Gå til hovedindhold

Trafiksikkerhed

Morsø Kommune har løbende fokus på at forbedre trafiksikkerheden. Du kan også melde ind, hvis du undrer eller bekymrer dig om trafiksikkerheden.

Indhold

    Henvendelse vedr. trafiksikkerhed

    Arbejdet med trafiksikkerhed foregår på mange niveauer, og gennem mange initiativer og indsatsområder.

    Trafiksikkerhedskampagner

    Mange ulykker i trafikken skyldes den måde hvorpå trafikanterne opfører sig i trafikken. Derfor afvikler Morsø Kommune løbende kampagner og information om trafiksikkerhed, der kan være med til at påvirke trafikanterne til en bedre adfærd i trafikken. Det er et langsigtet arbejde, og erfaringer viser at det er nødvendigt at gentage budskabet for at fastholde effekten. 

    Du kan se de kampagner, som Morsø Kommune deltager i her: Kampagnekalender 2024.

    Trafiksikkerhedsråd

    Morsø Kommunes trafiksikkerhedsråd er nedsat af udvalget for Teknik og Miljø, med henblik på at afgive høringssvar på relevante anlægsprojekter. Trafiksikkerhedsområdet er sammensat af repræsentanter fra: Morsø Kommune, Kommunalpolitikere, Vognmænd, Busselskaber, Landmænd, Politiet, Dansk Kørelærerforening, Handicaporganisationer, Folkeskolerne og Friskolerne

    Trafiksikkerhedsplan 

    Morsø Kommune har udarbejdet en ny trafiksikkerhedsplan med stort fokus på at inddrage borgerne og skolerne for at få viden om forholdene rundt på hele øen fra dem, som færdes der til dagligt.

    Over 4000 af øens indbyggere over 16 år svarede på spørgeskemaet i e-Boks, som vi sendte ud i begyndelsen af 2024. Her blev de bedt om at hjælpe med at gøre trafikken mere sikker på Mors ved at svare på en række spørgsmål – blandt andet om hvilke steder trafiksikkerheden trænger til en forbedring. 
    Desuden har vi også benyttet os af data fra relevante kilder, som for eksempel politiregistret uheld. Der er dog en stor del af uheldene, der sker, som vi ikke har kendskab til, og derfor er det også vigtigt med input fra borgerne.

    Sammen med eksterne rådgivere har vi udpeget en række steder på Mors, som vi har prioriteret at starte med at forbedre – men alle svar er gemt i vores database som vigtig viden om, hvad vi skal arbejde videre med. 

    De udvalgte projekter samt prioriteringen kan ses i de to projektkataloger -og her kan den samlet trafiksikkerhedsplan også ses.
    I den samlede plan er der også en opsummering over, hvordan det går med trafiksikkerheden på mors, udvalgte svar fra borgeranalysen samt skoleanalysen, uheldsanalysen og billeder fra besigtigelsen af lokaliteterne.

    Du kan finde trafiksikkerhedsplanen under nyttige links.