Vandområdeplaner
Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø.
Vandområdeplaner
Vandmiljøet er under pres herhjemme. Det er blandt andet tab af næringsstoffer fra landbrugsriften der truer vores vandmiljø. Derudover er mange naturligt snoede vandløb gennem tiden blevet rettet ud eller lagt i rør, hvilket også skaber forringede leveforhold for dyr og planter i vores søer og kystvande.
Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne for tredje planperiode (2021-27) er baseret på en opdatering og videreførelse af vandområdeplanerne for første (2009-16) og anden (2016-21) planperiode.
Vandområdeplanerne og det tilhørende MiljøGIS-kort er et informationsredskab der beskriver, hvordan Danmark implementerer EU's vandrammedirektiv.
Målet med vandområdeplanerne er at:
- Forbedre de fysiske forhold og give vandløb mere varierede løb
- Reducere udledningen af næringsstoffer til de danske søer, fjorde og kyster
- Forbedre tilstanden i søerne ved at reducere udledningen af fosfor
- Reducere forurening fra blandt andet hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb.
- Opretholde rent og rigeligt grundvand
Morsø Kommune skal facilitere gennemførslen af kvælstof- og fosforvådområder, samt vandløbsrestaurering og spildevandsindsatser.
Morsø Kommune har siden 2015 gennemført en lang række indsatser, herunder spildevandsindsatser, vådområdeindsatser og vandløbsrestaurering, for at der kan opnås ”god økologisk tilstand” i vandløb og kystvandområder (Limfjorden).
Vandområdeplanerne i Morsø Kommune
I indeværende tredje planperiode (2021-27) af vandområdeplanerne skal udledningen af kvælstof til kystvandende reduceres nationalt med 10.400ton N/år og udledningen af fosfor til søer skal reduceres med 4 ton fosfor/år. Desuden skal 6.950km vandløb restaureres 750 spærringer skal fjernes, ligesom der skal ske en spildevandsindsats (ukloakerede ejendomme og regnbetinget overløb) for 103km vandløb.
For Morsø Kommune betyder det, at der fortsat skal arbejde med at reducere udledningen af kvælstof til Limfjorden, hvor indsatskravet er 187,1 ton kvælstof med de kollektive virkemidler som omfatter vådområder, minivådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter. Etablering af vådområder og skovrejsning har også en positiveffekt på klimaproblematikken, som er væsentlig ift. den nationale klimadagsorden og den kommunale klimahandleplan. Morsø Kommune kommer derfor i de kommende år, til at fortsætte og intensivere arbejdet med udtagning af dyrkede lavbundsjorde og tilstødende arealer til vådområder.
I Morsø Kommune er 21 vandløb udpeget til restaurering. Arbejdet hermed er påbegyndt. Here information herom kan ses her.