Infotavler
Har du et arrangement, som foregår på Mors og er åbent for alle? Så har du mulighed for at få det op på infotavlerne ved indfaldsvejene til Nykøbing.
Fra 2023 er det politisk besluttet at det koster 500 kr. for en visning på 10 dage - hvor spottet vises fra kl. 06-23 på alle 6 infotavler - hhv. Sallingsundvej, Jesperhus, Næssundvej (dobbeltsidet) og Nørrebro (dobbeltsidet).
Du skal bruge den første formular herunder, hvis du allerede har et spot, der er klar til visning.
Du skal anvende den anden formular herunder, hvis du har materiale, som du ønsker opsat til at få vist på de digitale infotavler.
- Foreninger
- Offentlige institutioner
- Virksomheder
Du kan få sat kort information og reklame op for dit arrangement, hvis det er relevant for en bred målgruppe. Det afgørende, at dit arrangement er offentligt, åbent for alle og afholdes på Mors.
Eksempler er:
- Koncerter
- Teater
- Åbent hus
- Udstilling
- Loppemarked
- Foredrag
- Offentlige kampagner/info
- Festival
- mv.
OBS! Det er ikke til traditionel markedsføring i stil med "tre mælk - 20 kr."
Logoer mv. kommer kun på, hvis andet ikke er muligt. Vi foretrækker et sigende billede af arrangementet til at understøtte teksten.
-------------------
Kommunal information kan også publiceres - f.eks. større borgermøder og kampagner.
Herunder tiltag for bosætning og byfornyelsesprojekter, idet der dog skal være tale om overordnede generelle kampagner og ikke enkeltstående aktiviteter for eks. ejendoms- og grundsalg.
Fast pris er 500 kr. ekskl. moms pr. 10 dages periode, opslaget vises på infotavlerne.
(til sammenligning koster det 500 kr. for syv dage i Skive Kommune).
Arrangementer, hvor Morsø Kommune (inkl. kommunens institutioner) er hovedarrangør, er gratis.
Send materiale senest 2 uger før arrangementet skal vises på infotavlerne, da der kræves intern produktions- og opsætningstid.
Dvs. har man et arrangement som afvikles den 14. november. Så skal materialet være tilsendt til opsætning 20. oktober for, at der er tid til, at det også kan køre på tavlerne i 10 dage.
Visningsperioden er typisk 10 dage før arrangementet.
Hvert budskab kører i 20 sekunder ad gangen, og gentages hele dagen i en playliste. Skærmene er tændte fra kl. 06-23 hver dag.
Ønsker du længere visning koster det ekstra 500 kr. pr. 10 dages visning. Der er dog mulighed for rabat - hvis du eksempelvis vælger 20 dage i træk - så får du 50 % i rabat til en pris, som er 750 kr.
De forskellige tavler er placeret ved hovedveje ind til Nykøbing Mors, hhv. ved:
- Nørrebro (dobbeltsidet)
- Næssundvej (dobbeltsidet)
- Sallingsundvej (Enkeltsidet)
- Jesperhus (Enkeltsidet)
Der er to veje til at få indhold på tavlerne.
1. Upload færdigt materiale - klik her
(se mere om specifikationer under fanen "egen opsætning").
eller
2. Upload materiale til opsætning - klik her
I begge processer skal du udfylde nogle grundoplysninger, som eks.
- Forenings/virksomhedsnavn
- CVR
- Visningsperiode
Ved opsætning skal der bruges følgende info:
- Overskrift (eks. Åbent Hus)
- evt. Underoverskrift (eks. for 7. klasse og forældre)
- Dato (eks. 14. august 2016)
- Tid (eks. kl. 14 - 19)
- Sted: (eks. Dueholmskolen)
- Evt. Websted - for at læse mere (eks. mors.dk)
- Evt. Billede (indsender er ansvarlig for, at billedet må bruges)
(vær opmærksom på at det udfyldte kan blive tilpasset, hvis det er nødvendigt ift. pladsmængde mv.:)
Du vil modtage en kopi af det klargjorte spot på mail. Hvis du opdager en fejl, så kontakt os hurtigst muligt.
Regning fremsendes til e-boks via indsenders CVR nummer.
Størrelse
- 256 pixels i bredden x 384 pixels i højden
Opløsning:
- 72 dpi
Filformat:
- jpg eller
- png
Anbefalinger til egen opsætning:
- Tænk i korte og enkle budskaber – det er begrænset, hvor meget tekst de forbipasserende kan nå at læse.
- Udgangspunkt er en overskrift, evt. en underoverskrift og dato.
- Lys/hvid tekst fungerer godt på mørk/farvet baggrund.
- Brug stor skriftstørrelse. Eksempelvis Ebrima str. 36
- Ønsker du en lys baggrund, så undgå at lave den helt hvid. Vi har erfaring med, at en 100 % hvid baggrund kommer til at lyse så kraftigt, at teksten bliver meget utydelig, uanset hvor stor skrift, man arbejder med Læg 15-20 % sort i den hvide baggrundsfarve.
- Når et element er produceret, er det en god idé at se på det i halv størrelse (50 %). Hvis spottet fungerer i denne størrelse, fungerer det med stor sandsynlighed også på den store informationsstander.
- Vi anbefaler ikke tekst ovenpå billede – det kan være svært at gengive ordentligt på tavlerne.
- Spots må ikke indeholde stødende billeder eller tekst.
- Der må ikke være direkte reklamer eller kommercielle budskaber på spots, men der må reklameres for et arrangement på Mors, hvor der skal betales entré. Der må henvises til billetsalg vedrørende et arrangement via en hjemmeside eller henvisning til www.billetnet.dk og lign.
- Logoer fra sponsorer må figurere på filer/spots i mindre omfang
Kontakt
Majbritt Villadsen
Morsø Kommune
infotavler@morsoe.dk
Telefon: 9970 7013