Gå til hovedindhold

Blodprøvetagning

Der er mulighed for at benytte blodprøvetagning på Morsø Sundhedshus eller i eget hjem.

Indhold

    Blodprøvetagning i eget hjem

    Tilbuddet omfatter borgere, der ikke selv kan transportere sig til læge. Du kan derfor få taget blodprøver i eget hjem. Blodprøverne skal være ikke-akutte prøver.

    Ordningen er forbeholdt immobile eller sengeliggende patienter, som kun med stort besvær, kan nå frem til egen læge eller ambulatorium.
    Borgere, der har denne mulighed, er kun de borgere, der kan bevilges vederlagsfri transport til læge/speciallæge.

    Det er din egen læge, der bestiller blodprøverne ved Falck. De udfører blodprøvetagning i eget hjem en dag i ugen på Mors. Blodprøvetagningen vil foregå i tidsrummet kl. 8.00 - 14.00.

    Blodprøvetagning på Morsø Sundhedshus

    Tilbuddet omfatter borgere, som skal have taget en blodprøve, der er rekvireret af enten sygehuset eller egen læge. Børn under 10 år skal som hidtil have foretaget blodprøvetagning i Thisted.

    Du skal være mobil og selvhjulpen. Der er tale om ikke-akutte og ukomplicerede blodprøver.

    Målgruppen er som udgangspunkt borgere, som er i et udredningsforløb hos sygehuset eller egen læge. Der kan også være tale om borgere, som lider af kronisk sygdom eller kræftpatienter, som er i et længerevarende kontrolforløb, der forudsætter løbende blodprøver.

    Åbningstider

    Der tages blodprøver mandage og onsdage i tidsrummet kl. 8.00 - 14.45.

    Der holdes lukket på helligdage og i ugerne 7, 28-30 og 42.

    Rekvirering af blodprøver

    Rekvirering af blodprøver kan ske fra sygehuset eller de praktiserende læger i Morsø Kommune.

    Link til online booking