Danmarks Vildeste Kommune
Morsø Kommune deltog i dysten om at blive Danmarks Vildeste Kommune.
Se vores model for, hvordan en lille kommune med hjælp fra foreninger, aktive borgere og et stærkt Landdistriktsråd kan få vildskabelse, der vokser og vokser for få midler.
Kampagnen ”Sammen om et VILDERE Danmark”, var en kommunekonkurrence som skulle være med til at gøre Danmark VILDERE til fordel for natur og biodiversitet.
I slutningen af 2022 kårede dommerpanelet, der bestod af miljøministeren selv, Morten DD og Frank Erichsen (Bonderøven), den vildeste kommune. Det vil sige kommunen med det mest fantastiske biodiversitetsprojekt baseret på bl.a. idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur og udbredelse af viden til borgerne om den vilde naturs evner og egenskaber.
Du kan læse mere om konkurrencen på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Om Mors' deltagelse i konkurrencen
Vi oplevede meget stor interesse fra haveejere, grundejerforeninger, lokale borgersammenslutninger, forsyningen, højskolerne, boligforeninger og små og store virksomheder. Fælles for alle er, at de kontaktede os, for at bidrage med det, de nu kan – og for at få råd og vejledning. Alle ville gerne gøre en positiv forskel for biodiversiteten.
Vi vil blandt andet undersøge, om der er kommunale arealer, der kunne blive vildere til glæde for både natur og mennesker.
Her på siden vil der løbende kunne ses projekter efterhånden som de udvikles.
Vi er en lille kommune med 20.000 indbyggere. Vi har begrænsede ressourcer både i mandskab og midler – på trods af det vil vi stadig gerne udrette store ting. Vi vil inspirere resten af landet med en model for borger- og forenings-inddragelse. Et andet ord for denne samskabelse kunne være ”Vildskabelse”. Vi får mere vild natur og planter viden hos de kommende generationer.
Morsø Kommune sætter 130.000 kr. i en pulje, som øens frivillige fællesskaber kan søge til at realisere deres vilde idéer.
Der har været god opbakning fra vores lokale politikere, selvom kommunen ikke har mange midler og er i gang med at finde store besparelser i budgettet. Derfor er øvelsen også, hvordan vi alligevel kan gøre en forskel for naturen med begrænsede midler.
Her på Mors viser vi gang på gang, hvor meget vi kan sammen - det er måske et af vores mest værdifulde råstoffer. Den energi, opfindsomhed og evne til at tage ejerskab og ansvar lokalt, vil vi også gerne bringe i spil med dette projekt og denne pulje.
Vi har fået en unik motivation og mulighed gennem denne konkurrence, og vi tager den vigtige opfordring og udfordring op!
Sammen er vi bedst, er vores motto på Mors. Med en omskrivning har vi taget mottoet og lavet en "Sammen er vi vildere"-model.
Sammen tager vi ansvar. Vores dygtige biologer arbejder i forvejen med en række stærke projekter, der skal give og giver mere vild natur og biodiversitet – og det gør de forsat. Vores folk gør en stor indsats med mere vilde arealer og passager langs veje og på vores offentlige pladser, og den indsats har vi også intensiveret gennem denne konkurrence. Vi har også fået plantet en kæmpe skov i samarbejde med en virksomhed og oprettet en klimaskov samt haft store vådområdeprojekter med banebrydende samarbejder med lokale lodsejere.
Men nu vil vi også gerne hjælpe vores klubber og foreninger (og alle de gode kræfter i dem) med at tage endnu mere ansvar og gøre en indsats. Det har vi valgt at gøre til vores hovedprojekt, som vi vil fokusere på her på siden og sende ind til Miljøministeriet.
En af vores største lokale styrker er de gode frivillige kræfter. Vi ved, hvad de kan udrette, og vi ved, at når de tager ansvar for noget, så sker der noget, og der bliver sørget for at holde det ved lige gennem tiden.
Gennem vores opfordring i medierne har vi fået mange henvendelser fra forskellige aktører, som gerne vil hjælpe på forskellig vis.
Vi har også bedt om input til processen med projektet, og hvordan det kunne gribes an - blandt andet på et frugtbart møde med foreningerne i Landdistriktsrådet på Mors 26. maj 2021 (se evt. mere om det længere nede på denne side).
Vi har til dette projekt valgt at fokusere på klubber og foreninger med et CVR-nummer til at få del i puljen. Vi har indgået et stærkt samarbejde med Landdistriktsrådet på Mors, som har et bredt kendskab til øens landdistrikter og beboerforeninger. Rådet kommer ud og snakker med ildsjælene til en række møder årligt og her har Vild Kommune været et fast punkt på dagsordenen.
Vi har gennem forskellige mediekanaler opfordret til at ansøge puljen med vilde projekter – og vi naturligvis også opfordret folk til selv at tænke vildt og givet dem inspiration til at gøre det.
