Privat vej og privat fællesvej

Vejret er en betegnelse for retten til at benytte en vej over en anden persons ejendom, hvorved vejen får status som privat fællesvej. En vejret er tilknyttet den ejendom som har vejret og ikke en person. En færdselsret er betegnelsen for en given person eller persongruppes ret til at færdes på en vej. 

Spørgsmål om vejret er et privatretsligt forhold mellem grundejeren, der ønsker vejretten, og ejeren af vejarealet. Hvis der er uenighed om hvorvidt der er tilknyttet vejret til en given ejendom, kan dette ikke afgøres af vejmyndigheden, men må afklares ved domstolene.

Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde tildele vejret.

I nogle tilfælde er vejretten tinglyst på vejarealet (ejendommen hvor vejen ligger), og i så fald kan man finde en servitut om vejret i tingbogen. Det er dog ikke noget krav, at en vejret er tinglyst.

Ejerne af de ejendomme, der grænser op til en privat fællevej, har ansvaret for, at vejen holdes i god og forsvarlig stand, herunder at holde vejen forsynet med forsvarligt afløb.

De vejberettigede skal selv aftale, hvordan vejen vedligeholdes og istandsættes, og de skal selv aftale, hvordan udgifterne fordeles. 

Der skelnes mellem by- og landzone. I byzone er det de tilstødende lodsejere, i landzone er det brugerne af vejen.

En privat vej er et areal inde på en ejendom som benyttes som intern vej, indkørsel, parkeringsareal eller lignende. En privat fællesvej er et færdselsareal som anvendes af andre end den ejendom, hvor vejen er beliggende på 

Morsø Kommune er vejmyndighed på private fællesveje. 

En privat fællesvej er som udgangspunkt åben for al færdsel, medmindre færdslen på vejen er begrænset ved skiltning eller afspærring.

Adgangsbegrænsninger på private fællesveje i byzone skal godkendes af vejmyndigheden med politiets samtykke, og være begrundet af særlige omstændigheder. Afspærring af private fællesveje i landzone skal godkendes af Politiet. På veje og stier i det åbne land skal man være opmærksom på naturbeskyttelseslovens regler, der indebærer at færdsel til fods og på cykel kun kan begrænses hvis den pågældende færdsel er til særlig gene for omgivelserne. Kommunen kan tilsidesætte et sådant forbud. 

På private fællesveje gælder de almindelige regler, hvilket betyder at alle kan parkere langs vejen, så længe der ikke er opsat skilte med p-forbud. Det kræver vejmyndighedens og politiets accept at opsætte p-forbud. 

Man må ikke nedlægge en privat fællesvej hverken i byzone eller landzone uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Hvis de vejberettigede ikke kan blive enige om en fordeling af udgifter for istandsættelsen af vejen, kan de bede kommunen om en vurdering af vejen.

Kun hvis kommunen vurderer vejen til at være i uforsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, kan kommunen påbyde den enkelte vedligeholdelsesforpligtede at vedligeholde eller istandsætte vejen ved enten at indkalde til et vejsyn eller udføre en skriftlig procedure.

Ved begge metoder vil fordelingen af istandsættelsen tage udgangspunkt i de vejberettigedes brug af vejen. Endvidere kan kommunen pålægge at arbejdet udføres som et samlet arbejde, hvis kommunen vurderer at dette vil være det mest hensigtsmæssige for vejens beskaffenhed. 

I byzone er det grundejerne der grænser op til vejen og har vejret, der skal bidrage til vedligeholdelsen. I landzone er det brugerne af vejen der bidrager til vedligeholdelsen.

Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen er i uforsvarlig stand, er kommunen forpligtet til at vurdere vejens tilstand.

Hvis kommunen vurderer, at vejen er i tilstrækkelig god stand i forhold til færdslen, kan kommunen ikke foretage sig noget.

Nej, hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen er i uforsvarlig stand, er kommunen forpligtet til at besigtige vejen og udarbejde en vurdering. Dette vil være uden omkostninger for den vejberettigede.

Hvis kommunen vurderer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, kan kommunen påbyde de vejberettigede en istandsættelse af vejen, herunder hvordan vejen istandsættes. Kommunen forventer at de vejberettigede selv kan blive enige om en fordeling af de deraf medførende udgifter.

Et enkeltstående arbejde er når kommunen påbyder de vedligeholdelsesforpligtede at vedligeholde den del af vejen, der ligger nærmest ved den pågældendes ejendom. Ved et samlet arbejde fordeles de samlede omkostninger ved en istandsættelse til de vejberettigede.

Såfremt en vejberettiget gør gældende, at en afgørelse om istandsættelse ikke overholdes, er kommunen forpligtet hertil at vurdere vejens beskaffenhed. Hvis vejen vurderes til at være i god og forsvarlig stand efter vejens art og brug, kan kommunen ikke gøre yderligere.

For private fællesveje byzone: kan kommunen kan ikke træffe afgørelse om fremtidige arbejder. Hvis der er en aftale om vejens vedligeholdelse, er det en aftale der er indgået mellem de vejberettigede. Hvis der er uenighed om aftalen, må de vejberettigede indbyrdes afklare dette, evt. ved domstolene.

For private fællesveje i landzone kan kommunen kræve vejen vedligeholdt i henhold til en eksisterende kendelse, hvis kommunen har truffet afgørelse om vedligeholdelse og der i denne er taget stilling til fremtidig vedligeholdelse.

Såfremt en vejberettiget mener, at forudsætningerne for den eksisterende afgørelse om istandsættelse ikke længere er gældende, er kommunen forpligtet til at vurdere afgørelsen og de ændrede forhold.

Hvis kommunen vurderer, at forholdende har ændret sig i sådan en grad, at dette bør medfølge en ændring af udgiftsfordelingen, kan kommunen gøre to ting:

1. Indkalde til nyt vejsyn eller udføre en skriftlig procedure for en ny udgiftsfordeling, hvor administrationsudgifterne hertil vil blive pålagt de vejberettigede. Se svar på spørgsmål oven for - 'Koster det noget at få kommunens hjælp til fordeling af udgifterne?
   
   
2. Ophæve den gamle afgørelse, hvorefter de vejberettigede selv bliver enige om en udgiftsfordeling. Kommunen kan pålægge den, der har anmodet kommunen om at tage stilling til vejens vedligeholdelsesstand eller om at fastsætte en ny udgiftsfordeling vedrørende vejens fremtidige vedligeholdelse, at afholde kommunens dokumenterede administrative udgifter, når dette efter kommunalbestyrelsens skøn er rimeligt

Det er kommunen, hvor vejen er beliggende, der er vejmyndighed. Det gælder både for private fællesveje og offentlige veje.

Du kan klage over kommunens afgørelser til Vejdirektoratet. Kommunens afgørelser skal være påført klagevejledning, hvor kontaktinformationerne til Vejdirektoratet vil fremgå. 

Der er ikke den store forskel, om kommunen udfører et vejsyn på en privat fællesvej på landet eller i byen. Kommunen kan i værste tilfælde påbyde en istandsættelse af en vej i byzone, hvor der på landet kun kan påbydes en vedligeholdelse af vejen. Forskellen på istandsættelse og vedligehold er omfanget af arbejdet ift. vejens oprindelige stand.

Kommunen kan enten kræve vejen vedligeholdt som et samlet arbejde eller den kan påbyde en grundejer at vedligeholde den del af vejen der ligger nærmest den pågældendes ejendom (enkeltstående arbejde). I landzone er det de vejberettigede brugere af vejen der kan pålægges vedligeholdelse.