Kontaktpersoner
Vil du være kontaktperson for et barn, en unge eller en familie i hverdagen?
Hvad er en kontaktperson?
En kontaktperson bevilliges i de sager, hvor børn og unge ikke fra forældrene/hjemmefra får den nødvendige, støttende og stabile voksenkontakt. En kontaktperson tildeles typisk til større børn, hvor barnet/den unge kan modtage råd og vejledning, om de ting der fylder, dog kan det ligeledes tildeles unge, som er bevillget efterværn (18-23 år).
Det er individuelt, hvad det enkelte barn/den unge har behov for. Det vil fremgå af en handleplan eller indstilling, som er udarbejdet af en Børne- og Ungerådgiver.
Hvad er en kontaktpersons opgave?
Kontaktpersonens opgave er at yde støtte på det nære personlige plan, ved at være til rådighed, når den unge har brug for en voksen. Samtidig skal kontaktpersonen samarbejde med den unge ift. at nå de mål der er i handleplanen. Kontaktpersonen skal kunne stille relevante og realistiske krav til den unge samt korrigere eller om nødvendigt stoppe den unge, hvis denne udviser uacceptabel adfærd.
Dette betyder, at der bl.a. skal arbejdes med
- at ændre en negativ udvikling til en positiv
- at støtte og styrke den enkeltes selvværd og selvtillid
- at øge selvindsigt og opnå større grad af selvansvarlighed
- at korrigere uhensigtsmæssig adfærd