Kommunen har bidraget med en kommunikationsmedarbejder som tovholder i hele denne proces i forbindelse med vores deltagelse i konkurrencen. En som kan bygge bro, planlægge og informere og inspirere de forskellige interessenter.
Medarbejderen har også sørget for kommunikation ( for eksempel til formidling på møder, presseinfoer til medier og opslag på sociale medier) og mødeindkaldelse og afholdelse mellem forskellige aktører samt svaret på henvendelser og idéer fra interesserede. Desuden er der indhentet viden og sparring hos relevante medarbejdere i kommunen, når det har været nødvendigt.
Der har været et tæt samarbejde omkring de overordnede linjer mellem medarbejderen samt formand for Udvalget for Teknik og Miljø, Meiner Nørgaard, og formand for Landdistriksrådet på Mors, Kjeld Bak.
Landdistriktsrådet har gjort et stort stykke arbejde med at vurdere projekterne og fordele midlerne så vi alle får mest vild natur for pengene, da rådet kan trække på erfarne og kompetente kræfter.
Mange organisationer og kommuner har allerede lavet materiale om, hvad der kan gøres - se her et eksempel fra Fredericia.
Du kan også hente inspiration i DR tv-programmerne
Tiltag og projekter
De blev fordelt til øens beboerforeninger og FDF i Nykøbing. Disse vil så stå for den videre fordeling til privatpersoner. På denne måde får vi flere vilde blomster ud over hele øen – og med borgere og foreningers hjælp.
Nogle af frøene havnede i Eventyrhuset i Elsø (en vuggestue og børnehave), hvor en studiegruppe af pædagoger plantede en masse frø sammen med børnene, som en del af et projekt om biodiversitet. Tak for det og de tilsendte fotos:)
Klubben har eksisteret i 30 år og afvikler årligt ca. 22 arrangementer for børn i aldrene 6 - 13 år. Klubben fanger fisk, overnatter i det fri, finder svampe, laver vild mad, kigger på fugle, bygger huler og mange andre aktiviteter, der starter og slutter med natur.
Den har en fast kerne på ca. 10 frivillige voksne og trækker i øvrigt på et temmelig stort netværk af personer, der bidrager, når aktiviteternes indhold rammer deres særlige interesser og evner.
Den har pt 50 medlemmer og er i øvrigt også tilknytte landsorganisationen Natur og Ungdom. MNK er Danmarks ældste fungerende naturklub for børn.
MNK ønsker at omdanne ca. 3240 m² landbrugsjord til et naturområde med ekstremt høj biodiversitet.
Klubben ønsker helt konkret at skabe bedre betingelser for de naturligt hjemmehørende dyr og planter der allerede er i området. Derudover ønsker vi også at skabe muligheder, så arter der ikke er i området – men burde og kunne være i området – vender tilbage.
Viden
Vi ønsker at udføre projektet, fordi vi som forening og personer opnår viden og konkrete erfaringer. Hvad er biodiversitet? Hvordan skaber man helt konkret mere biodiversitet? Hvilke muligheder og begrænsninger giver selve området- jordbund, skygge og sol osv.? Hvordan balancerer man de forskellige hensyn mellem arter – herunder også Homo sapiens? Hvilke arter (og hvor mange) er der nu på området og hvilke arter finder vi efterfølgende? Spørgsmålene er mange, og både børn og voksne vil gerne være klogere.
Formidling
MNK ønsker at gennemfører dette projekt på så højt et niveau at vores erfaringer kan blive til gavn for andre. Ligesom vi før design og anlæg opsøger andre med viden og erfaring, så vil andre i fremtiden kunne opsøge os.
Der vil alt andet lige, og forhåbentligt, være en del private, borgerforeninger, jagtklubber og landmænd der i fremtiden ønske at skabe mere natur på de arealer som de råder over.
Vi vil med vores nye viden, konkrete erfaringer og personlige fremvisninger forhåbentligt kunne jævne den vanskelige vej for andre naturglade natur-nybyggere.
Omkring 3000 m2 omdannes til Biodiversitet. Projektet vil fremme børn forståelse og oplevelse af naturens cyklus. Samtidig er områderne offentlige tilgængelige.
Herved kan vi øge biodiversiteten i kommunen. Vi kan have planter der er flerårige og have en plan for jordforarbejdningen.
Der er stor lokal opbakning til vores skole, og derved kan vi også involverer frivillige, samt selvfølgelig alle børnene på skolen.
Vi har et stort grønt område lige uden for vores dør, hvor der vil være plads til et fantastisk læringssted for børn.
Vi har i forvejen en bålhytte, men den fungerer ikke og ønsker derfor en forbedring af den. Det kunne være belejligt at få etableret et udekøkken i forbindelse med haven – fra jord til bord. I så fald er der brug for midler til opbygning af dette.
