Spørgetid til Kommunalbestyrelsesmøder

Spørgsmål:

På baggrund af årets budgetproces og de mange politiske udsagn med ønsker om større åbenhed omkring budgetlægningen stiller jeg følgende spørgsmål:
Hvilke konkrete administrative og politiske tiltag ønsker kommunalbestyrelsen, herunder de enkelte medlemmer, at iværksætte i forbindelse med budgetprocessen i 2027, for at skabe en betydelig grad af åbenhed.

Motivation for spørgsmålet

For at skabe de bedste rammer for involvering af borgerne, virksomheder og foreninger i rammerne for Morsø kommunes drift og udvikling, er en høj grad af åbenhed og transparens nødvendig. Det kan ske på forskellig vis, men som minimum kræver det en vedvarende dialogbaseret tilgang mellem kommunalbestyrelsen og borgerne.

Det vil nuancere det beslutningsgrundlag kommunalbestyrelsen har vedrørende budgetlægning og prioritering, men også omkring løbende sager. Det vil også medvirke til at skabe / fastholde konsistens i politiske udmeldinger i valgkamp og disses afsmitning i efterfølgende politiske debatter og beslutninger.

Svar:

Tak for spørgsmålet.

Jeg synes først og fremmest, det er vigtigt at sige, at årets budgetproces har været markant anderledes end de budgetprocesser, jeg tidligere har været med til i mine mange år i kommunalpolitik.

Siden marts har partierne mødtes mange gange for at gå i dybden med kommunens økonomi og de prioriteringer, vi stod overfor. Det er også en ny tilgang internt.
Samtidig valgte vi denne gang at fremlægge et budgetforslag – og ikke et færdigt budgetforlig. Det har givet mulighed for, at høringssvar, input og den offentlige debat reelt kunne komme ind, inden budgettet blev endeligt behandlet.

Og det har faktisk også sat sig konkrete spor i budgettet. På baggrund af de input, der er kommet undervejs, er der lavet ni ændringer i forhold til det første politiske budgetforslag. For mig er det et meget konkret eksempel på, at dialogen ikke kun har været noget, vi har talt om – den har også haft betydning for de beslutninger, der er blevet truffet.

Jeg har også personligt forsøgt at bidrage til mere åbenhed undervejs. Blandt andet har jeg lavet seks videoer, hvor jeg har svaret på spørgsmål om budgettet og forsøgt at forklare og nuancere nogle af de beslutninger og dilemmaer, vi står med. Det er en form, jeg gerne vil fortsætte med og også gerne videreudvikle.

Vi har samtidig oplevet en meget stor interesse for budgetarbejdet. Det er også baggrunden for, at kommunalbestyrelsesmøderne om budgettet er blevet flyttet til arenaen, så der er plads til flere tilhørere.

Og fra næste år er det besluttet, at kommunalbestyrelsens møder skal livestreames. Det giver endnu flere mulighed for at følge de politiske drøftelser direkte.
Når vi taler om åbenhed, synes jeg dog også, det er vigtigt at sige, at åbenhed ikke nødvendigvis betyder, at alle tænkelige besparelsesmuligheder skal offentliggøres i et fuldstændigt detaljeret katalog fra første dag.

Vi er en forholdsvis lille kommune, og meget konkrete forslag kan derfor skabe en stor usikkerhed for de mennesker, der bliver berørt, selv om der måske kun er tale om en foreløbig mulighed, som aldrig ender med at blive politisk besluttet.

For mig handler det derfor om at finde den rigtige balance. Borgerne skal have reel indsigt i kommunens økonomiske situation, de politiske prioriteringer og de valg, der skal træffes. Men vi skal samtidig tage ansvar for, hvordan vi håndterer meget foreløbige forslag, som kan få store konsekvenser alene ved at blive nævnt offentligt.

Når spørgsmålet så er, hvilke yderligere konkrete tiltag vi vil tage i brug i budgetprocessen i 2027, vil jeg være varsom med at foregribe det.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vi i november skal evaluere årets budgetproces. Her skal vi netop se på, hvad der har fungeret godt, hvad der ikke har fungeret godt nok, og hvad vi med fordel kan gøre anderledes næste år. Det arbejde er en løbende proces.

Derfor vil jeg heller ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på de konkrete nye tiltag. Det skal være en del af den fælles evaluering og drøftelse i kommunalbestyrelsen.

Og jeg kan naturligvis heller ikke svare på vegne af hvert enkelt medlem af kommunalbestyrelsen. Men fra min side er ambitionen klar:

Vi skal tage erfaringerne fra i år med videre og se på, hvordan vi kan skabe endnu bedre muligheder for indsigt, dialog og involvering i kommende budgetprocesser.

