Lavbundsprojekter og Vådområder
Lavbunds- og vådområdeprojekter er vigtige kollektive virkemidler i kampen for at nå både klima- og vandmiljømål.
I aftalen om et Grønt Danmark lægger aftalepartierne op til, at 140.000ha kulstofrige lavbundsjorde inklusiv randarealer skal udtages inden 2030.
Lavbundsprojekterne bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser, sammen med blandt andet skovrejsning, hvor aftalen beskriver at der inden 2045 skal være etableret 250.000ha ny skov.
Desuden beskriver Aftalen om et Grønt Danmark, at miljømålet for kystvandområder, beskrevet i Vandrammedirektiver og de nationale vandområdeplaner, skal indfries inden 2027/2030.
Lavbundsprojekter
Lavbundsprojekter har til formål at reducere emissionen at drivhusgasser. Dette gøres ved at vandmætte jorden.
Moser og våde enge, har igennem tusinde af år opbygget et højt kulstofindhold. Omsætningen af henfaldne planter i disse områder har været lav, som følge af højt stående grundvand og vandmættede forhold. Som følge af de seneste 200års kultivering af moser og enge, er der gennemført en intensiv dræning af mange af arealerne, for herigennem at kunne anvende områderne til agerbrug. Ved dræning tilføres der ilt til de tidligere vandmættede moser og våde enge. Dræningen øger herved ilttilgængeligheden for de mikrobielle processer, der vil, hvis ilt er tilgængeligt, respirere med ilt. Denne respiration omdanner jordens kulstofindhold til kuldioxid (CO2). Dræningen skaber herved en øget udledning af CO2 i forhold til tidligere udrænet forhold.
For at vende denne proces, skal de drænede kulstofholdige jorde vådlægges og vandmættes igen. Transporten af ilt (O2) er ca. 10.000 gange langsommere i vand end i luft, hvorfor en vandmætning reducere transporten af ilt fra atmosfæren ned i jorden. De naturlige mikrobielle processer i jorden vil hurtigt forbruge den tilstedeværende ilt. Når ilten er opbrugt sænkes den mikrobielle omsætning i den kulstofholdige jord betydeligt, hvorved udledningen af CO2 reduceres.
Figur 1. Kulstofdynamikken før og efter udtagning af drænet arealer.
Normalvis regnes der i CO2-ækvivalenter (CO2-e). En CO2-e svarede til den samlede drivhusgaseffekt fra de tre drivhusgasser CO2, metan (CH4) og lattergas (N2O). Metan er ca. 25 gange mere potent som drivhusgas end CO2 regnet over en 100-års periode og N2O er ca. 296 gange så potent.
Metan dannes af såkaldte metanogene mikroorganismer under iltfrie forhold, hvor tilgængeligheden af let omsætteligt kulstof er høj. Der er derfor en risiko for, at en vandmætning af kulstofholdige jorde kan medføre en øget CH4-produktion. Metan frigives enten ved en diffussiv transport til atmosfæren eller ved bobledannelse i jorden, som frigives ved forstyrrelse. Hvis de øvre jordlag ikke er vandmættet, kan metanoxiderende mikroorganismer omsætte CH4 til CO2, hvor ved klimabelastningen for det enkelte kulstofmolekyle reduceres til en femertyvendedel.
Figuren nedenfor viser hvordan drivhusgasserne interagerer ift. vandmætningsniveau. Figuren illustrerer desuden, at der ved vandstandsniveauer over terrænniveau, hvor metanudledningen en større, at metanudledningen i CO2-e modsvares af en reduktion i CO2-udledning, hvorved sødannelse kan betragtes som klimaneutral. Der ses også at det optimale grundvandstandsniveau i forhold til udledningen af drivhusgasser ligger et sted imellem 20cm under terræn til terrænniveau (fig. 2). Det er dette punkt lavbundsprojekterne skal forsøge at ramme.
Figur 2. Visualisering af vekselvirkningen mellem middel årsvandstand og de tre drivhusgasser kuldioxid, metan og lattergas.
Lattergas dannes som en del af kvælstofomsætningen, enten i nitrifikationen eller denitrifikationen. Denne proces er afhængig, groft sagt, af tilgængeligheden af ilt og af mængden af kvælstof. En ekstensivering, som er et krav ved etablering af lavbundsprojekter, medføre mindre tilledning af kvælstof i form af gødning, og derved en mindre N2O-produktion og -frigivelser.
På figur tre er illustreret oversigtskort over de kulstofrige jorde på Mors.
Figur 3. Oversigt over de kulstofholdige lavbundsarealer på Mors. (Tørv 2022).
Vådområdeprojekter
Vådområdeprojekter har til formål at reducere udledningen af kvælstof og/eller fosfor til kystvandområderne. Omsætningen af kvælstof sker via den proces der hedder denitrifikation. Denitrifikation er en mikrobiel proces, som omsætter vandopløseligt nitrat (NO3) til frit kvælstof (dinitrogen, N2). Nitrat medfører eutrofiering (næringsstofforurening) af vandmiljøet, hvorimod N2 er en uskadelig gas i atmosfæren som der i forvejen er 78-80% af. Bidraget fra vådområder er ubetydelig i forhold til den eksisterende mængde af N2 i atmosfæren.
