Flagdag og mindegudstjeneste på Mors
5. september er der Flagdag og mindegudstjeneste på Mors, hvor vi hylder Danmarks udsendte og veteraner.
I år er der både et offentligt arrangement om morgenen og om aftenen på Flagdagen - alle er velkomne til at deltage
Programmet for torsdag den 5. september
Kl. 7.45 Mødes vi ved Administrationsbygningen, Jernbanevej 7, Nykøbing Mors.
Kl. 8.00 Hejses Dannebrog under musikledsagelse af Diana Brund Christensen
Herefter fælles procession uden musik ad Kirkegade til Nykøbing Kirke, hvor processionen gør holdt inden faneindmarch til gudstjenesten. Gudstjeneste i Nykøbing Kirke.
Bagefter er der fælles procession fra Nykøbing Kirke gennem gågaden til Det Gamle Rådhus, Rådhustorvet.
Mindegudstjeneste kl. 19
Veterancafe Mors indbyder i samarbejde med Morsø Provsti til afholdelse af mindegudstjeneste for de danskere, der siden 1992 har mistet livet under udsendelser i dansk tjeneste.
Mindegudstjenesten starter kl. 19.00 og varer en times tid. Der vil være oplæsning af navne på de danskere, der siden 1992 har mistet livet under udsendelser for Danmark. Der vil være solosang med Nadja Broholm og fællssang samt indmarch med faner.
Efter gudstjenesten er der kaffe og kage i kirkecentret bag Nykøbing Kirke, hvor alle også er velkomne.