Gå til hovedindhold

Infomøde for potentielle kandidater til kommunalvalget

Kommunalvalget 2025 nærmer sig, og Morsø Kommune inviterer derfor alle, der overvejer at stille op som kandidat, til et informationsmøde om det politiske arbejde og kommunens fremtidige udvikling. Det foregår d. 22. maj kl. 16.30–18.00.

Indhold

    Mødet er målrettet borgere, der ønsker at gøre en forskel gennem politisk engagement – og som er nysgerrige på, hvad det indebærer at være medlem af kommunalbestyrelsen.

    Et møde med indsigt og mulighed for dialog

    Der vil være korte oplæg ved borgmester Hans Ejner Bertelsen og medlemmer af kommunens direktion. Derudover er der god tid til spørgsmål og debat.

    På mødet sætter vi blandt andet fokus på:

    • Kommunens styrker og udfordringer
    • Hverdagen som kommunalpolitiker
    • Den politiske og administrative organisering af kommunen
    • Kommunens økonomi og rammer

    Tid og sted

    Torsdag den 22. maj kl. 16.30–18.00 Administrationsbygningen, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors

    Tilmelding og mere information

    Sidste frist for tilmelding er onsdag den 21. maj kl. 12.00. Tilmelding og uddybning kan ske ved henvendelse til Marlene Kusk, på tlf. 2611 1831 eller via mail: moku@morsoe.dk