Spørgetid til Kommunalbestyrelsesmøder
Spørgetiden har til formål at styrke dialogen mellem Kommunalbestyrelsen og kommunens borgere ved at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål om kommunens virksomhed og politik.
Forud for de ordinære møder i Kommunalbestyrelsen er der mulighed for at få svar på spørgsmål i spørgetiden. I de år, hvor der er kommunalvalg, er der ikke spørgetid i september, oktober, november og december måned.
Tilknytning til Morsø Kommune
Enhver grundejer, erhvervsdrivende eller borger med relevant tilknytning til Morsø Kommune kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
Skriftligt - 12 dage før
Spørgsmål skal være skriftlige, og skal være Morsø Kommune i hænde senest 12 dage før det kommunalbestyrelsesmøde, hvor der ønskes et svar.
Spørgsmål kan fremsendes i mail til kommunen@morsoe.dk eller i fysisk brev til Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors.
Mail og brev skal være mærket med: "Spørgetid Kommunalbestyrelsen". Spørgerens navn og adresse skal fremgå af henvendelsen.
Spørgsmål skal vedrøre kommunens forhold og være af almen interesse for kommunens borgere, grundejere eller erhvervsdrivende.
Hver spørger har mulighed for at få besvaret spørgsmål til ét emne hver gang, der er spørgetid. Spørgsmålene skal være korte og kunne oplæses af borgmesteren indenfor 2 minutter.
Spørgsmål kan rettes til konkrete medlemmer af Kommunalbestyrelsen, men borgmesteren afgør, hvem der besvarer de spørgsmål, der stilles til Kommunalbestyrelsen.
Ofte vil det være borgmesteren selv eller én af udvalgsformændene, som besvarer spørgsmålet. Besvarelsen skal holdes indenfor 3 minutter.
Hvis der er tale om spørgsmål vedrørende faktiske forhold, som kan besvares af administrationen, vil spørgeren i stedet for spørgetid få et direkte svar fra en medarbejder i administrationen.
- Spørgsmål i relation til sager, der er optaget på den aktuelle dagsorden for mødet
- Spørgsmål der er genfremsættelse af et spørgsmål, som er besvaret inden for de sidste 6 måneder
- Spørgsmål som må anses for åbenbart chikanøse eller er et angreb på personer
- Spørgsmål om oplysninger der ikke må offentliggøres som følge af tavshedspligt mv. herunder forhold vedrørende enkeltpersoners private forhold
- Spørgsmål om konkrete personalesager
- Spørgsmål om konkrete eller henførbare personsager
Borgmesteren sikrer, at spørgeren underrettes, hvis et spørgsmål henvises til besvarelse af administrationen eller afvises.
Spørgetiden foregår som udgangspunkt for åbne døre og kan lyd- eller billedtransmitteres på samme måde, som Kommunalbestyrelsens møder i øvrigt kan transmitteres, med respekt for gældende regler om databeskyttelse og tavshedspligt.
Medlemmer af Kommunalbestyrelsen får direkte information om, hvilke spørgsmål der besvares i spørgetiden.
Forud for Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes der spørgetid. Spørgetiden starter kl. 17.00 og varer op til 30 minutter afhængig af antal spørgsmål til besvarelse. Kommunalbestyrelsesmødet starter umiddelbart efter, at borgmesteren har erklæret spørgetiden for afsluttet.
Spørgetiden aflyses, hvis der ikke er indkommet spørgsmål til besvarelse.
Ugangspunktet er fysisk tilstede
Spørgeren skal være til stede i spørgetiden, hvor spørgsmålet bliver besvaret. Spørgeren får skriftlig besked om tidspunktet.
Såfremt en borger på grund af handicap er ude af stand til at møde fysisk frem, kan spørgsmålet besvares uden spørgerens tilstedeværelse i salen.
Kommentar til svaret
I spørgetiden har alle medlemmer af Kommunalbestyrelsen mulighed for at give en kort kommentar til svaret, hvorefter spørgeren får 2 minutter til at kommentere besvarelsen. Der kan ikke stilles opfølgende spørgsmål eller påbegyndes en dialog.
Borgmester leder spørgetiden
Borgmesteren kan begrænse antallet af indlæg og varigheden af disse af hensyn til afholdelse af det ordinære møde i Kommunalbestyrelsen. Hvis der er indkommet flere spørgsmål, end der kan besvares indenfor de 30 minutter, vil besvarelsen blive udsat til næste spørgetid.
Borgmesteren leder spørgetiden og afgør tvivlsspørgsmål om dette reglement.
Indkomne spørgsmål og svar til spørgetid
Spørgsmål:
Hvilke politiske initiativer / processer vil kommunalbestyrelsen/stående udvalg sætte i værk, for at sikre den nødvendige og forventlige fremdrift i de af kommunalbestyrelsen vedtagne (store) planer ?
