Boliger
Morsø Afklaringscenter byder velkommen i et rundt byggeri med lyse nordiske farver, naturfotografier og grønne omgivelser. Centeret blev indviet i 2013. Der er 18 pladser og vores to plejeafsnit hedder Skovvejen og Strandvænget.

Det runde byggeri indbyder til gåture og aktivitet både indenfor og udenfor i gårdhaven, samt i sansehaven.
Hvert enkelt af de 18 værelser er møbleret med plejeseng, bord, hvilestol, TV, musikanlæg, mini-køleskab og eget badeværelse. På badeværelset er der vaskemaskine og tørretumbler, der kan benyttes ved tilkøb af vaskemiddel på centeret. Du er velkommen til at sætte dit personlige præg på stuen ved at medbringe egne billeder mm.
I hvert plejeafsnit er der indrettet en fælles TV-stue og et køkkenområde.
Morsø Afklaringscenter er røgfri. Rygning er kun tilladt udendørs på anvist rygeområde.
Du skal selv medbringe tøj og toiletartikler. Hvis du er bevilget hjælpemidler medbringes de fx bleer, støttestrømper, høreapparat, briller, rollator, toiletforhøjer, kørestol mm.
Du skal også medbringe den medicin, som du har brug for. Personalet tilbyder at administrere din medicin under opholdet.
Vi har dyner, puder, sengelinned og håndklæder, så det skal du ikke medbringe.
Visitationen i Morsø Kommune visiterer til midlertidig kortvarig døgnpleje eller aflastning. Visitationens træffetid er hverdage fra kl. 8.00-10.00 samt 12.00-15.00 på 9970 7000.
Opholdet koster 140 kr. pr. døgn inklusiv fuld forplejning (2025 takst). Borgeren skal selv finansiere transporten til og fra Morsø Afklaringscenter.
Der er vaskemaskine til rådighed på hver stue, som kan benyttes ved tilkøb af vaskemiddel for 5 kr. per vask.
Kontakt
Doktor Lunds Vej 3, Øster Jølby
7950 Erslev
Telefon: 9970 6410
Jette Dissing, leder
tlf. 9970 6411
jette.dissing@morsoe.dk