Gå til hovedindhold

Naturpleje

Alle former for lysåben natur kræver pleje for ikke at springe i skov eller rørsump.

På billedet ses 6 køer de står på en eng, og der er vand i forgrunden.

Indhold

    Høslæt, dyreafgræsning og hedebrande har historisk set været med til at opretholde de lysåbne naturtyper som enge, overdrev og heder.

    På Mors består den lysåbne natur primært af ferske enge, strandenge, moser og overdrev. Kommunen er forpligtet til at pleje beskyttede kommunalt ejede arealer, samt fredede arealer, hvor der ligger bestemmelser om fastholdelse af en bestemt naturtilstand. På særlige naturlokaliteter, som er levesteder for sjældne planter og dyr, kan kommunen på baggrund af en konkret vurdering iværksætte naturpleje.

    Det koster ofte ejeren af et værdifuldt naturområde penge at fastholde eller forbedre et områdes naturtilstand. Efter aftale med ejer kan Morsø Kommune gennemføre pleje af værdifulde naturområder og fredede arealer, pleje af fortidsminder, og naturgenopretning.

    Ejere af naturarealer har rydningspligt. Rydningspligten betyder, at ejer eller bruger af arealer, er forpligtet til ved aktiv drift at holde arealerne i en fortsat lysåben tilstand. Rydningspligten gælder for træer og buske ældre end 5 år, der er etableret i 2004 og derefter.

    Vi "førstegangsplejer" ofte et stærkt tilgroet område ved at hugge og rydde for træer. Vi kan også brænde et areal - for eksempel en hede - af for at få fjernet opvækst og få ny lyng. Som regel skal plejen følges op af "vedligeholdelsespleje", hvor vi for eksempel hegner et areal og sætter får eller kreaturer på for at holde opvæksten nede.

    Formålet med naturpleje er:

    • at opfylde fredningsbestemmelser
    • at gavne det vilde dyre- og planteliv
    • at bevare truede og fredede dyre- og plantearter
    • at bevare og forbedre landskabelige værdier
    • at synliggøre fortidsminder og andre kulturspor

    Naturpleje består typisk i:

    • Hegning med henblik på afgræsning
    • Høslet
    • Beskæring/rydning af uønsket forekomst af træer og buske
    • Bekæmpelse af uønskede arter - for eksempel kæmpebjørneklo og hybenrose
    • Oprensning af vandhuller

    Invasive arter er dyr og planter indført til landet, oftest via menneskers hjælp, som har en negativ effekt på denne hjemmehørende biodiversitet. Invasive arter er ofte svære at bekæmpe.

    De mest kendte invasive arter er:

    • kæmpebjørneklo
    • rynket rose
    • japansk pileurt og kæmpe-pileurt
    • rød hestehov
    • stillehavsøsters
    • amerikansk knivmusling
    • sargassotang
    • mink

    Disse arter kan være meget aggressive og konkurrencedygtige. Nogle af arterne arbejder Morsø Kommune for at bekæmpe, blandt andet rynket rose, pileurt og kæmpebjørneklo. Morsø kommune har lavet en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Denne indsatsplan forpligter også private lodsejere til at bekæmpe planten.

    Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i nature uden miljø- og fødevareministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet og fisketerritoriet.

    Naturplejeprojekter

    Status

    Projektet er i realiseringsfasen og forventes færdig sommer 2018.

    Beskrivelse

    Hegnsprojekt Dråby Vig omfatter et mindre areal i Natura 2000 området Dråby Vig (nr. 29). Der bliver indhegnet 2,7 ha strandvold og rigkær til afgræsning med kvæg. Afgræsningen sikrer, at arealet holdes lysåbent, så der fastholdes en god naturtilstand på arealet, med optimale leveforhold for området karakteristiske fugle, planter og insekter.

    Indsatsen sker som et led i udmøntningen af kommunens Natura 2000 handleplaner, og er en del af landdistriktsprogram 2014-2020. Det danske landdistriktsprogram har til formål at udvikle landdistrikterne, og du kan læse mere om dette her: http://ec.europa.eu/agriculture/index_da.

    Status

    Projektet er afsluttet.

    Beskrivelse

    Hegnsprojekt Nordmors omfatter arealer i de to Natura 2000 områder Dråby Vig (nr. 29) og Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg (nr. 16). I alt 75 ha strandenge, rigkær og overdrev indhegnes til afgræsning med heste og kvæg. Projektet indebærer desuden rydning af ca. 3,8 ha primært rynket rose. Denne indledende rydning vil blive fulgt op med en målrettet indsats med det formål at få fjernet arten helt de steder, hvor den danner meget tætte bevoksninger.

    Billedet består af et kort over Mors, hvorpå en række områder er markeret med rødt.

    Afgræsningen sikrer, at arealerne holdes lysåbne, så der skabes større artsrigdom og bedre leveforhold for områdernes karakteristiske fugle, planter og insekter, og det åbne sammenhængende kystlandskab bevares.

    Indsatsen sker som et led i udmøntningen af kommunens Natura 2000 handleplaner, og er en del af landdistriktsprogram 2014-2020. Det danske landdistriktsprogram har til formål at udvikle landdistrikterne, og du kan læse mere om dette her: http://ec.europa.eu/agriculture/index_da.

    Formålet med tilskud til Natura 2000-projekter om rydning og forberedelse til afgræsning er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer vedrørende rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning, som kan bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på de særlige udpegede arealer inden for Natura 2000-områderne.

    På billedet ses en række tekst og logoer: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europ investerer i landdistrikterne, Miljø- og Fødevareministeriet og LPD 2020

    Status

    Igangværende

    Beskrivelse

    Hegnsprojekt Skarregård omfatter ca. 130ha, fordelt på fem folde (kort 1) i Natura200-området Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg (nr. 16). Områderne omfatter strandenge, enge og overdrev, som indhegnes med kreaturer.

    Afgræsningen sikrer, at arealerne holdes lysåbne, så der skabes større artsrigdom og bedre leveforhold for områdernes karakteristiske fugle, planter og insekter, og det åbne sammenhængende kystlandskab bevares.

    Indsatsen sker som et led i udmøntningen af kommunens Natura 2000 handleplaner, og er en del af landdistriktsprogram 2014-2020. Det danske landdistriktsprogram har til formål at udvikle landdistrikterne, og du kan læse mere om dette her 

    Formålet med tilskud til Natura 2000-projekter om rydning og forberedelse til afgræsning er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer vedrørende rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning, som kan bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på de særlige udpegede arealer inden for Natura 2000-områderne.

    På billedet ses en række tekst og logoer: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europ investerer i landdistrikterne, Miljø- og Fødevareministeriet og LPD 2020

    Status

    Projektet er i realiseringsfasen, og forventes afsluttet sommer 2017.

    Beskrivelse

    Hegnsprojekt Sydmors omfatter arealer i Natura 2000 område Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (nr. 28). Projektet omfatter i alt 40 ha strandeng, overdrev og rigkær.