Motivation for spørgsmålet:
Når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om overordnede planer (som eksempelvis den strategiske varmeplan, plan for Ørodde, byfornyelsen på Nykøbing havn), er det givet vis med den intension, at planerne aktivt skal føres frem til virkelighed. Flere planer virker til, at have meget lang tilløb, uden der reelt sker noget, der er synlige forandringer for kommunens borgere, turister og virksomheder. I den kontekst fremsættes spørgsmålet, og er således ikke et spørgsmål til de nævnte planer.
Svar:
Tak for spørgsmålet.
Når Kommunalbestyrelsen vedtager større planer, er det naturligvis med en forventning om, at de skal være med til at skabe udvikling og på sigt føre til konkrete resultater.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en overordnet plan ikke altid er det samme som en beslutning om at gennemføre alle dele af planen med det samme. Nogle initiativer kræver efterfølgende politiske beslutninger, finansiering eller myndighedsbehandling, mens andre også afhænger af samarbejde med og handlinger fra eksterne parter, før de kan føres ud i livet.
Fremdriften sker derfor gennem den almindelige politiske opfølgning. De relevante stående udvalg følger udviklingen på deres områder og får løbende sager tilbage til politisk behandling, når der er behov for at tage stilling til eksempelvis økonomi, prioritering, konkrete løsninger eller næste skridt i realiseringen.
For større projekter vil der ofte også være en tids- eller procesplan, som beskriver de forventede faser og næste skridt. Den indgår i den løbende politiske opfølgning, så de relevante udvalg kan følge fremdriften og tage stilling, hvis der undervejs sker ændringer i eksempelvis forudsætninger, økonomi eller tidsplan.
De større planer indgår også i Kommunalbestyrelsens samlede prioriteringer og i budgetarbejdet. Vi har mange ambitioner og udviklingsønsker, men vi har ikke mulighed for at realisere alle større projekter på én gang. Derfor er det også en politisk opgave løbende at prioritere, hvilke indsatser der skal arbejdes videre med først, og hvor ressourcerne skal bruges.
Så svaret er, at der ikke sættes én særskilt proces i gang for alle vedtagne planer. Fremdriften sikres gennem den løbende opfølgning i de stående udvalg, de konkrete politiske beslutninger, der følger af planerne, de tids- og procesplaner, der knytter sig til de enkelte projekter, og den samlede prioritering af økonomi og ressourcer.
Det er den måde, vi arbejder med at omsætte de politiske planer fra overordnede ambitioner til konkrete handlinger og resultater.
Spørgsmål:
Tallet vedrørende BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) for 2023 viste at man på Mors havde fået lavet aftaler for 46 procent af øens drikkevandsboringer. I december sidste år lå tallet omkring det samme. Hvad gør man for at nå i mål? Overvejer man påbud til lodsejerne?
Svar:
Den aktuelle situation i juni 2026 er, at ud af de 28 BNBO, der i henhold til risikovurderingen skal beskyttes, er:
- 18 BNBO beskyttet
- 10 BNBO er ikke beskyttet fuldt ud endnu
Dermed er den aktuelle status, at 64 procent af BNBO er beskyttet. Til sammenligning lå tallet på 50 procent i november 2025.
Opgørelsen er lavet efter samme metode som den, der anvendes i Danmarks Miljøportal og hos Miljøstyrelsen. Tidligere statusopgørelser bygger på en anden opgørelsesmetode. Det betyder, at tallene kan være svære at sammenligne direkte.
Uanset opgørelsesmetode er den overordnede tendens klar: arbejdet skrider frem i en positiv retning.
Selvom Morsø Kommune endnu ikke har afsluttet alle dele af opgaven om beskyttelse af BNBO inden for de fastsatte tidsrammer, har kommunen arbejdet systematisk og ansvarligt med opgaven og opnået aftaler for en stor del af BNBO. Indsatsen har løbende været tilpasset opgavens omfang og kompleksitet. Blandt andet har kommunen i slutningen af 2024 indgået en rammeaftale med et rådgivende landinspektørfirma om bistand til varetagelsen af BNBO-opgaven.
Kommunen har prioriteret frivillige aftaler for beskyttelse af BNBO, og der arbejdes stadig målrettet med at lande så mange frivillige aftaler som muligt. I de sager, hvor man er tæt på at kunne indgå frivillige aftaler, giver kommunen nu en afsluttende frist for færdiggørelse. Herefter igangsættes processen for udstedelse af påbud. Dette er allerede aktuelt i konkrete sager, hvor mulighederne for at indgå en frivillig aftale mellem lodsejer og vandværk er udtømte.
Kort fortalt, så fortsætter indsatsen, indtil opgaven er løst.