Høring – Etablering af 5 vindmøller ved Moutrup
Frist for høring: 24. september 2026
Kommunalbestyrelsen har på mødet den 25. august 2026 vedtaget at sende debatforslag for etablering af fem vindmøller ved Moutrup i offentlig høring for en periode af 4 uger.
Høringsperioden for debatoplægget er fastsat fra den torsdag 27. august til torsdag den 24. september 2026.
Baggrund for offentlig debat
Den ansøgte placering for projektet er beliggende ved Moutrup, hvor fem nye vindmøller skal erstatte fem eksisterende vindmøller. Vindmøllerne får en højde på 150 meter.
Morsø Kommune har vurderet at etablering af fem vindmøller kræver planlægning og miljøvurdering, som startes med en debatfase.
Borgere, foreninger og myndigheder inviteres i debatfasen til at bidrage med viden om lokalområdet og komme med forslag og idéer til planlægningen og indholdet i den forestående miljøvurdering for etablering af fem vindmøller ved Moutrup.
Informationsmøde i høringsperioden
”Lokal Grøn Værdiskabelse på Mors” inviterer til informationsmøde om vindmølleprojektet tirsdag den 8. september - kl. 19 til kl. 21. Mødet foregår i Øster Assels Forsamlingshus, Kirkegade 18, 7990 Øster Assels. Morsø Kommune deltager ligeledes på mødet.
Herudover inviterer projektudviklerne til en tur i området. Dette foregår ugen før, nemlig tirsdag den 1. september kl. 16 – kl. 18 med start fra Øster Assels Forsamlingshus.
Læs mere om dette på hjemmesiden for ”Lokal Grøn værdiskabelse på Mors”
Offentliggørelse
Du har mulighed for at indsende idéer og forslag senest den 24. september 2026: teknikogmiljo@morsoe.dk
Spørgsmål til planforslagene
Har du spørgsmål til planforslagene, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 9970 7000 eller på mail til plansag@morsoe.dk
Se Høringsbrev om udsendelse af Debatoplæg