Gå til hovedindhold

Foroffentlighed – Ansøgning om miljøgodkendelse efter Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4, til husdyrbruget på Kildevej 10, 7900 Nykøbing Mors og Kildevej 14, 7900 Nykøbing Mors

Frist for høring: 28. maj 2026

28. apr. 2026

Indhold

    Morsø Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse efter Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4, til husdyrbruget på Kildevej 10, 7900 Nykøbing Mors og Kildevej 14, 7900 Nykøbing Mors.

    På Kildevej 10 søges der om godkendelse til at bygge en ny drægtighedsstald og ombygning af eksisterende klimastald til farestald.

    Det samlede produktionsareal bliver fremadrettet 3.773 m2, med en ammoniakemission på 4.079,5 kg NH3-N/år.  

    Det eksisterende opbevaringslager består af to gyllebeholdere med fast overdækning. Hertil søges om godkendelse til at opføre en tredje gylletank med fast overdækning. Opbevaringslagrene får et samlet areal på 2.642 m2 og en ammoniakemission på 635,4 kg NH3-N/år. 

    På Kildevej 14 søges der om godkendelse til at bygge ny smågrisestald.

    Det samlede produktionsareal bliver fremadrettet 3.050 m2, med en ammoniakemission på 2.665 kg NH3-N/år.

    Det eksisterende opbevaringslager bestående af en gylletank uden fast overdækning, med et areal på 183 m2, drives uforandret.

    I medfør af § 69, stk. 4, i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen gør Morsø Kommune hermed offentligheden opmærksom på at enhver der har interesse i sagen kan få en kopi af ansøgningsmaterialet samt få en kopi af udkastet til miljøgodkendelse, når det foreligger. Dette skal ske ved skriftlig henvendelse til Morsø Kommune, på mail til teknikogmiljo@morsoe.dk. Henvendelsen skal være modtaget af Morsø Kommune senest den 28. maj 2026.