Søer
Søer er vigtige yngle- og levesteder for mange planter og dyr. De er beskyttede naturtyper, der ikke må oprenses eller etableres uden tilladelse.
Lavvandede søer er særlig vigtig som ynglesteder for frøer, tudser og salamandre. Det fugtige område med vand- og sumpplanter rundt om søen er også beskyttet.
Hvis søen dækker over et areal på mindst 100 m 2 , er den beskyttet. Ligger søen sammen med andre beskyttede naturtyper, kan en sø under 100 m 2 også være beskyttet. En nyetableret sø på mere end 100 m 2 vil blive beskyttet, når der kommer og naturligt dyre- og planteliv i søen.
Nogle søer kan med tiden naturligt gro til og forsvinde. Det kan derfor være nødvendigt at foretage en oprensning med nogle års mellemrum. For at holde søen ren er det vigtigt at:
- der kommer rigeligt med lys til søen
- der ikke står træer og buske på den sydlige bred
- der holdes en dyrkningsfri bræmme
- der jævnligt sker afgræsning eller nedskæring af opvækst
- der ikke udsættes fisk eller ænder
- der ikke fodres for tæt på søen
Det er normalt ikke nødvendigt at søge om tilladelse, hvis du ønsker at beskære eller rydde opvækst af træer.
Ønsker du at oprense søen, skal du søge om tilladelse ved kommunen.
Ønsker du at anlægge en sø, skal du vælge en placering der passer ind med den eksisterende natur. For eksempel i fugtige lavninger i marken. Det er vigtigt, søen kan holde vand. Du kan derfor lave et prøvehul og følge vandstanden igennem året. Undgå at søen får en firkantet eller en anden "kunstig" udformning, der ikke falder naturligt ind i landskabet.
Bredderne skal være jævnt skrående. Stejle bredder gør det svært for dyr og planter at søge ned til vandet. Sørg for at der kommer en variation i vanddybden. Der bør aldrig ledes drænvand til søen, da det som regel vil være nærringsrigt.
Inden du går i gang med at anlægge søen skal du søge om tilladelse hos kommunen. Du skal søge ved at sende en mail til teknikogmiljo@morsoe.dk
Ansøgningen/mailen skal beskrive følgende:
- Søens placering angivet på kort
- Søens eventuelle til- og afløb
- Søens dybde
- Formålet med søen
Du skal være opmærksom på, at hvis du laver en sø på over 100 m2, vil den med tiden blive beskyttet at naturbeskyttelsesloven.
By og Landskab
Kristian Kobberø Jensen
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
krkj@morsoe.dk
Telefon: 9970 7061
Den Digitale Hotline
Telefon: 7020 0000
Mandag til torsdag kl. 8.00 - 20.00
Fredag kl. 8.00 - 16.00
Søndag kl. 16.00 - 20.00
Lukket lørdage og helligdage.