De denitrificernede mikroorganismer anvender, under iltfrie forhold, NO3 som oxygenkilde frem for O2. En vandmætning er derfor væsentlig for omsætningen af NO3, da ilttilgængeligheden hurtigt reduceres under vandmætning, hvorved mikroorganismerne ånder med NO3 som herigennem omsættes til N2. I vådområder omsættes kvælstof både i de våde enge, ved drænvandets passage igennem engens jordmatrice, og i sedimentet i nye søer. Der sker også en såkaldte assimilering af kvælstof i plantebiomasse (planteoptag). Det assimilerede kvælstof medregnes dog ikke, da der, når planterne henfalder, vil ske en mineralisering (frigivelse) af det organiskbundene kvælstof til en vandopløselig form, enten som NO3 eller som ammonium (NH4), der for begges vedkommende er skadelige for vandmiljøet i niveauer over det naturlige.
Figur 4. Illustration af kvælstofomsætningen i et vådområde.
Det er et fokus i både lavbunds- og vådområdeprojekter, at projekterne også skal bidrage med et naturformål. Derfor har Morsø Kommune, i lavbunds-, og vådområdeprojekter, også øje for at forbedre de eksisterende naturforhold, samt at skabe nye gode naturområder.
Flere informationer om lavbunds- og vådområdeprojekter kan findes her: Forside - SGAV
Realiserede projekter
Vådområdeprojektet er nu afsluttet, og blev indviet søndag den 3. december 2017.
Se mere om baggrunden og processen for projektet under billedet herunder.
Baggrund og proces
Formål
Vådområdeindsatsen er ét af flere målrettede landbrugsrelaterede virkemidler, som skal til for at opfylde EU´s vandrammedirektiv for at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Etableringen af vådområderne foregår i tæt samarbejde mellem stat, kommuner og lodsejere. På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger generel information om indsatsen med vandplaner og vådområder.
Morsø kommune er involveret i vådområdeprojekter i hovedvandoplandet, 1.2 Limfjorden. Se vandområdeplanen her.
Beskrivelse af projektområdet
Det overordnede mål ved en genetablering af Hundsø er kvælstoffjernelse, fosfortilbageholdelse samt et øget naturindhold i området.
Foruden de kunstigt afvandede arealer, indgår ligeledes naturligt afvandede arealer langs en delstrækning af Sejerslev Bæk, det naturlige afløb mod nord.
Projektområdet består primært af den gamle søbund og bliver på i alt ca. 92 ha, hvoraf ca. halvdelen er sø, og de resterende arealer er enge. Søen reetablering med et vandspejl i ca. kote 2,5 m. Søens afløb til Sejerslev bæk indebærer.
Projektets forløb og proces
Forundersøgelser
I april 2009 indledte Morsø kommune den første dialog med det tidligere landvindingslag i Hundsø, omkring muligheder om etablering af et vådområde.
I september 2010 modtog Morsø kommune tilsagn til tilskud til forundersøgelser, hvorefter forundersøgelserne af projektet blev igangsat. Forundersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2012. Forundersøgelsens dokumenter kan findes her.
Realiseringsansøgning
Den 16. april 2012 meddelte NaturErhvervstyrelsen tilsagn om tilskud til realisering af vådområdeprojekt Reetablering af Hundsø, hvorefter jordfordelingsforhandlingerne blev igangsat efterfulgt af detailprojekteringen.
I august 2014 var alle lodsejeraftaler indgået og jordfordelingskendelsesmødet blev afholdt..
Samtidig blev der søgt og meddelt de nødvendige myndighedstilladelser til projektet.
Anlægsfasen
Anlægsfasen blev igangsat i foråret 2016. Anlægsarbejdet blev afsluttet i vinteren 2016.
Fakta og økonomi
Vådområdeprojektet er på i alt ca. 92 ha. Der er beregnet en kvælstoftilbageholdelse på 13.400 kg N/år.
Det samlede budget for konsulentudgifter, forundersøgelser, jordfordeling og erstatninger udgør omkring 13 mio. kr.
EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram har deltaget i finansieringen af projektet. Der blev givet tilsagn om medfinansiering til såvel forundersøgelser som realisering.
Vådområdeprojektet er nu afsluttet, og blev indviet søndag den 3. december 2017, hvor lokale lodsejere og naturinteresserede var mødt talstærkt frem.
Se mere om baggrunden og processen for projektet under billedet herunder.
Baggrund og proces
Formål
Vådområdeindsatsen er ét af flere målrettede landbrugsrelaterede virkemidler, som skal til for at opfylde EU´s vandrammedirektiv for at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Etableringen af vådområderne foregår i tæt samarbejde mellem stat, kommuner og lodsejere. På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger generel information om indsatsen med vandplaner og vådområder.
Morsø kommune er involveret i vådområdeprojekter i hovedvandoplandet, 1.2 Limfjorden. Se vandområdeplanen her.
Beskrivelse af projektområdet
Det overordnede mål ved Biskæret er kvælstoffjernelse samt et øget naturindhold i området.
Biskæret ligger på den nordlige del af Mors. Projektområdet et tidligere kær- og engområde med mange afvandingsgrøfter nord for Jørsby. Området har et topografisk opland på 373 ha, hvor de 348 ha er intensivt dyrkede landbrugsarealer. Med et vandspejl på 0,75 m er der skabt en lavvandet sø på ca. 22 ha. Hertil kommer et omgivende areal med våde enge. Hele projektområdet udgør ca. 52 ha.
Projektets forløb og proces
Forundersøgelser
I september 2010 modtog Morsø kommune tilsagn til tilskud til forundersøgelser, hvorefter forundersøgelserne af projektet blev igangsat. Forundersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2012. den sammenfattet forundersøgelse kan findes her.
