Offentlig transport
Her finder du informationer om den kollektive trafik i Morsø Kommune. Har du ændringsforslag, mangler eller kommentarer til den kollektive trafik, skal du benytte vores selvbetjeningsløsning.
Det er gratis at køre i bus på lokalruterne i Morsø Kommune. Dette gælder ruterne 1, 2, 701, 702, 703, 704, 705, 706, 707, 708, 709, 711, 712 og 790.
Her kan du se de alternative løsninger vi tilbyder, når bussen ikke kører.
Flextur er kollektiv trafik, som du skal bestille - og det er for alle. Med Flextur bliver du kørt fra adresse til adresse. Flextur er en samkørselsordning, så du kan blive kørt sammen med andre. I kører muligvis en omvej for at hente eller aflevere nogle af de andre passagerer.
Bruger du hjælpemidler, f.eks. rollator, kørestol eller lignende, kan disse medbringes på din Flextur.
Klik her for at læse mere på NTs hjemmeside.
Plustur er kollektiv trafik, hvor du bliver kørt mellem en adresse (f.eks. din bopæl) og nærmeste stoppested/station. Du vil blive tilbudt Plustur, hvis du har langt til nærmeste videre forbindelse med bus eller tog. Plustur er inkluderet i billetten til bus eller tog - du skal dog indtaste dine betalingsoplysninger ved bestilling.
Plustur kan kun benyttes i forbindelse med en rejse, hvor bus eller tog indgår. Derfor vil du aldrig få tilbudt en Plustur, til hele din rejse. Hvis du har brug for transport mellem to vilkårlige adresser i Nordjylland, kan du i stedet benytte Flextur.
Klik her for at læse mere på NTs hjemmeside.
Et knudepunkt er et sted, hvor forskellige transportformer mødes. Det kan være både offentlig transport og private mobilitetsordninger, som supplerer hinanden og sikrer gode transport forbindelser til og fra stedet. Der er opstillet knudepunktsstandere i hele Region Nordjylland, hvilket sikrer at skift mellem transportformer foregår så nemt som muligt.
Klik her for at se hvor knudepunkterne er.
Klik her for at se en video, der forklarer hvad et knudepunkt er.
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1T, 3.sal
9000 Aalborg
Telefon: 9934 1111