Røg, støj og lugt
Som borger kan man komme ud for gener fra naboer, virksomheder, dyr, skadedyr mv.
Nedenfor er beskrevet hvad man kan klage over, samt hvad man ikke kan klage over til kommunen.
Det er altid bedst selv at løse en nabostrid. Det er som regel både den hurtigste og letteste måde at finde en fornuftig løsning. Desuden vil det ofte være bedst for det fremtidige naboskab, hvis to eller flere naboer kan undgå en udefrakommende mægler, myndighed eller klageinstans til at forlige dem. Du kan f.eks. kontakte den ansvarlige og fortælle, at du føler dig genereret. Hvis du tilhører en grundejerforening, kunne det også være relevant at tage forskellige problemer op i dette forum.
En nabostrid kan dog blive så tilspidset, at den ene eller begge parter vurderer, at der er behov for hjælp. I den situation er det vigtigt, at du henvender dig til det rigtige sted. Før du klager til kommunen eller politiet, bør du forsøge at løse problemet lokalt.
Prøv ligeledes at forebygge, at du selv generer dine naboer. Vurder om din støj, røg o.lign. ville være til gene, hvis du selv var nabo. Mange gener kan forebygges ved omtanke, såsom f.eks. at opstille tekniske apparater hensigtsmæssigt, i forhold til den støj de udsender.
Nogle gange opstår problemerne, fordi ingen har tænkt på, at f.eks. en varmepumpe kan støje så meget at naboen føler det generende. I tæt bebyggede områder med blanding af boliger, erhverv og forretninger er det særlig vigtigt at tænke på naboerne. Her kan f.eks. et køleanlæg støje meget og genere naboer, der bor tæt på.
- støj-, røg- og lugtgener fra virksomheder og dyrehold
- uhygiejnisk opbevaring og afbrænding af affald
- afbrænding af haveaffald
- røg fra private faste energianlæg, herunder brændeovne og pejse
- rotter
- varmepumer
Visse midlertidige aktiviteter, såsom større renoveringsarbejder og byggerier skal anmeldes til kommunen.
- gener fra alle andre dyr end rotter. Her kan kommunen i en række tilfælde vejlede dig. Se øvrigt skadedyr
- flytbare ovne, havepejse, grill o.l.
- de fleste tekniske apparater eller redskaber, som hører til og bruges i husholdninger og beboelser
- støj fra private husstande, f.eks. fra musikanlæg, udendørsaktiviteter mm. I nogle af disse tilfælde kan politiet måske hjælpe dig.
Hvis du vælger at klage skal klagen som hovedregel være skriftlig, således at kommunen får alle relevante oplysninger i sagen. Klagen skal være konkret, og det skal være muligt at kontrollere de påklagede forhold. Den skal indeholde præcise oplysninger om, hvad der klages over, samt hvor og hvornår generne er til stede. Klagen skal være underskrevet, fordi vi generelt ikke behandler anonyme klager.
§ 85 i Miljøbeskyttelsesloven giver mulighed for, at kommunen kan undlade at behandle miljøsager, som kommunen vurderer har underordnet betydning for miljøet. Bestemmelsen skal ses i forhold til, at kommunen har mange opgaver på miljøområdet. Derfor er kommunen nødt til at prioritere indsatsen, så de små miljøsager ikke flytter ressourcerne fra de større og mere betydende opgaver.
Teknik og Miljø
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
teknikogmiljo@morsoe.dk
Telefon: 9970 7000