Realiseringsansøgning
Den 4. september 2013 meddelte NaturErhvervstyrelsen tilsagn om tilskud til realisering af vådområdeprojekt Reetablering af Hundsø, hvorefter jordfordelingsforhandlingerne blev igangsat efterfulgt af detailprojekteringen.
I august 2014 var alle lodsejeraftaler indgået og jordfordelingskendelsesmødet blev afholdt..
Samtidig blev der søgt og meddelt de nødvendige myndighedstilladelser til projektet.
Anlægsfasen
Anlægsfasen blev igangsat i foråret 2016. Anlægsarbejdet blev afsluttet i vinteren 2016.
Fakta og økonomi
Vådområdeprojektet er på i alt ca. 52,6 ha. Der er beregnet en kvælstoftilbageholdelse på 8.700 kg N/år.
Det samlede budget for konsulentudgifter, forundersøgelser, jordfordeling og erstatninger udgør omkring 6,3 mio. kr.
EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram har deltaget i finansieringen af projektet. Der blev givet tilsagn om medfinansiering til såvel forundersøgelser som realisering.
Projektet blev støttet af den europæiske landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Der blev givet tilsagn til tilskud til såvel forundersøgelser som realisering.
En fortælling om landvinding og naturgenopretning!
Status
Projektet blev afsluttet i august 2020.
Historien og vådområdeprojektet i Sillerslev Ørding Kær
Siden 1878, har områdets lodsejere i samarbejde med en national landvindingskommission forsøgt at tørlægge området med det formål at kunne anvende arealerne til landbrugsmæssigdrift, så som afgræsning og høslet. I første omgang blev området inddiget. Efter vedtagelsen af den udvidede landvindingslov i 1953 blev diskussionen om effektivisering af landvindingslaget genoptaget. I 1957 blev arbejdet med etablering af pumpestationen, samt effektivisering af afvandingssystemerne sat i gang. Allerede i 1959 kunne man starte de nye pumper, og året efter kunne de tidligere græsenge dyrkes som agerland. Landvindingslag har siden afvandet en lang række landbrugsarealer, og en stigende række fritids-/sommerhuse.
I takt med den intensive dræning af det tidligere mose og vådengsområde, for herved at opretholde en dyrkningssikkerhed, forbrændes den tørveholdige jord. Dette samt fysisk tryk fra de tiltagende grad større landbrugsmaskiner, resulterede i at jorden satte sig, nogle steder op til over en meter. Denne sætning besværliggør landbrugsdriften i en sådan grad at lodsejere undersøgte en alternativ udnyttelse af arealerne. Da det danske folketing vedtager Grønvækst i 2009, og derigennem skaber grundlag for udtagning af lavbundsjord til vådområder opstår en mulighed for lodsejerne til af afhænde deres dyrkningsusikre arealer imod kompensation. Da Morsø Kommune går ind i projektet i 2010, er der bred lodsejeropbakning til at der kan gennemføres til vådområdeprojekt.
I 2017 bliver den endelige jordfordelingskendelse, som sikrer at samtlige lodsejere får modtaget kompensation, afsagt.
I perioden fra august 2018 til november 2019 har Nørre Nebel Entreprenørforretning arbejdet hårdt med at anlægge området så den naturlige hydrologi igen kan herske. Vådområdet er i alt på ca. 100 ha.
Vådområdeprojektet har til primært formål at reducerer udledningen af nærringstofferne kvælstof og fosfor fra dyrkningsfladen og til Limfjorden. Projektet reducerer i dag udledningen af kvælstofmed 12.212Kg kvælstof/år. Derudover har en naturlige hydrologi en betydelig effekt på dannelsen og emissionen af drivhusgasser, da de vandmættede forhold reducerer omsætningen af tørven, hvorved produktionen af kuldioxid minimeres. Der er ikke udarbejdet et estimat over projektets effekt på drivhusgasser, men da stort set hele projektområdet er beliggende på tørvejord er reduktionen i drivhusgasproduktionen og emissionen betydelig. Reduktionen af udledningen af drivhusgasser vurderes ti at ligge i størrelsesordenen 1.000-2.000 Ton CO2-ækvialenter om året.
Arealerne afvandes fortsat med pumper
For at sikre uhensigtsmæssige strukturskader på lavbundsarealerne som ligger op til sommerhusområdet, var det ikke muligt at opbygge et dige, som kunne holde Limfjorden ude af området. Derfor er der behov for at vådområdet fortsat pumpes, men ved et noget højere vandstandsniveau end tidligere. Oplandet til vådområdet (ca. 700ha) afvandes i dag via den nordlige pumpe, hvor der pumpes i intervallet -0,6 til -0,4m DVR90. Sommerhus området afvandes i dag via de to sydlige pumper, og afvandes i dag til kote ca. 1,4m DVR90.
Rekreative faciliteter
Den rekreative udnyttelse af vådområdet er et stort ønske hos kommunen så vel som hos lokalbefolkningen. Der en lokal borgergruppe som har udarbejdet gode forslag til den rekreativ udnyttelse af området.
For mere information omkring projektet henvises til projektleder Jacob Bruun.
Projektet modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
De enkelte vådområdeprojekter modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Læs mere her.
Jølby Nor
En fortælling om landvinding og naturgenopretning!
Status
Projektet blev afsluttet i august 2020.
