Socialtandpleje
Socialtandpleje er et tilbud til borgere med helt særlige sociale problemer.
Socialtandpleje er et tilbud til borgere med helt særlige sociale problemer, som f.eks. gadehjemløse samt borgere, der kan benytte herberger, varmestuer og væresteder pga. hjemløshed, - også funktionel hjemløshed (borgere som i perioder ikke kan opholde sig i eget hjem).
Information om Socialtandpleje
Borgere der er særligt udsatte og som ikke kan benytte de eksisterende tandplejeordninger i praksistandplejen, omsorgstandplejen eller specialtandplejen.
Borger skal være fyldt 18 år og have bopæls adresse (være registreret i Folkeregistret) i Morsø Kommune for at være berettiget til socialtandpleje.
Tilbuddet forudsætter henvisning og visitation.
Socialtandplejens formål er:
- at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og begrænsning af yderligere marginalisering
- at opnå en forbedret tandsundhed med fravær af symptomer og med mulighed for forbedring af den enkeltes tandsæt.
Behandlingsmæssigt omfatter socialtandpleje målgruppens behov for akut og funktionsopbyggende tandbehandling, det vil sige undersøgelse, diagnostik og behandlingsplanlægning, som kan omfatte:
- Akut smertelindrende tandbehandling, hvorved
forstås behandling, som afhjælper smerte, infektion,
hævelse, skade eller anden akut tilstand - Funktionsopbyggende tandbehandling, f.eks. ved
betydelig nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af
tænder i fortandsregionen er vansirende i et sådant
omfang, at det udgør et egentligt handicap for
borgeren - Råd og vejledning om forebyggelse af
tandsygdomme, såsom sund kost og mundhygiejne,
der kan styrke muligheden for at forebygge skader
og funktionsnedsættelser samt vedligeholdelse af
behandlingen.
Behandlingens omfang og varighed afhænger af en konkret vurdering af den enkelte borgers tandsundhed og om borgeren kan indgå i et længere behandlingsforløb, indtil det påbegyndte behandlingsforløb er færdiggjort.
Der tilbydes ikke socialtandpleje, hvis:
- Praksistandplejen, special- eller omsorgstandplejen kan benyttes i stedet
- Ansøgningen begrundes i økonomiske forhold (retten til socialtandpleje er uafhængig af
forsørgelsesgrundlaget). Økonomisk hjælp/enkeltydelse til betaling af tandpleje kan søges i Borgerservice jf. lov om aktiv socialpolitik § 82.
Det er Center for Sundhedsfremme, Social og Handicap i Morsø Kommune, der visiterer til socialtandpleje.
Ansøgning om socialtandpleje skal ske via borgerens kontaktperson i Morsø Kommune.
Ansøgnings-/henvisningsskema udfyldes og overslag fra praktiserende tandlæge vedlægges.
Ansøgningsskemaet findes i den blå boks under billedet.
Socialtandpleje udføres af privatpraktiserende tandlæger, som under sit autorisationsansvar og i det konkrete tilfælde først vurderer borgerens behandlingsbehov.
Tilbuddet er vederlagsfrit for borgeren.
Borgeren skal selv arrangere og betale for transport til behandlingsstedet.
Er der spørgsmål eller behov for yderligere information, kan kontaktperson i Morsø Kommune hjælpe.
Har borger ikke en kontaktperson i Morsø kommune kan Akutvagten i Visitation Social kontaktes i Morsø kommunes åbningstid - se oplysninger under åbnings- og telefontider nederst på siden.