Midlertidige trafikændringer på Ørodde i uge 40-43
Vær opmærksom på, at der i perioden fra næste uge og til og med uge 43 vil være lukket for trafik på enkelte vejstrækninger på Ørodde.
Det skyldes, at der arbejdes med at undersøge mulighederne for fremtidens trafik i området.
✅ Der vil være skiltning i området, og vi håber på forståelse for de midlertidige ændringer, mens forsøget står på.
Beboerne og virksomhederne i området er orienteret via brev i deres e-boks - og her vil vi også gerne informere alle jer andre, der kører i området ved Ørodde og Langelinie.
✅ Fra uge 40 til 43 vil der være såkaldte trafikforsøg. Det er en del af arbejdet med Visionsplanen for Ørodde.
Formålet er at undersøge, hvordan vi bedst kan styrke Øroddes natur-, fritids- og oplevelseskvaliteter, samtidig med at området fortsat fungerer godt for dem, der bor, færdes og besøger stedet.
Det skal give erfaringer med, hvordan forskellige løsninger fungerer i praksis, før der eventuelt træffes beslutninger om permanente ændringer.
✅ Det sker der blandt andet i uge 40 til 43:
- Langelinie lukkes midlertidigt for gennemkørende trafik nordfra ved Pavillonvej.
- Pavillonvej åbnes for trafik i begge retninger og vil i forsøgsperioden betjene en del af den lokale trafik.
- Den trafikfredeliggjorte del af Langelinie indrettes midlertidigt med fokus på gående, cyklister og naturoplevelser.
- Den sydlige del af Øroddevej lukkes for gennemkørende biltrafik, og arealet bruges i stedet til ophold, bevægelse og aktiviteter.
- Langs Strandvejen etableres mindre grønne indsnævringer, som skal skabe en mere tryg og rolig trafikoplevelse.
Tak for hjælpen med at gøre os klogere på fremtidens Ørodde🙏
❌ HUSK at sætte kryds i kalenderen den 9 . oktober, hvor vi inviterer til workshop omkring arbejdet med trafikforsøgene - mere info følger snarest muligt.