Beskrivelse af området
Historien og vådområdeprojektet i Jølby Nor
Siden 1873, hvor landvindingsfeberen nåede til Jølby, har områdets lodsejere i samarbejde med en national landoplevelseskommission forsøgt ved tørlæggeområdet med det formål at kunne anvende arealerne til landbrugsmæssigdrift, så som afgræsning og høslet. Efter en lang årrække med mere eller mindre vellykkede forsøg på at afvande Jølby Nor ansøger en stor lodsejersammenslutning i 1954 om et stort afvandingsprojekt, som blandt andet omfatter etablering af en elektronisk højvandspumpestation. I 1971 bliver det store afvandingsprojekt afsluttet. I perioden fra 1971 har det aktuelle projektområde været dyrket med græs og kornafgrøder. I takt med den intensive dræning af det tidligere mose og vådengsområde, for herved at opretholde en dyrkningssikkerhed, forbrændes den tørveholdige jord. Dette samt fysisk tryk fra i tiltagende grad større landbrugsmaskiner, resulterer i at jorden sætter sig, nogle steder op til over en meter. Denne sætning besværliggøre landbrugsdriften i en sådan grad at lodsejere undersøger en alternativ udnyttelse af arealerne. Da det danske folketing vedtager Grønvækst i 2009, og derigennem skaber grundlag for udtagning af lavbundsjord til vådområder opstår og derigennem skaber grundlag for udtagning af lavbundsjord til vådområder, opstår muligheden for lodsejerne til af afhænde deres dyrkningsusikre arealer imod kompensation. Da Morsø Kommune går ind i projektet i 2013, er der bred lodsejeropbakning til at der kan gennemføres til vådområdeprojekt.
I 2018 bliver den endelige jordfordelingskendelse afsagt. Jordfordelingskendelsen er på det tidspunkt landets største om behov jordbytter i ca. 1.300 ha.
I perioden fra august 2019 til august 2020 har Vils Entreprenørforretning arbejdet hårdt med at anlægge området så den naturlige hydrologi igen kan herske. Vådområdet er i alt på 421,7 ha og har et opland på over 6.200 ha svarende til en 1/6 del af Mors. Projektet bliver derved et af de største vådområdeprojekter i Danmark, og vil er et afgørende naturgenopretningsprojekt på landsplan og specielt for Limfjorden.
Projektet omhandler etablering af fire søer, samt genslyngning af tre vandløbsstrækninger. Det færdige projekt omfatter ca. 185ha lavvandet søer fordelt på brandområder. Projektet strækker sig ca. 5.500 m fra den østlige del af Lyngbro til den vestlige del af Dragstrup. De fire søer har forskellige dybder hvor dybeste er på op til 1,0m i sommerperioden og op til 1,5m om vinteren.
Den primære installation i projektområdet er et vandløbsstryg ca. 1.300m opstrøms Dragstrup vej. Vandløbsstryget har til formål at stemme vandløbsvandet op, så der sker oversvømmelser af de lave arealer langs vandløbet i det tidligere landvindingslag.
Vådområdeprojektet har til primært formål at reducerer udledningen af nærringstofferne kvælstof og fosfor fra dyrkningsfladen og til Limfjorden. Projektet reducerer i dag udledningen af kvælstof og fosfor med henholdsvis 51.325Kg kvælstof / år og 250kg fosfor / år. Derudover har en naturlig hydrologi og en effekt på dannelsen og emissionen af drivhusgasser, da de vandmættede forhold reducerer omsætningen af tørven, hvorved produktionen af kuldioxid minimeres. Der er ikke udarbejdet og estimeret over projektets effekt på drivhusgasser, men da stort sæt hele projektområdet er beliggende på tørvejord er reduktionen i drivhusgasproduktionen og emissionen vurderet til at ligge i størrelsesordenen 6.000-8.000 Ton CO 2-ækvialenter om året.
Højvandspumpstationen i Dragstrup
Som en konsekvens af realiseringen af vådområdeprojektet har Lyngbro bæk landvindingslag besluttet af ophæve sig. Dette betyder, at der ikke længere er en elektronisk pumpedrift i Dragstrup. Der vil fortsat væren en højvandssikring ved hjælp af seks højvandsklapper, som lukker når fjordvandstanden står højere end vandet i Lyngbro bæk. Dette bevirker at vandstanden i Jølby Nor både øst og vest for Dragstrup i perioder, primært efterår og vinter, vil stå højere og i nogle tilfælde betydeligt højere end den har gjort de sidste 50 år. Dette har den positive effekt, ved vandstanden i vådområder øst for Dragstrup vil variere med årstiden, hvor søvandstanden kan variere med op til 60 cm alt afhængig af vejrforholdene. Den periodiske øgede vandstand i og omkring Dragstrup udgør ikke noget problem.
Rekreative faciliteter
Den rekreative udnyttelse af vådområdet er et stort ønske hos kommunen så vel som hos lokalbefolkningen. Der er nedsat flere lokale borgergrupper, der har udarbejdet gode forslag til rekreativ udnyttelse af området. Borgergruppen er, i samarbejde med Morsø Kommune, ved at konkretisere de rekreative tiltag. Det er forhåbningen at de rekreative tiltag i og omkring projektområdet kan blive igangsat i løbet af 2022. Rekreative tiltag i det åbne land skal altid ske med lodsejers acceptere. Borgergrupperne og Morsø Kommune arbejder med indhentning af lodsejers accept, således at projektet med de rekreative tiltag fremmes.
For mere information omkring projektet henvises til projektleder Jacob Bruun.
Projektet modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
De enkelte vådområdeprojekter modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Læs mere her.
Nees Vig har været kunstigt inddiget siden 1863 og kunstigt afvandet siden 1930, og afvandet med eldrevne pumper siden 1953 frem til 2023.
