Gå til hovedindhold

Information om jordforurening ved Kingo Recycling Mors A/S

På denne side kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål omkring det forurenede jord, som er ankommet fra Køge. Der er også en risikovurdering fra NIRAS samt de pressemeddelelser, der er udsendt i forbindelse med sagen.

Indhold

    Siden vil løbende blive opdateret med nyt materiale.

    Ofte stillede spørgsmål og svar

    Med de nuværende og midlertidige afværgeforanstaltninger, så vurderer vi og det uafhængige rådgivningsfirma NIRAS – at der ikke er risiko for nedsivning af forurening til grundvandet, som overstiger grundvands-kvalitetskriteriet.

    Der er foretaget plastinddækning, som leder vandet væk. Det er landbrugsplast, som man i landbruget bruger til at neddække markstakke og ensilage. Inddækningen er lagt i to lag plastfolie.

    Som kommune skal vi sikre, at modtagervirksomheden – i det her tilfælde Kingo – overholder deres miljøgodkendelse, når jorden er ankommet til Mors. I den konkrete sag har vi indført et skærpet tilsyn – hvor vi ofte kommer på uanmeldt tilsynsbesøg.

    Jord er en handelsvare og handles på fri markedsvilkår. Modtagervirksomheden – i dette tilfælde Kingo Recycling Mors A/S skal have en miljøgodkendelse til at modtage jorden.

    Det er Køge Kommune, som godkender jordflytningen – og det gør de på baggrund af prøveresultater fra ScanField – som er dem, der sender jorden til Kingo Recycling Mors A/S.

    Lovgivningen på området bygger på tillid og ikke kontrol. Derfor har vi også sammen med Køge Kommune rakt ud til KL for at få presset på for at få ændret loven omkring jordbekendtgørelse.

    Vores fagfolk vurderer, at inddækningen er tilstrækkelig for nu. Grundvandet er på denne lokation beskyttet af lerlag – og det er standard praksis at foretage neddækning, når man konstaterer denne type forurening.

    Det handler populært sagt om at standse ulykken - dvs. gennemsivning af nedbør - for derefter at foretage dybdegående vurderinger af jorden.

    Risikovurderingen er lavet af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS.

    Den har vi modtaget tirsdag d. 22. oktober 2024. NIRAS har dateret rapporten d. 21. oktober.

    Det er Torben Gregersen, der er direktør for Børn og Kultur, Teknik og Miljø, som har besluttet og bestilt risikovurderingen - for at kommunen havde et faktuelt grundlag at forholde sig til.

    Det er således området for Teknik og Miljø, som betaler for den.

    Den har kostet ca. 15.000 kr.

    Det gør en eventuel kommende køber af ejendommen. Hvis der ikke er en køber, så overtager Morsø Kommune ejendommen.

    Det har vi ikke lovhjemmel til jævnfør Miljøbeskyttelsesloven.

    Lokalplanen for området giver mulighed for terrænregulering i op til 5 meter. Kingo har søgt om miljøgodkendelse til nyttiggørelse af forurenet jord i terrænregulering. Morsø Kommune har i 2021 meddelt miljøgodkendelsen til terrænregulering og pladsopbygning.

    Når der sker jordflytning til et miljøgodkendt jordmodtageanlæg, så er det afsenderkommunen – i dette tilfælde Køge Kommune - som godkender jordflytningen.

    Morsø Kommunes ansvar handler om, at vi skal sikre at modtagervirksomheden – i det her tilfælde Kingo Recycling Mors A/S – overholder deres miljøgodkendelse, når jorden er ankommet til Mors.

    En miljøgodkendelse (MGK) er et juridisk dokument, som giver en virksomhed ret til at foretage en aktivitet, som medfører forurening.

    En MGK kan, hvis de lokale planforhold tillader det, meddeles indenfor nogle rammer, som Miljøstyrelsen fastsætter. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse bliver aktiviteten risikovurderet i forhold til:

    • Beskyttet natur og habitater
    • Støj og luftforurening
    • Jord, grundvand og overfladevand

    Det har vi ikke lovhjemmel til. Vores opgave er, at sikre, at jorden håndteres miljømæssigt forsvarligt, når den er ankommet til Mors. I det, det er konstateret, at jorden ikke overholder virksomhedens miljøgodkendelse, så har Morsø Kommune pligt til, at forholdet bliver lovliggjort.

    Processen starter med en jordhåndteringsplan fra virksomheden, som Morsø Kommune skal acceptere. Den 6. november 2024 har vi accepteret planen. Se mere via pressemeddelelsen her

    Arbejdet med opgravningen forventes færdigt den 31. januar 2025 – med forbehold for ekstraordinære forhold som fx ekstrem vinter med langvarig hård frost.

    Vi vil løbende gennemføre uanmeldte tilsyn for at sikre, at virksomheden i processen tager de nødvendige skridt for at minimere nedsivning af regnvand.

    Morsø Kommune har ingen lovhjemmel eller interesse i at stoppe virksomhedens drift.

    Jord er en handelsvare og handles på fri markedsvilkår.

