Gå til hovedindhold

Notat vedrørende salg af grunde

Omkring 2009 indgik kommunen samarbejde med Bedre Boliger på Mors A/S om opkøb af nedslidte boliger, primært med henblik på at nedrive eller sanere de dårligste boliger på øen og dermed højne boligstandarden.

07. aug. 2024

Indhold

    Selvom opgaven var udliciteret, havde kommunen ansvaret for at processen overholdte lovgivningen.

    I perioden fra 2009 til 2011 blev der solgt 19 nedrivningsgrunde uden udbud. Heraf blev de 14 grunde solgt for 1 kr. mod at køber selv skulle betale for nedrivningen og betale de forbundne udgifter.

    Dette var en fejl af Morsø Kommune - man skal og skulle også dengang udbyde grunde i offentlig udbud. Køberne kunne med rette have forventning om, at kommunen agerede i tråd med lovgivningen og at de kunne handle med os i god tro.

    I løbet af 2012 blev proceduren ændret og alle grunde sættes derefter i udbud inden salg – medmindre de er omfattet af udbudsbekendtgørelsens undtagelsesbestemmelser.

    I øvrigt er der besluttet:

    Beslutningskompetencen for opkøb af kondemnable og faldefærdige huse under 100.000 kr. ligger hos formanden for Udvalget for Teknik og Miljø. Er prisen højere end 100.000 kr. forelægges opkøbet for Udvalget for Teknik og Miljø til godkendelse.

    Uagtet opkøbspris er det administrationen, som anbefaler opkøb af disse ejendomme.

    Det er også administrationen som beslutter, om grundene skal sælges, hvis kommunen ikke selv har andre anvendelsesplaner.

    Vi er desuden ved at undersøge, om der er sket i fejl i refusioner, som vi har modtaget fra Social- og Boligstyrelsen på baggrund af vores opgørelser. Skulle det være tilfældet, vil vi tage kontakt til den rette statslige myndighed for at få bragt disse forhold i orden.