Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Ny alliance mellem erhvervs- og kulturliv på Mors

Morsø Kommune, DI Thy/Mors og Morsø Erhvervsråd underskriver en partnerskabsaftale med sigte på at styrke samspillet mellem erhverv og kultur. Aftalen underskrives torsdag på Kulturmødet Mors.

Indhold

    Partnerskabet skal udforske, hvordan samspillet mellem erhvervsliv og kultur kan styrke og berige begge sektorer og samfundet.

    - Med partnerskabsaftalen tager vi et afgørende skridt mod at bygge bro mellem erhvervsliv og kulturliv. Vi ser store potentialer i at kombinere de to erhverv. Initiativet er en del af vores løbende indsats for at stimulere økonomisk vækst, fremme turisme, øge befolkningstilvæksten og skabe et samfund, hvor borgerne fortsat trives. Vi ser frem til at udforske, hvordan erhvervsliv og kultur kan berige hinanden til gavn for hele Mors, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen. 

    Morsø Kommune indtager en 2. plads på DI’s rangliste over erhvervsvenlige kommuner i 2022 og partnerskabsaftalen er inspireret af Dansk Industri’s kulturpolitiske udspil "Nye kulturgenerationer i Danmark". 

    - Jeg er glad for, at vi kan være en del af denne aftale. Vi er stærke på kulturområdet her på Mors, og det betyder faktisk noget for erhvervslivet. Vi har brug for, at Mors er et attraktivt sted at besøge og bosætte sig, og den fælles dagsorden vil vi gerne være med til at drøfte, siger Tage Odgaard Nielsen, formand for DI Thy/Mors og Morsø Erhvervsråd. 

    Kan erhvervslivet vækste - hvis kulturlivet visner?

    Selve underskriftsceremonien finder sted i forlængelse af paneldebatten på Kulturmødet: Hvordan kan erhverv og kultur berige hinanden og samfundet?, som foregår torsdag d. 24. august kl. 15.00-15.30 på Teltscenen i Ung Kult området. 

    I debatten undersøges, hvordan kultur- og erhvervslivet kan samarbejde om løse hinandens udfordringer. Nogle af de spørgsmål, som udforskes er: 

    Hvilken rolle skal erhvervslivet spille i kulturlivet og omvendt? Kan man investere sig til mening? Hvad kan kulturbranchen lære om effektivitet? Bør virksomheder konkurrere på kultur i stedet for løn? I et arbejdstagers marked kan kultur så være et konkurrenceparametre? Hvordan kan virksomheder engagere sig i kulturlivet for at sikre den lokale tiltrækningskraft? Kan kulturlivet trives uden virksomheder, som vækster – og kan virksomheder fortsætte med at vækste, når kulturlivet visner? Hvordan kan kulturbranchen hjælpe unge med at trives i et forandret arbejdsmarked - med lav loyalitet, ingen faste holdepunkter, forskellige forventninger og en robusthed som ruster? 

    Så kort sagt, hvordan får vi flere samarbejder mellem virksomheder, kunstnere og kulturinstitutioner? 


    For yderligere information, kontakt venligst: