Gå til hovedindhold

Folketingsvalg 2026 - 24. marts

Her på siden vil du finde information om at brevstemme samt generel info om valget, kandidater og stemmesteder mv.

Se partier- og kandidatoversigt

Se oversigt over partier og kandidater - som du kan stemme på i Nordjyllands Storkreds: 4. - Thisted og Morsø Kommuner

Generel information

Følgende partier er er opstillingsberettigede til Folketingsvalget:

  • A - Socialdemokratiet (S)
  • B - Radikale Venstre (RV)
  • C - Det Konservative Folkeparti (KF)
  • F - SF - Socialistisk Folkeparti (SF)
  • H - Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen (BP)
  • I - Liberal Alliance (LA)
  • M - Moderaterne (M)
  • O - Dansk Folkeparti (DF)
  • V - Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
  • Æ - Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)
  • Ø - Enhedslisten - De Rød-Grønne (EL)
  • Å - Alternativet (ALT)

Den endelige fortegnelse over opstillede partier og kandidater vil være tilgængelig her på siden 8 dage før valgdagen (16/3)

For at kunne stemme til valg og folkeafstemninger i Danmark skal du være optaget på valglisten.

Det bliver du automatisk, hvis du på valgdagen har dansk indfødsret (er dansk statsborger), er fyldt 18 år og senest 7 dage før valgdagen har fast bopæl i Danmark (er bopælsregistreret i CPR).

Du vil i så fald blive optaget på valglisten i din bopælskommune, det vil sige den kommune, hvor du er bopælsregistreret i CPR senest 15.-dagen før valgdagen, eller, hvis du er flyttet hertil fra udlandet kort tid inden valget, 7 dage før valgdagen.

Flytter du til udlandet eller midlertidigt ophold

Hvis du flytter til udlandet og i forbindelse hermed registreres i CPR som udrejst, kan du normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg i Danmark.

Det kan du kun, hvis du tilhører en af de persongrupper, der uanset udlandsopholdet anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende, f.eks. hvis du er udsendt for Udenrigsministeriet eller udsendt som ansat af en dansk offentlig myndighed, arbejder for en dansk virksomhed eller hjælpeorganisation i udlandet, er studerende, eller du opholder dig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

Endvidere gælder særlige regler for personer, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland.

På valgstederne

Vi vil gerne give alle vælgere mulighed for at stemme på bedste vis og på alle valgsteder er der en stand-lup og en sort filtpen til rådighed.

I stemmeboksene er også opsat en LED-lampe. Lampens lysstyrke og lysfarve kan reguleres efter vælgerens behov.

Alle valgsteder er tilgængelige for kørestolsbrugere og på valgstederne i Nykøbing og Midtmors, kan gangbesværede låne en kørestol mens der stemmes.

På valgdagen er Nykøbing Hallen indrettet med ekstra hjælpemidler. Her bliver handicap-boksen indrettet med et hæve-sænkebord til kørestolsbrugere og et forstørrelses-apparat med skærm (CCTV) til svagtseende.

Hvis du ønsker at stemme i Nykøbing Hallen på valgdagen, kan du  ansøge via dette skema 

Skemaet skal sendes eller indleveres til kommunen, hvor du bor. Det skal være kommunen i hænde senest mandag d. 16. marts kl. 12  

Hjælp til svagtseende og kørestolsbrugere

I Borgerservice og på Biblioteket kan vælgere med nedsat syn benytte en stand-lup og en sort filtpen. I stemmeboksene er også opsat en LED-lampe. Lampens lysstyrke og lysfarve kan reguleres af vælgerne.

I Borgerservice er én stemmeboks indrettet med et hæve-sænkebord til køre-stolebrugere, og et forstørrelsesapparat med skærm (CCTV) til svagtseende.

Pensionister, der er dårligt gående, eller ikke selv har mulighed for transport til valgstedet, kan få gratis kørsel mellem sit hjem og valgstedet den 24. marts 2026.

Kontakt følgende vognmænd, gerne i god tid inden valgdagen, og aftal nærmere:

  • Morsø Biler
    Alm. taxikørsel og lift til kørestolsbrugere
    Telefon: 9776 7676

  • Lokaltaxa, Morten Noesgaard
    Telefon: 5377 0766

Hvis du er optaget på valglisten, vil du ca. fem dage før valget modtage et valgkort fra kommunen. På valgkortet står dit navn og adresse, dit nummer på valglisten samt hvor du skal henvende dig for at stemme på valgdagen og dag og tid for afstemningen.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort fem dage før valget, skal du henvende dig til kommunen, som vil rette fejlen og udskrive et valgkort til dig hurtigst muligt, hvis der er tale om en fejl.

Det er dog ikke en betingelse for at få lov til at stemme, at du medbringer dit valgkort på valgdagen – du skal så blot huske gyldig legitimation, f.eks. sundhedskort (sygesikringsbevis), kørekort eller pas. Der er ikke noget krav om, at der skal være tale om billedlegitimation.

I forbindelse med Folketingsvalget må der sættes valgplakater op fra lørdag den 28. februar 2026 - kl. 12. Det gælder også på marker mv. i det åbne land.

Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.), skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning, dvs. 1. april 2026 inden kl. 24.00.

Særlige forhold

Ved Højbro må der ikke hænges valgplakater på rækværket af trafikale- og risikomæssige hensyn, blandt andet ift. nedstyrtning på vejen nedenunder.