Historien tager sin begyndelse i 1862, hvor Vesterhavet brød igennem landtangen ved Thyborøn og hævede vandstanden i det der i dag er Limfjorden, herunder også Nees Vig, der dengang blev kaldt Karby Vig. I 1863 blev det med landvæsenskommisionskendelse vedtaget at inddæmme vigen. Inddæmningen fungerede tilstrækkeligt indtil en storm i 1895, hvor Vigen igen blev oversvømmet. Vigen henlå oversvømmet frem til 1930, hvor en ny lodsejer - Ferdinan Rokkjær - opsatte en vindmølle med turbinepumpe for at tørlægge vigen til kornproduktion. Den 22. december 1952 modtog lodsejerne i Nees Vig tilskud fra Statens Landvindingsudvalg til at gennemføre et større statsstøttet afvandingsprojekt i den inddæmmet vig. Nees Vig skulle afvandes kunstigt de kommende 70 år.
Ved generalforsamling d. 3. april 2018 besluttede lodsejerne i det der nu hed Nees Vig Landvindingslag at igangsætte de indledende undersøgelser af mulighederne for at reetablere Nees Vig som vådområde. Vådområdet kunne etableres som del i den nationale vådområdeordning, som har til formål at reducere udvaskningen af kvælstof fra dyrkningsfalden til Limfjorden. De indledende undersøgelser viste, at det var muligt at reetablere Nees Vig som vådområde, samt at indhente tilskud fra Landdistriktsfonden hertil. Den 15. december 2020, modtog Morsø Kommune tilsagn til tilskud til realisering af projektet. Efter en relativt hurtig jordfordelingsproces og den endelige projektering kunne anlægsarbejdet sættes i gang i oktober 2023. Projektet afsluttet primo februar 2024.
Projektbeskrivelse
Projektområdet er ca. 89 ha og omfatter Nees Vig Landvindingslag på ca.77 ha. Vådområdet er et ferskvandsområde som er adskilt fra Limfjorden med en højvandsklap som er placeret i et nyt afløb øst for det gamle pumpehus. Området består af en ca. 57ha stor sø, som på sit dybeste punkt er ca. 2m dyb ved middelvandstand. Søvandstanden vil, som følge af varierende vandstand i Limfjorden, samt tilstrømning af bagvand, variere i vandstand. Vandstanden kan variere med op til 0,8m mellem laveste og højeste vandstand.
Som en del af projektet har Morsø Kommune i samarbejde med Landbrugsstyrelsen og områdets lodsejere etableret et kreaturhegn rundt om hele projektet. Sidst i februar 2024 blev der af kreaturer på arealet. Det er hensigten af området skal afgræsse som helårsafgræsning de kommende fem år. Dyrene på arealet er en robust race (Skotsk højlandskvæt/Dexter), som er velegnet til helårsafgræsning. Damsgård naturpleje er dyrholder.
Billede af det færdige projekt (Marts 2024).
Kreaturer af en raceblanding mellem Skotsk højlandskvæg og Dexter afgræsser Nees Vig året rundt.
Kvælstof
Projektet reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen med 8.343 Kg kvælstof om året. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Projektet er støttet af den europæiske landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
De enkelte vådområdeprojekter modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Læs mere her.
Projekter i realiseringsfasen
Status
Projekt er i jordfordelingsfasen. Jordfordelingen har været forsinket, som følge af nationale udfordringer med kompensation af §3 beskyttede naturarealer.
I 2017 påbegyndte Morsø Kommune, i samarbejde med konsulent PV Natur og Miljø Rådgivning, forundersøgelserne til et potentielt vådområdeprojekt i området omkring Glomstrup Kær. Forundersøgelsen vil blive afsluttet marts 2019. På baggrund af at der er stor lodsejertilslutning til projektet, samt at projektet lever op til kriterierne for et realiseringsprojekt, har Morsø Kommune ansøgt Landbrugsstyrelsen en finansiering til et realiseringsprojekt. Den 15. november 2019 modtog Morsø Kommune tilsagn til tilskud til realisering af vådområdeprojektet. Grundet en række administrative udfordringer med vådområdeindsatsen er realiseringen af projektet forsinket. Morsø Kommune forventer at jordfordelingsprocessen igangsættes i første halvdel af 2025, og at projektet endeligt står færdigt i løbet af 2027.
Projektbeskrivelse
Glomstrup Kær er beliggende vest for Tissing Vig og omfatter vandløbet Dushøj bæk. Undersøgelsesområdet udgør ca. 51 ha og består af både natur og omdriftsarealer. Dushøj bæk er i sagens natur en afvandingskanal med ringe fald og ringe naturtilstand. Området har tidligere bestået af våde enge og moser. På grund af jordsætninger vil en genskabelse af en mere naturlig hydrologi medføre etablering af sø i en del af projektområdet.
Projektforslaget omfatter etablering en sø på ca. 24 ha med et vandspejl i kote 0,75 m, der er styret af et afløbsstryg under Glomstrupvej. Endvidere vil overrisling fra dræn bidrage til at skabe vådere forhold.
Kort 1. Oversigtskort. De høje målebordsblade.
Kort 2. Skitseprojekt PV Natur og Miljørådgivning.
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Den samlede kvælstofreduktion ved gennemførelse af projektforslaget er beregnet til ca. 8.300 kg N/år, hvilket svarer til en arealarealspecifik reduktion på ca. 162 kg N/ha/år. Projektet opfylder dermed kravet i bekendtgørelsen, hvor projekter som minimum skal medføre en kvælstofreduktion på 90 kg N/ha/år.