    Nej. Der er brugt penge og ressourcer på at håndtere situationen.

    Med den nuværende lovgivning er der ingen garantier for at en lignende situation ikke kan opstå.

    Nej. Morsø Kommune har ingen lovhjemmel eller interesse i ændre i virksomhedens tilladelser.

    Jorden nyttiggøres i terrænregulering, som erstatning for primære råstoffer (eksempelvis stabil grus, sand mv.)

    Lokalplanen åbner op for mulighed for terrænregulering, og den er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

    Morsø Kommune har ingen lovhjemmel til at gøre det. Det er et forhold mellem to private virksomheder.

    Så havde vi ikke haft viden om problematikken. Det er Køge Kommune, som godkender jordflytningen – og det gør de på baggrund af prøveresultater fra ScanField – som er dem, der sender jorden til Kingo Recycling Mors A/S.

    Det betyder ikke noget. Det grundvand, som ligger tættest på den forurenede jord er et sekundært grundvandsmagasin.

    Drikkevand i Danmark pumpes fra primære grundvandsmagasiner, som ligger dybere. I det her område, hvor virksomheden ligger er ikke i et indvindingsopland til drikkevandsboring.

    Virksomheden skaber omsætning og arbejdspladser på Mors. Derudover er jord en handelsvare, som handles på fri markedsvilkår. Jorden nyttiggøres i terrænregulering, som erstatning for primære råstoffer (eksempelvis stabil grus, sand mv.)

    Det gør Kingo Recycling Mors A/S, som har udgifterne i forbindelse med opgravning og jordflyt. Virksomheden har tidligere meldt ud, at de og Scanfield har indgået en aftale om, at Kingo Recycling skal rense den forurenede jord. Det er således et mellemværende mellem to private virksomheder.

    Jorden kommer hen på den sikrede plads, som ligger på Kingos eget areal. Pladsen er lavet til at håndtere særligt forurenet jord med meget høje værdier. Der er ingen risiko for undergrunden, da pladsen bl.a. er sikret med asfalt, stabilgrus, dræn, drænsand, bentonitmembran mv.

    Denne opbygning betyder at kun 0,14% svarende til 0,7 mm/år af nettonedbøren siver gennem underliggende jordlag.

    Den sikrede plads - er en del af Kingos eget befæstede areal. Dvs. hos dem selv. Kingo er en jordhåndteringsvirksomhed, som netop har specialiseret sig i at rense jord, som er forurenet - og det gør de normalt på den sikrede plads.

    Pladsen er lavet til at håndtere særligt forurenet jord med meget høje værdier. Der er ingen risiko for undergrunden, da pladsen bl.a. er sikret med asfalt, stabilgrus, dræn, drænsand, bentonitmembran mv.

    Denne opbygning betyder at kun 0,14% svarende til 0,7 mm/år af nettonedbøren siver gennem underliggende jordlag.

    Kingo Recycling Mors A/S har flere muligheder for at håndtere jorden - eftersom de er specialister i blandt andet at rense jord:

    1. De kan vælge at rense jorden - og så anmelde om jordflytning til nyttiggørelse i eksempelvis terrænregulering, som erstatning for primære råstoffer der er en mangelvare (eksempelvis stabilgrus, sand mv.). 

    2. De kan vælge at sende jorden hen til et andet miljøgodkendt anlæg. Eksempelvis udenfor Mors.

    Jorden må kun blive liggende i en periode - maksimalt 3 år - da det ikke må falde ind under bestemmelsen omkring deponi. 

    Kingo har sandsynligvis ingen interesse i at lade jorden blive liggende mere end højst nødvendigt, da de lever af, at håndtere og rense jord - og skal bruge pladsen til at køre deres daglige drift.

    Det beror sig på en konkret vurdering. Det som vi i miljømæssig forstand skal tage hensyn til er, at sikre at jorden forbliver på pladsen. Det visuelle spiller ikke ind i dette område.

    De faktorer, som vi blandt andet ser på, er blæst og støj.

    • BLÆST: Jorden må ikke kunne kan blæse væk - og jo højere op, des mere vind kan spille ind. Så kan det være, at man tage nogle hensyn ift. at vande jorden - så støvet bliver på pladsen mv.
    • STØJ: Når der man arbejder i højden - skal man sikre sig, at man ikke støjer over det tilladte. Særligt, hvis man kommer over støjvoldens højde - så kan det være, at man skal bruge transportbånd, som støjer mindre end eksempelvis gravemaskiner.

    Det er alt sammen noget, som beror sig på en samlet vurdering og konkret tilsyn.

    Jorden er placeret på asfalt som er fladt, og det gør, at jorden ikke kan skride. Det bliver desuden løbende afholdt tilsyn. 

    I tilfældet hos Nordic Waste hvor jorden skred, så handlede det blandt andet om meget større mængder, jorden var placeret på en skråning - og særligt udslagsgivende var, at underlaget var lerjord, som fungerer som en rutsjebane, hvis det bliver vådt. (se blandt andet artikel på DR).