Sponsorater
Fundraising er meget mere end puljer og fonde. Du kan også søge om sponsorater til dit projekt via lokale virksomheder.
Overvej om der er mulighed for at søge sponsorater til dit projekt. Det kan både være lokale men også større nationale virksomheder, som du kan kontakte for at høre om de vil give et sponsorat.
Her er et par gode råd, når du skal ud og indhente sponsorater:
- Lokale bankfilialer og virksomheder er altid et godt udgangspunkt for at indhente et sponsorat. De kender til lokalområdet og som regel til det foreningsarbejde, som foregår. Deres kundekreds er som oftest også i lokalområdet, og lokal branding har derfor stor værdi.
- Kontakt de virksomheder, som kunne drage fordel af at få deres logo vist i forbindelse med dit projekt. Fx kontakt virksomheder, der gerne vil brande sig på sundhed, hvis du er i gang med et idræts- eller sundhedsfremmende projekt. Det gælder også større virksomheder, der ikke nødvendigvis har adresse på Mors.
- Præsenter virksomheden for de forskellige muligheder, som dit projekt rummer for eksponering af en sponsors logo og slogan. Fx kan en sponsor blive synligt på plakater, brochurer, hjemmeside, banner, skilte eller andet, som er en del af dit projekt.