De enkelte vådområdeprojekter modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Læs mere her.
Status
I december 2020 påbegyndte Morsø Kommune, i samarbejde med konsulentvirksomheden Bangsgaard&Paludan, forundersøgelserne til et potentielt vådområdeprojekt i området i og omkring Nykøbing Enge landvindingslag, vest for Egehøj. Forundersøgelsen blev afsluttet i august 2021. Forundersøgelserne har vist at der er bred lodsejeropbakning til et vådområdeprojekt i den vestlige del af Nykøbingenge landvindingslag.
Morsø Kommune har modtaget tilsagn til tilskud til realisering af vådområdeprojektet. Som følge af udfordringer, blandt andet med kompensationsordningen som følge af en ny paragraf i Naturbeskyttelsesloven, har opstartsmøde vedrørende projektets jordfordeling været på stand by. Vi er nu så langt, at det forventes at der i første halvår af 2025 indkaldes til lodsejermøde, hvorefter en jordfordelingsproces kan igangsættes.
Projektet forventes etableret i løbet af 2026.
Projektbeskrivelse
Projektområdet er ca. 97 ha og omfatter en del af Nykøbingenge Landvindingslag på ca. 130 ha. I projektområdet er ca. 75 % af arealerne i omdrift.
Projektområdet omfatter ca. 13 ha §3 natur. Det resterende areal er permanent græs og omdriftsarealer. Området omfatter i alt ca. 3.600 m offentlig og privat vandløb. Hertil kommer en længere række rørlagte strækninger.
Projektet omhandler primært genslyngning af Dueholm år på en ca. 2.800 m strækning, hvor større om mindre temporære søer vil dannes i projektområdet. Desuden inkluder projektet en ekstensivering i projektområdet. Dette omfatter også etablering af et længere stryg, for at opnå terrænnært vandløbs i den østlige del af projektgrænsen. Vandløbsoplandet er ca. 800 ha fra oplandet til Dueholm å. Hertil kommer et opland fra nord (Nykøbing) som i dag pumpes ud via pumpehuset i Nykøbing enge. Forundersøgelserne skal redegøre for, om oplandet fra Nord også kan inddrages i projektet.
Projektet omfatter således også en delvis nedlæggelse af landvindingslaget.
Kort 1. Forløbelige projektgrænse for vådområdeprojektet. Projektgrænsen revideres som følge af forundersøgelserne.
Kort 2. Projektskitse, med projekterede afvandingsforhold.
Kvælstof
Den indledende screening viser, at udledningen af kvælstof kan reduceres med ca. 11.000Kg N, svarende til ca. 114 Kg N/ha.
For mere information omkring projektet henvises til projektleder Jacob Bruun.
De enkelte vådområdeprojekter modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Læs mere her.
Status
I august 2022 påbegynder Morsø Kommune, i samarbejde med konsulentvirksomheden Bangsgård & Paludan, forundersøgelserne til et potentielt lavbunds- eller vådområdeprojekt i området i og omkring Madsbjerg enge Landvindingslag. De tekniske forundersøgelser blev afsluttet i tredje kvartal 2023.
Morsø Kommune har forestået lodsejerdialogen, og oplever en generelt positiv holdning til et lavbunds- eller vådområdeprojekt i området.
Morsø Kommune har ansøgt Landbrugsstyrelsen om tilsagn til tilskud til realiseringsprojektet, og fik d. 22. februar 2024 godkendt ansøgningen. Grundet travlhed hos jordfordelingskontoret, har det været svært at fastsætte en dato for opstart af jordfordelingsprocessen. Morsø Kommune forventer dog, efter dialog med Jordfordelingskontoret at jordfordelingsprocessen vil blive påbegyndt i første halvår af 2025.
Projektet er søgt som et kvælstofvådområde, hvor der stadig også vil være en positiv effekt på udledningen af klimagasser.
Projektbeskrivelse
Projektet omfatter en genskabelse af en lavvandet sø i Madsbjerg enge landvindingslag, som etablering af våde og tørre enge på de eksisterende omdriftsarealer inden for landvindingslagets afgrænsning, samt et mindre areal syd for landvindingslaget langs Ørndrupvej.
Effekt
Projektets effekt på udledningen af kvælstof til kystvandene og udledningen af klimagasser til atmosfæren er på baggrund af forundersøgelserne beregnet til 3.836 kgN/år og 354 ton CO2/år. Derudover vil der på de ekstensiverede arealer kunne skabes nye naturområder, hvor en kommende naturpleje vil have en væsentlig effekt på udviklingen af naturkvaliteten i området.
Kort 1. Oversigt over området som senere blev til Madsbjerg enge landvindingslag. De høje målebordsblade (1849-1899). Den stiplede linje angiver forundersøgelsens undersøgelsesområde.
Kort 2. Oversigt over skitseprojektets anlægstiltag.
Kort 3. Oversigt over de forventede afvandingsforhold i området efter realisering.
Status
I september 2022 påbegynder Morsø Kommune forundersøgelserne til et potentielt lavbunds- eller vådområdeprojekt i det private Landvindingslag Karby strandenge.
Projektet er i 2025 ved at blive realiseret og forventes afsluttet inden udgangen af 2025.
