Styrket affaldstilsyn
I 2025 træder ny lovgivning i kraft, der skal styrke tilsynet på landsplan med virksomheders sortering og håndtering af affald.
Det betyder, at der er blevet indført en ny type tilsyn, og at virksomheder og landbrug, som ikke tidligere har modtaget tilsyn, nu vil få besøg af os.
Affaldstilsynet vil blive målrettet de virksomheder, hvor der er størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt, og hvor miljørisikoen ved regelbrud er størst.
Din virksomhed eller landbrug kan blive udpeget på flere måder
- Din virksomhed/landbrug kan blive udtrukket alene til administrativt tilsyn
- Blive udpeget til fysisk affaldstilsyn på baggrund af det administrative tilsyn, eller
- Blive udpeget i forbindelse med et tematiseret tilsyn.
Det er Miljøstyrelsen, der udvælger virksomhederne til affaldstilsyn. Det administrative tilsyn bliver udført af Miljøstyrelsen, og det fysiske tilsyn udføres af Morsø Kommune.
Hvis du gerne vil læse mere om hvad det konkret betyder for din virksomhed, kan du finde mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Affaldstilsynet er omfattet af brugerbetaling og taksten fastlægges årligt. Gebyret indkræves 1. november, hvor du vil modtage en regning i din virksomheds e-Boks. Gebyret er fastsat ud fra, at Morsø Kommune, ifølge reglerne, skal have dækket alle udgifter til gennemførsel tilsynet. Vi er stadig i gang med udregningen af det nye gebyr. Gebyret er endnu ikke fastlagt
Din virksomhed er blevet udpeget til et fysisk tilsyn af Miljøstyrelsen på baggrund af det administrative tilsyn. Du vil således få et fysisk tilsynsbesøg, som vil blive gennemført af Morsø Kommune. Affaldstilsynet varsles skriftligt til din e-Boks ca. 14 dage før, vi kommer på besøg. Efter tilsynet vil du modtage en tilsynsrapport, som du kan kommentere og til slut vil du den næstkommende november modtage en regning for tilsynet.
Hvis din virksomhed modtager regelmæssige miljøtilsyn, betyder det nye affaldstilsyn, at det normale miljøtilsyn opdeles i to dele. En del, der omhandler affald og en anden del, der er selve miljøtilsynet, som du kender det i dag.
Du vil blive opkrævet et gebyr næstkommende november som sædvanlig, dog vil det være til hver sin takst. En for affaldstilsynet og en for miljøtilsynet.
Camilla Simonsen
Miljømedarbejder
Mail: cams@morsoe.dk
Telefon: 99707230