Video: Sådan kopierer og aktiverer du en ny MitID app fra én telefon eller tablet til en anden
Har du fået ny telefon, eller vil du have MitID-appen på en ekstra telefon eller tablet? Så kan du fra i dag nemt kopiere og aktivere en ny MitID app fra én telefon eller tablet til en anden ved blot at scanne en QR-kode.
Hidtil har du skullet bruge en aktiveringskode, men det erstattes nu af en QR-kode.
Ved netop at indføre QR-koder og udfase aktiveringskoden, øger MitID sikkerheden, da svindlere ikke længere kan forsøge at lokke brugere til at udlevere aktiveringskoder og på den måde få kontrol over andres MitID.
Når du fremover vil oprette en ny MitID app, kan du nu vælge mellem at:
- Bruge den nye ’Kopiér MitID app’ funktion via QR-kode
- Scanne pas- og ansigt i MitID appen
- Fysisk møde op i Borgerservice og få hjælp
Bestil tid i Borgerservice
Skal du besøge Borgerservice, skal du bestille tid.
Du kan bestille tid både med og uden MitID på følgende link:
Den digitale hotline
Kan du ikke selv bestille tid, kan du ringe til Den Digitale Hotline og få hjælp på tlf. 7020 0000
Åbningstider - Den Digitale Hotline:
Mandag til torsdag, kl. 8.00 - 20.00
Fredag, kl. 8.00 - 16.00
Søndag, kl. 16.00 - 20.00
Der er lukket lørdage og helligdage.