Projektbeskrivelse
Projektet omfatter en udvidelse af strandengsarealet imod nord, så de ny intensivt drevet arealer i landvindingslaget ekstensiveres. Desuden skal området modtage saltpåvirkning, som sikres ved at etablere et kontrolleret digebrud. Herved vil Limfjorden ved en vandstand på højere end 0,70 m, som sker ca. 30 dage om året. Området vil, som følge af topografien, blive dannet med lavvandet permanente småsøer, som med tiden vil vokse til i dunhammer og kogleaks.
Oversigt over området som senere blev til Karby Strandenge landvindingslag. De høje målebordsblade (1849-1899). Den stiplede linje angiver forundersøgelsens undersøgelsesområde.
Effekt
Ud fra den nuværende arealanvendelse og beregnede oplandstilstrømning, forventes det at projektet kan reducere udledningen af kvælstof til Thistedbredning og efterfølgende Limfjorden med 722 kg N.
Projekter der forundersøges
Status
I januar 2024 påbegyndte Morsø Kommune, i samarbejde med konsulentvirksomheden Envidan, forundersøgelserne til et potentielt vådområdeprojekt i området i og omkring Næsgård bæk.
Forundersøgelserne skal kortlægge de tekniske muligheder for at etablere et kvælstofvådområde, samt undersøge om der kan indhentes lodsejeropbakning til projektet. Forundersøgelserne forventes afsluttet i august 2025.
Projektbeskrivelse
Projektområdet er ca. 9 ha og omfatter det målsatte vandløb Næsgaard bæk. I projektområdet er ca. 100% af arealerne er permanent græs, og vurderes at have en ringe kvalitet som kultur eng. Det direkte opland er estimere til ca. 70 ha og et vandløbsopland på 172ha. Projektet består, som udgangspunkt, i en omlægning af Næsgaard bæk, som etableres således at vandløbsvand periodisk vil oversvømme engene. Desuden føres drænvand fra det direkte opland til overrisling.
Billede 1. Dronefoto af projektområdets centrale del i februar 2024, som meget godt viser forventede permanente vandstand i denne del af projektet. Billedet medtager ikke andre tiltag.
Kvælstof
Den indledende screening viser, at udledningen af kvælstof kan reduceres med ca. 1.635 Kg N.
For mere information omkring projektet henvises til projektleder Jacob Bruun.
Projektet modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
De enkelte vådområdeprojekter modtager tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Læs mere her.
Status
Morsø Kommune har på baggrund, at en indledende dialog med lodsejere igangsat en forundersøgelse af mulighederne af at etablere et lavbundsprojekt i området omkring Spang å og Nørremølle bæk. Projektet omfatter de vandløbsnære arealer langs vandløbene, hvor en generel hævning af grundvandsstand, samt etablering af overrisling af drænvand, vil skabe et mere naturligt vandløbsforløb, samt våde enge med temporære oversvømmelser. Forundersøgelserne skal undersøge, hvilke områder der er relevante at medtage i projektet og i så fald hvordan, herunder også beregne en effekt på klimagasser og kvælstof. Desuden skal forundersøgelserne undersøge lodsejeropbakningen til projektet.
Kort. 1. Oversigt Spang enge. De høje målebordsblade (1849-1899).
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 4.650 kg kvælstof om året. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 1.645 ton CO2-ækvivalenter.
Status
Morsø Kommune har på baggrund, at en indledende dialog med lodsejere igangsat en forundersøgelse af mulighederne af at etablere et lavbundsprojekt i området omkring Votborg-Tæbring å og Birkemose bæk. Projektet omfatter de vandløbsnære arealer langs vandløbene, hvor en generel hævning af grundvandsstand, samt etablering af overrisling af drænvand, vil skabe et mere naturligt vandløbsforløb, samt våde enge med temporære oversvømmelser. Forundersøgelserne skal undersøge, hvilke områder der er relevante at medtage i projektet og i så fald hvordan, herunder også beregne en effekt på klimagasser og kvælstof. Desuden skal forundersøgelserne undersøge lodsejeropbakningen til projektet.
Kort 1. Oversigt Tæbring enge. De høje målebordsblade (1849-1899).
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 10.900 kg kvælstof om året, svarende til en effektivitet på 112 kg N/ha/år. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 210 ton CO2-ækvivalenter.
Status
I 2017 påbegyndte Morsø Kommune, i samarbejde med konsulentvirksomheden Atkins, forundersøgelserne til et potentielt vådområdeprojekt i området i og omkring Frostkæret. Forundersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2018. Efter en grundig dialog med projektets lodsejere, kunne det konstateres, at der på nuværende tidspunkt ikke er opbakning til etablering af et vådområde i Frostkær Landvindingslag. Hvis lodsejeropbakningen til projektet ændres, kan projektet genoptages.
I 2024, kunne Morsø Kommune konstatere at der var lodsejeropbakning til at genbesøge mulighederne for et vådområde- eller lavbundsprojekt i Frostkær landvindingslag. Projektet genbesøges nu som lavbundsprojekt, der også har til formål at vurdere projektets reduktion af klimagasser, ved en ny forundersøgelse i 2025.
Projektbeskrivelse
Projektområdet er ca. 132 ha og omfatter Frostkær Landvindingslag på ca. 89 ha. I projektområdet er ca. 90 % af arealerne i omdrift. Området Frostkær har et opland på ca. 450 ha, hvoraf ca. 90 % er i omdrift. Det offentlige vandløb Frostkær Å løber igennem projektområdet og er i dag et dybt gravet nord for Tolsbro. På strækningen igennem projektområdet ligger Frostkær Å fra kote ca. -1.0 m til kote -2.20 m, og ligger 1-3 meter under terræn.
