Gå til hovedindhold

Miljøgodkendelse – Skærbæk 7 og Nørre Dråbyvej 5

Klagefrist: 23. oktober 2025

25. sep. 2025

Indhold

    Morsø Kommune har truffet afgørelse om miljøgodkendelse til husdyrbruget på Skærbæk 7 og Nørre Dråbyvej 5, 7900 Nykøbing Mors.

    Der meddeles godkendelse til at overgå til regulering efter produktionsarealer, fremfor antal dyr i bestemte vægtintervaller, og godkendelse af et nyt kyllingehus på cirka 3.150 m2, og med et produktionsareal på 3.060 m2 på Nørre Dråbyvej 5. Samtidig lovliggøres driften af tre produktionsarealer på Skærbækvej 7.

    Der meddeles godkendelse til at ændre det tilladte staldsystem i staldafsnittene ”Gris cement” og ”Gris lang+kort”, og til at anvende staldafsnittet ”Gris Lade”.

    De tre eksisterende lagre til opbevaring af flydende husdyrgødning godkendes, og gyllebeholderen ”tank 3” godkendes med fast overdækning. Opbevaringslagrene har et samlet overfladeareal på 1.212 m2.

    I forbindelse med godkendelsen gives der tilladelse til to siloer og et forrum i tilknytning til den nye kyllingestald, en vestlig tilbygning på cirka 320 m2 til laden på Nørre Dråbyvej 5, og terrænregulering til jordforbedring med overskudsjord fra projektet.

    Der er givet dispensation fra afstandskravene til beboelse på samme ejendom, og til egen, ikke-almennyttige vandboring.

    Godkendelsen er meddelt efter § 16 a, stk. 2, nr. 2 og 3 i Husdyrbrugloven, og dispensationerne efter lovens § 9, stk. 3.

    Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, med frist den 23. oktober 2025.