Valgplakater må ligeledes ikke være til fare for trafiksikkerheden. Det vil sige, at der skal være frit udsyn for den øvrige trafik mv.

Læs mere om regler vedr. valgplakater på 

Læs mere om regler vedr. valgplakater på Indenrigsministeriets hjemmeside.

Du kan få hjælp til at sætte dit kryds

Vil du have hjælp til at læse stemmesedlen eller til at sætte dit kryds?

Så henvend dig til en medarbejder på valgstedet.

På valgdagen d. 24. marts fra kl. 08-20 - kan du ringe for at få hjælp til at stemme fra bilen:

Valgsted:

  1. Nordmors: 21 74 96 80
  2. Midtmors: 24 23 66 45
  3. Sydmors: 24 79 22 53
  4. Sydvestmors: 21 59 11 79
  5. Nykøbing: 21 78 15 16

Du kan få hjælp af to medarbejdere eller af en medarbejder og en person, du selv har valgt.

Hvis du vil have hjælp til at sætte dit kryds, skal du klart og tydeligt kunne fortælle dem, der hjælper dig, hvem du vil stemme på. Hvis du alene taler tegnsprog, har du ret til at udtrykke dette på tegnsprog, evt. via tegnsprogstolk (f.eks. en personlig hjælper eller ægtefælle).

Så kan du få hjælp alene af én person. Du bestemmer selv, hvem der skal hjælpe dig. Det kan f.eks. være en ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven.

Det er et krav, at du klart og tydeligt kan fortælle, hvem der skal hjælpe dig. Hvis du alene taler tegnsprog, har du ret til at udtrykke dette på tegnsprog, evt. via tegnsprogstolk (f.eks. en personlig hjælper eller ægtefælle).

Er dit handicap ikke synligt, skal du vise dokumentation for dit handicap, eksempelvis:

Ledsagekort – parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer – lægeerklæring – erklæring/attest fra anden myndighed

Så vil medarbejderne på valgstedet være særligt opmærksomme og støtte dig, hvis du har brug for det.

Du kan bruge disse hjælpemidler, når du skal stemme:

  • Sort pen
  • Lup (forstørrer teksten op til fire gange)
  • LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve)
  • Hæve-/sænkebord
  • CCTV (et apparat, der forstørrer teksten)

Obs: Hæve-/sænkebord og CCTV findes kun på valgstedet i Nykøbing

Er der ikke hæve-/sænkebord eller CCTV på dit valgsted? Så kan du søge om at skifte til valgstedet i Nykøbing.

Frist for ansøgning 16/3 - Udfyld dette ansøgningsskema

Du kan læse mere om reglerne om at få hjælp til at stemme og om hjælpemidler på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside 

Hvem kan stemme og stille op til folketingsvalget i Danmark?

Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen

  • har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab)
  • er fyldt 18 år
  • har fast bopæl i riget
  • ikke er umyndig

For at opfylde betingelsen om ”fast bopæl” skal man være bopælsregistreret i Danmark i CPR.

Der er dog undtagelser for visse danskere, der opholder sig i udlandet. Man har f.eks. ret til at stemme, hvis man arbejder for Udenrigsministeriet (diplomat) eller er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening.

Det gælder også, hvis man opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller helbred, eller hvis man skriver under på, at man har til hensigt at vende tilbage til Danmark inden 2 år efter udrejsen. Reglerne er bestemt i folketingsvalglovens § 2.

Man kan ikke stemme, hvis man er gjort umyndig. Det kunne f.eks. være på grund af psykisk sygdom eller mentalt handicap. Til gengæld mister man ikke længere sin stemmeret, fordi man får økonomisk hjælp fra kommunen, eller fordi man er straffet.

Enhver, der har valgret til Folketinget, er også valgbar, det vil sige kan stille op til folketingsvalg, medmindre man er straffet for en handling, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget.

Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt medlem også er uværdigt og dermed fortaber sin valgbarhed. Folketinget beslutter først, om en person er valgbar, efter at man er valgt ind i Folketinget. Der er med andre ord ikke nogen, der kan forhindre én i at stille op til folketingsvalg, selv om man måtte være dømt for en handling, der måske gør én uværdig til at sidde i Folketinget – det afgøres først efter valget.

Se valgsteder på Mors

Forbud mod valgagitation (påvirkning) ved stemmesteder

Vælgere må ikke blive udsat for valgagitation i stemmelokaler eller andre steder udenfor valgstedet, som f.eks. adgangsveje i nær tilknytning til valgstederne.

Du kan se hvilke områder ved valgstederne, der skal holdes fri for enhver form for valgagitation, herunder også biler med valgreklamer og holdningsmæssige budskaber - via "fold ud" menuerne her på siden.

Morsø Folkebibliotek: Forbud mod bilreklamer og lignende indenfor de gule streger

Borgerservice: Forbud mod bilreklamer og lignende indenfor de gule streger

Nordmors: Forbud mod bilreklamer og lignende indenfor de gule streger

Midtmors: Forbud mod bilreklamer og lignende indenfor de gule streger

Sydmors: Forbud mod bilreklamer og lignende indenfor de gule streger

Sydvestmors: Forbud mod bilreklamer og lignende indenfor de gule streger

Nykøbing: Forbud mod bilreklamer og lignende indenfor de gule streger

Se mere om valget hos Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside her