Gå til hovedindhold

Privat vej og privat fællesvej

Her finder du oplysninger omkring privat veje og privat fællesveje.

Indhold

    Man skelner mellem private veje og private fællesveje. En privat vej er en intern vej på en ejendom, en indkørsel eller lign. Private fællesveje er veje, der bruges af flere ejendomme og er åbne for offentlig trafik.

    Bor du ved en privat fællesvej, skal du som udgangspunkt være med til at holde vejen i en god og forsvarlig stand. Det gælder uanset hvem der ejer vejarealet.

    Kommunen er myndighed på private fællesveje i Morsø Kommune, men der gælder forskellige regler afhængigt af om vejen ligger i by- eller landzone. Mange sommerhusveje er også private fællesveje og administreres efter byreglerne.

    Ofte stillede spørgsmål?

    Vej, gade, bro eller plads, der ikke er åben for almindelig færdsel og som ikke fungerer som færdselsareal for en anden ejendom.

    Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

    Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen.

    En indehaver af en vejret.

    En privat vej er en vej på en ejendom, som benyttes som intern vej, indkørsel, parkeringsareal eller lignende. En privat fællesvej er et færdselsareal, som anvendes af andre end den ejendom, hvor vejen er beliggende på 

    Morsø Kommune er vejmyndighed for private fællesveje. 

    En privat fællesvej ejes af den grundejer på hvis ejendom vejen er beliggende.

    Som udgangspunkt er det vejens ejer, der kan tildele vejret til en privat fællesvej.

    Er der uenighed mellem en vejejer og en vejberettiget, om den vejberettigede har en vejret til den private fællesvej, kan dette udelukkende afgøres af domstolene. Kommunen kan ikke tage stilling til spørgsmål om vejrettigheder.

    Det er vejejer, der som udgangspunkt laver aftaler vedrørende vejret til vejen. Vejejer kan derfor spørges. En vejret kan være tinglyst, så man kan undersøge om der er tinglyste dokumenter, som vedrører vejretten.

    Vejretten kan være en privatretlig aftale, men i byen kan vejretter også være tildelt af kommunen i henhold til privatvejsloven. Dette kan kommunen informere om.

    Vejretten kan også være fastlagt ved dom.  

    Vedligeholdelsen af en privat fællesvej kan organiseres i et vejlaug, som kan sammenlignes med en grundejerforening, hvor de vejberettigede aftaler, hvordan vejen skal vedligeholdes og hvordan udgifterne skal fordeles.

    Hvis de vejberettigede ikke kan blive enige om en fordeling af udgifter eller selve vedligeholdelsen af vejen, kan kommunen anmodes om at tage stilling til, om vejen er i god og forsvarlig stand.

    Hvis vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, kan kommunen påbyde de vedligeholdelsesforpligtede at istandsætte vejen.

    På landet kan kommunen pålægge de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere konkrete vedligeholdelsesarbejder eller vejen kan istandsættes ved et samlet arbejde, hvor der enten afholdes vejsyn eller udføres en skriftlig høring.

    I byen kan kommunen påbyde, ved enkeltstående arbejder, at grundejerne vedligeholder den del af vejen der ligger nærmest den pågældendes ejendom eller vejen kan også her istandsættes som et samlet arbejde, hvor der enten afholdes vejsyn eller udføres skriftlig høring.  

    Fordeling af udgifter til istandsættelsen af vejen ved et samlet arbejde er forskellig for land og by. På landet bliver udgifterne fordelt efter de vejberettigedes brug af vejen og i byen bliver udgifterne fordelt mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret efter måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet.

    På landet er det de vejberettigede, som har ansvaret for snerydning og glatførebekæmpelse på en privat fællesvej.

    Vintervedligeholdelse på private fællesveje i byzone og sommerhusområder er reguleret af kommunens Vinter og Renholdelsesregulativ, som kan findes her

    Kommunen kan udstede påbud på de private fællesveje, hvis vinterbekæmpelsen ikke foretages tilfredsstillende.

    Hvis vejen i sin helhed ligger på din grund, kan du tildele vejrettigheder til vejen.

    Hvis du kun ejer en del af vejen, kan du kun tildele vejret til den del af vejen, som du ejer.

    Hvis der er uenighed om en vejret, kan dette udelukkende afgøres af domstolene.

    Vejejer skal spørges, hvis der ønskes en vejret og her har vejejer mulighed for at stille krav til den vejberettigede.

    Vejejer skal spørges i forbindelse med større ombygninger af vejen, der går ud over den almindelige vedligeholdelse.

    Vejejer i byen vil blive partshørt, hvis der skal graves i vejen, hvis der skal etableres ny adgang til vejen eller hvis der træffes afgørelse af kommunen vedr. den private fællesvej (dog ikke afgørelser om istandsættelse).

    Medmindre andet er aftalt, så er det som udgangspunkt ikke vejejer, der skal vedligeholde den private fællesvej. Dette foregår efter privatretlige aftaler, og hvis ikke der kan opnås enighed, kan kommunen træffe afgørelse herom.

    Kommunen kan ikke afgøre tvister om vejret, men kommunen må gerne vejlede og oplyse om faktuelle forhold i en sag. Fx om der foreligger en tinglyst vejretsdeklaration eller ej.

    Kommunen er myndighed for private fællesveje og i nogle tilfælde også de private veje.

    Et eksempel fra virkeligheden (Rolstrupvej 13-33)

    Vejen beliggende ved Rolstrupvej 13-33 Nykøbing Mors, har status som privat fællesvej. Dette kan bekræftes ved, at vejen er anført i Morsø Kommunens vejfortegnelse som privat fællesvej, vejen er udlagt i matriklen som vejareal og der findes tinglyste servitutter, som giver vejberettigede ret til at benytte vejen.

    Ifølge tinglyste servitutter vedrørende vejen, er det vejejer og de tilgrænsende parceller, der har vejret til vejen.

    De tinglyste servitutter vedrørende Rolstrupvej beskriver ikke, at vejen er beliggende på Rolstrupvej 13-33, men på den matrikel der er beliggende syd for disse ejendomme, dvs. matr.nr.  2et Dueholm, Nykøbing M. Matrikelnumrene på ejendommene 13-33 kan være nævnt øverst i servitutterne, men det er ikke ensbetydende med, at det er her vejen er beliggende. Servitutterne er blot tinglyst på ejendommene 13-33, da disse ejendomme har vejret til vejen.

    Vejen Rolstrupvej 13-33, er født som privat fællesvej og vejen er matrikulært beliggende, hvor den altid har lagt.

    Der er ikke sket nogen ændringer. Vejens placering er den samme matrikulært, servitutterne er de samme og vejens fysiske beliggenhed er stort set også den samme.

    Det er de tilgrænsende grundejere med vejret til Rolstrupvej, der har vedligeholdelsesforpligtigelsen til vejen. Fordeling af udgifter hertil foregår efter privatretlige aftaler grundejerne imellem. I servitutterne står der, at det skal være en fordeling efter hartkornet forholdsmæssig andel. Hvis grundejerne ikke kan blive enige om en fordeling ved en istandsættelse, vil Morsø Kommune i forbindelse med en istandsættelsessag kunne fordele udgifter i henhold til principperne anført i privatvejsloven.

    De tilgrænsende grundejer med vejret til vejen, skal vinterbekæmpe på vejen. Her kan henvises til Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse i Morsø Kommune, for hvad der kræves