Gå til hovedindhold

Anonym SMS-chat for alle børn og unge

Anonym SMS-chat er for dig, som gerne vil skrive med en voksen omkring dine problemer eller andet

19. mar. 2025

Indhold

    Morsø Kommune tilbyder en mulighed for alle børn og unge, hvor man kan skrive med en voksen anonymt. 

    Den voksne person som man skriver med er en ansat ved Morsø Kommune, og det kan for eksempel være en sundhedsplejerske, børn- og ungerådgiver eller en helt tredje. Du kan skrive lige, hvad du har lyst til.

    • Oplever du konflikter i hjemmet?
    • Har du det svært i skolen?
    • Sker der nogle forandringer med din krop?
    • Har du spørgsmål til pubertet, sex og prævention?
    • Har du generelt bare noget på hjertet og vil gerne skrive med en? 

    Dette er bare nogle af de få ting, som du kan skrive med den voksne om anonymt. Hvis man ikke vil være anonym, så må man selvfølgelig gerne fortælle, hvem man er, men det er ikke et krav.