Projektet består, som udgangspunkt, i at hæve grundvandsstanden i projektområdet i det nuværende landvindingslag, hvor ved der kan skabes en decideret sø med omkringliggende våde enge. Dette kan gøres ved at nedlægge den nuværende pumpedrift og afbryde interne drænsystemer. De omkringliggende enge vil efter projektets realisering kunne afgræsses for at højne naturkvaliteten i området.
Kort 1. Oversigt Frostkær landvindingslag inden landindvindingen. De høje målebordsblade (1849-1899).
Kort 2. Projektoversigt. Afvandingsforhold i projektskitsen. Afvandingstilstanden uden for projektafgrænsningen vil ikke ændres ift. den nuværende.
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 16.000 Kg kvælstof om året, svarende til en effektivitet på 122 Kg N/ha/år. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 1.500 ton CO2-ækvivalenter.
Status
I 2016 udarbejdede Morsø Kommune, i samarbejde med konsulentvirksomheden Alectia et projektforslag til et så kaldt lavbundsprojekt i Hanstholm Grøft. På baggrund af resultatet af den tekniske forundersøgelse vil et realiseringsprojekt af Hanstholm Grøft ikke blive gennemført. Projektet blev endeligt afsluttet i december 2017.
Som følge af fortsat lodsejeropbakning til et lavbundsprojekt og som følge af nye retningslinjer for lavbundsprojekter, herunder også Aftalen om et Grønt Danmark, er det relevant at genoptage projektet, som nu er omdøbt til Hanstholm Kær.
Morsø Kommune forventer at forundersøgelsen kan gennemføres i løbet af 2025.
Projektbeskrivelse
Hanstholm Kær er beliggende ca. 2 km nord for Sønder Dråby og 2,5 km sydvest for Sejerslev, og omfatter vandløbet Hanstholm Å. Mod nord afgrænses området af bebyggelse mens resten af undersøgelsesområdet afgrænses af markskel. Undersøgelsesområdet udgør i alt 27,8 ha og består hovedsageligt af permanente græsarealer samt et enkelt omdriftsareal i den sydvestlige del af undersøgelsesområdet. Hanstholm Å fremstår i dag som et reguleret vandløb/grøft med ringe fald og ringe naturtilstand. Området har tidligere bestået af våde enge, hvorigennem en ureguleret Hanstholm Å har haft et relativt kort løb fra udspring til Limfjorden. På grund af jordsætninger vil en genskabelse af naturlig hydrologi medføre etablering af sø i en del af projektområdet.
Projektforslaget omfatter etablering af en tærskel i Hanstholm Grøft, der vil skabe stuvning af vandløbsvand ind i den nedstrøms del af projektområdet. Endvidere vil overrisling fra dræn bidrage til at skabe vådere forhold.
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 2.100 Kg kvælstof om året, svarende til en effektivitet på 58Kg N/ha/år. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Klimagasser
Klimagassen CO2 opstår i jorden når den drænes, hvorved jordens kulstofindhold iltes og omsættes af de naturligt forekommende jordbakterier. Denne omsætning er iltafhængig, hvorfor en vandmætning af jorden vil sænke hastigheden af denne omsætning den resulterende CO2 produktion. Projektet forventes at kunne reducere udledningen af klimagasser med 1.620 ton CO2-ækvivalenter.
Status
Morsø Kommune har på baggrund, at en indledende dialog med lodsejer igangsat en forundersøgelse af mulighederne af at etablere et vådområdeprojekt i området i de lave marker syd for Højriis gods. Projektet omfatter de en omlægning af de lave markarealer, ved at ophøre pumpedriften og afbryde drænsystemer, samt ved tilbageførelse af vandløbet Højriis mølle bæk. Dette vil skabe nogle temporære og permanente vandflader, samt våde enge. Forundersøgelserne skal undersøge, hvilke områder der er relevante at medtage i projektet og i så fald hvordan, herunder også beregne en effekt på klimagasser og kvælstof. Desuden skal forundersøgelserne undersøge lodsejeropbakningen til projektet.
Kort. 1. Oversigt projektområdet ved Højriis. De høje målebordsblade (1849-1899).
Kvælstof
Vådområdeprojekter reducerer udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen ved at stimulere omsætningen af kvælstof i de vandmættede enge og søer. Projektet forventes at kunne reducere i omegnen af 4.333 kg kvælstof om året. Den igangværende tekniske forundersøgelse vil kortlægge de tekniske muligheder for at etablere en sø med kvælstofreducerende effekt, samt projektets endelige effektivitet.
Solbjerg Kær er et Klima-lavbundsprojekt som faciliteres af Naturstyrelsen. Projektet omhandler af genskabe naturlig hydrologi i Solbjerg Kær i området fra Præstbrovej til Nordmorsvej. Dette omfatter at dræn sløjfes og drænvand ledes på terræn i kanten af projektområdet.
Formålet med projektet er at reducere udledningen, at drivhusgasser, primært CO2, fra de drænede tørvejorde i området. Projektet skal udså reducere udledningen af kvælstof fra dyrkningsfladen til Limfjorden.
Det forventes at projektet med medfører en reduktion i udledningen af drivhusgasser svarende til 600 ton CO2-ækvivalenter, samt reducere tabet af kvælstof til Limfjorden med 1.800 Kg N per år.
Naturstyrelsens Klima-lavbundsprojekter kan ses her: Klimalavbundsprojekter - Naturstyrelsen
Natur og Miljø
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
Jacob Bruun
jdb@morsoe.dk
Telefon: 9970 7239