Spørgsmål:

Hvilke politiske initiativer / processer vil kommunalbestyrelsen/stående udvalg sætte i værk, for at sikre den nødvendige og forventlige fremdrift i de af kommunalbestyrelsen vedtagne (store) planer ?

Motivation for spørgsmålet: 

Når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om overordnede planer (som eksempelvis den strategiske varmeplan, plan for Ørodde, byfornyelsen på Nykøbing havn), er det givet vis med den intension, at planerne aktivt skal føres frem til virkelighed. Flere planer virker til, at have meget lang tilløb, uden der reelt sker noget, der er synlige forandringer for kommunens borgere, turister og virksomheder. I den kontekst fremsættes spørgsmålet, og er således ikke et spørgsmål til de nævnte planer.

Svar:

Tak for spørgsmålet.

Når Kommunalbestyrelsen vedtager større planer, er det naturligvis med en forventning om, at de skal være med til at skabe udvikling og på sigt føre til konkrete resultater.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en overordnet plan ikke altid er det samme som en beslutning om at gennemføre alle dele af planen med det samme. Nogle initiativer kræver efterfølgende politiske beslutninger, finansiering eller myndighedsbehandling, mens andre også afhænger af samarbejde med og handlinger fra eksterne parter, før de kan føres ud i livet.

Fremdriften sker derfor gennem den almindelige politiske opfølgning. De relevante stående udvalg følger udviklingen på deres områder og får løbende sager tilbage til politisk behandling, når der er behov for at tage stilling til eksempelvis økonomi, prioritering, konkrete løsninger eller næste skridt i realiseringen.

For større projekter vil der ofte også være en tids- eller procesplan, som beskriver de forventede faser og næste skridt. Den indgår i den løbende politiske opfølgning, så de relevante udvalg kan følge fremdriften og tage stilling, hvis der undervejs sker ændringer i eksempelvis forudsætninger, økonomi eller tidsplan.

De større planer indgår også i Kommunalbestyrelsens samlede prioriteringer og i budgetarbejdet. Vi har mange ambitioner og udviklingsønsker, men vi har ikke mulighed for at realisere alle større projekter på én gang. Derfor er det også en politisk opgave løbende at prioritere, hvilke indsatser der skal arbejdes videre med først, og hvor ressourcerne skal bruges.

Så svaret er, at der ikke sættes én særskilt proces i gang for alle vedtagne planer. Fremdriften sikres gennem den løbende opfølgning i de stående udvalg, de konkrete politiske beslutninger, der følger af planerne, de tids- og procesplaner, der knytter sig til de enkelte projekter, og den samlede prioritering af økonomi og ressourcer.

Det er den måde, vi arbejder med at omsætte de politiske planer fra overordnede ambitioner til konkrete handlinger og resultater.

Spørgsmål:

Tallet vedrørende BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) for 2023 viste at man på Mors havde fået lavet aftaler for 46 procent af øens drikkevandsboringer. I december sidste år lå tallet omkring det samme. Hvad gør man for at nå i mål? Overvejer man påbud til lodsejerne?

Svar:

Den aktuelle situation i juni 2026 er, at ud af de 28 BNBO, der i henhold til risikovurderingen skal beskyttes, er:

• 18 BNBO beskyttet
• 10 BNBO er ikke beskyttet fuldt ud endnu

Dermed er den aktuelle status, at 64 procent af BNBO er beskyttet. Til sammenligning lå tallet på 50 procent i november 2025.

Opgørelsen er lavet efter samme metode som den, der anvendes i Danmarks Miljøportal og hos Miljøstyrelsen. Tidligere statusopgørelser bygger på en anden opgørelsesmetode. Det betyder, at tallene kan være svære at sammenligne direkte.

Uanset opgørelsesmetode er den overordnede tendens klar: arbejdet skrider frem i en positiv retning.

Selvom Morsø Kommune endnu ikke har afsluttet alle dele af opgaven om beskyttelse af BNBO inden for de fastsatte tidsrammer, har kommunen arbejdet systematisk og ansvarligt med opgaven og opnået aftaler for en stor del af BNBO. Indsatsen har løbende været tilpasset opgavens omfang og kompleksitet. Blandt andet har kommunen i slutningen af 2024 indgået en rammeaftale med et rådgivende landinspektørfirma om bistand til varetagelsen af BNBO-opgaven.

Kommunen har prioriteret frivillige aftaler for beskyttelse af BNBO, og der arbejdes stadig målrettet med at lande så mange frivillige aftaler som muligt. I de sager, hvor man er tæt på at kunne indgå frivillige aftaler, giver kommunen nu en afsluttende frist for færdiggørelse. Herefter igangsættes processen for udstedelse af påbud. Dette er allerede aktuelt i konkrete sager, hvor mulighederne for at indgå en frivillig aftale mellem lodsejer og vandværk er udtømte.

Kort fortalt, så fortsætter indsatsen, indtil opgaven er løst.