Gå til hovedindhold

Telte og skilte

Det kræver ofte tilladelse ved opsætning af skilte, telte, tribuner og transportable konstruktioner mv.

Indhold

    Søg via Byg og Miljø

    Når man vil opstille skilte, telte eller andre transportable konstruktioner, er det vigtigt at fastslå, om det pågældende projekt kræver en tilladelse fra kommunen.

    Du kan se de grundlæggende retningslinjer nedenfor, og en mere udførlig forklaring kan findes i linkboksen til højre. Du er også altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis du har spørgsmål til dit projekt.

    Hvad skal du vide

    Der skal søges byggetilladelse til opsætning af transportable konstruktioner. Ansøgningen skal oprettes via Byg og Miljø, og behandles efter bygningsreglementet. I bygningsreglementets bilag 2 findes en oversigt over, hvilke telte og konstruktioner, der kræver tilladelse, samt hvilke der er undtaget krav om tilladelse.

    Transportable telte og konstruktioner, der ikke er nævnt i bilag 2, skema 1 eller 2, men som kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder at være omfattet af byggeloven, må ikke opsættes uden forudgående byggetilladelse. Disse telte og konstruktioner kan dog certificeres i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, og byggetilladelse er i så fald ikke påkrævet.

    Undtagelser

    Byggeloven finder ikke anvendelse på campingtelte, friluftstelte, parasoller, og lignende mindre genstande, som ikke er bygningsmæssige konstruktioner, og som ikke gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse. Genstande af denne art er derfor heller ikke omfattet af reglerne i bygningsreglementet.

    Opsætning af skilte skal som hovedregel altid meddeles byggetilladelse af Team Byg.

    For skiltning i Nykøbing samt andre områder, der er lokalplanlagt, skal retningslinjerne i lokalplanerne følges. Skiltning i og omkring gågadeområdet reguleres eksempelvis af lokalplan 17.52.

    Der ansøges via Byg og Miljø, der er en digital ansøgningsportal.

    Efter at være logget på, vælges aktiviteten "Facadeændring-opsætning af skilte"

    Du finder aktiviteten under "alle aktiviteter". Når aktiviteten er valgt vises en liste med det materiale, der skal vedhæftes den digitale ansøgning.

    Du skal som udgangspunkt vedlægge følgende materiale:

    Situationsplan med skiltets placering samt omkringliggende skel, bygninger, veje, anlæg mv. i mindstemål 1:500
    Målfast skitse af skiltet i mindstemål 1:50 med angivelse af udseende, farver og evt. belysning.
    Facadetegning ved skiltning på bygninger.
    Beskrivelse af formålet med skiltet.

    Er skiltningen på en fredet bygning, skal du vælge aktiviteten: "opsætning af skilt på fredet bygning"

    Undtagelser

    Ansøgninger om etablering af henvisningsskilte i det åbne land behandles af Team Vej på baggrund af planloven, naturbeskyttelsesloven og vejlovens bestemmelser. Team Vej behandler også ansøgninger om arrangementsskiltning og servicevejvisning. Se mere på siden Brug af offentlige veje og arealer