Omdrejningspunktet for undervisningen vil være børnenes have. Hvor de lærer om alt fra frø til høst til madlavning og kompostering. Vi har på friskolen en ugentlig natur dag, så haven vil blive brugt flittigt. Men også i ugens løb af skolen - og børn og unge fra byen, der bruger vores arial.
De centrale fag ville være natur/teknik og hjemmekundskab, men skolehave forløbet kan også have elementer fra matematik, dansk og billedkunst.
Nøgleordene ville være: Læring om have, natur og mad.
Det ville være smukt - og godt til insekter, med nogle frugttræer. Samtidig kunne det danne rum for haverne.
I efteråret fik Børnehuset Østergade etableret en ny legeplads. Det sidste vi mangler er, at få etableret et levende hegn, der kan give børnenes sanser nogle fantastiske oplevelser og opdagelser, samt dele legepladsen op i naturlige zoner.
De unge mennesker på FGU Mors har lavet nogle plantekasser til os, som vi rigtig gerne vil have beplantet med frugtbuske, sommerfulgebuske m.m.
Etableringen af det levne hegn, samt beplantning af blomsterkasserne vil ske på vores kommende forældrearbejdsdag.
Udenfor Børnehusets åbningstid kan familier benytte sig af legepladsens faciliteter.
Børnehuset Østergade gerne gribe muligheden for at blive begunstiget med økonomiske midler fra Vild kommune puljen
En medarbejder ved Morsø Kommune vil finde samarbejdspartnere ude i foreningerne til at udbrede viden og interesse om naturen, og hvordan vi passer på den ved at udvikle nogle spillekort inspireret af bilkort, som raske drenge og piger brugte engang.
Disse kort havde forskellige biler og beskrev en række egenskaber. Man kunne så spille mod hinanden og slå hinandens kort, hvis man valgte en egenskab, som var højere end modspilleren.
Den idé skal tages med med over til et spil kort – men i stedet for biler, skal det handle om vilde bier.
Der findes mindst 292 biarter i Danmark.
På kortene skal der ud over billede af bien og tal/ egenskaber være trygt små tips på bagsiden til at gøre sine omgivelser vildere og mere egnet til bier og insekter
Disse kort skal kunne hentes ned og printes ud – så institutioner og familier i hele landet kan få glæde af dem.
Med bikortene kommer børnene til at snakke vild natur med venner og familie. Det vil også inspirere forældre og bedsteforældre til at prøve nogle af de små tips på kortene. Her får børnene altså tanker ind tidligt
Hvordan kan sommerfugle være med til at redde verden?
Sydvestmors Friskole vil arbejde med temaet sommerfugle i uge 41 og bliv klogere på verdensmål 15: Livet på land.
Temaet om sommerfugle består af 6 aktiviteter, der gør eleverne klogere på sommerfuglens livscyklus, de forskellige arter og hvordan de/vi selv kan tiltrække flere sommerfugle til skolens areal.
Vi vil lave et sommerfuglebed med forskellige sommerfuglebuske tæt på skolen. Når det bliver forår vil vi købe sommerfuglepupper til indskolingen, som kan udklækkes og sættes ud i buskene, så vi kan følge dem hen over foråret og sommer.
I uge 41 vil vi beplante et område med omkring 30 planter af forskellige arter, så vi kan tiltrække og købe så mange larver som muligt.
Nyttig viden
Naturvejleder Peter Appel er en af vores fantastiske lokale ildsjæle, der arbejder for at gøre naturen på Mors vildere.
Vi vil gerne anbefale jer at se nærmere på hans side NaturMors på facebook. Her finder I masser af inspiration til for eksempel at få en vildere have og meget mere.
Peter har endda været så generøs at skænke hjemmesiden til Morsø Kommune, så vi kan bruge den til at formidle viden om vild natur og vores tiltag. Mange tak, Peter!
Der er masser af gåpåmod i lokalsamfundene rundt om på Mors. Det var tydeligt, da Ørding Forsamlingshus lagde lokaler til halvårsmøde for repræsentanter for borger- og beboerforeninger, Landdistriktsrådet og Morsø Kommunalbestyrelse onsdag den 26. maj 2021. Deltagerne kom også med input til kommunens deltagelse i ’Danmarks Vildeste Kommune’.
Aftenen bød på et oplæg om Morsø Kommunes deltagelse i konkurrencen ’Danmarks Vildeste Kommune’. Der var også et indslag fra Hjørring Kommune, som havde en medarbejder med over en digital forbindelse.
Deltagerne fik indsigt og information omkring indsatsen i Hjørring Kommune med at skabe mere vild natur til gavn for insekter, plante- og dyreliv. En indsats der også har ført til flere tv-programmer. Deltagerne kom også med deres tanker omkring, hvordan det kan gøres på Mors.