, der losser muslinger.
Jævnt fordelt hen over året bliver der desuden losset korn, foderstoffer, træpiller og meget andet fra coastere.
der ud over bliver erhvervshavnen benyttet af fritidsfiskere.
Lystbådehavnen i Nykøbing Mors er privat selvstændig lystbådehavn.
Se mere på Morsø Sejlklubs og Marinas hjemmeside.