Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Forsat fald i alkohol- og rygevaner på Mors viser ny undersøgelse

Morsø Kommune skiller sig ikke væsentligt ud blandt de nordjyske kommuner, når det kommer til sundhed. Det viser de nye tal fra den store undersøgelse Sundhedsprofilen.

Indhold

     

    Morsø Kommune kan blandt andet glæde os over, at antallet af rygere forsat er faldende, og der er også færre på Limfjordsøen, som har problemer med alkohol.


    Det er blandt de resultaterne i den landsdækkende undersøgelse Sundshedsprofilen. Den bliver offentliggjort i dag, og 14.000 personer fra hele Region Nordjylland har svaret på spørgeskemaet.

    På den positive side ligger Morsø Kommune blandt andet i den høje ende, når borgerne i regionens kommuner skal vurdere, om de føler en tæt tilknytning til deres lokalområde.
    Det er også her, at folk med tegn på moderate til svære alkoholproblemer nu er faldet til under gennemsnittet for kommunerne sammenlignet med forrige undersøgelse.

    I undersøgelsen kan man også se, at borgerne på Mors selv vurderer, at det kunne være bedre med motionen og med de sunde madvaner sammenlignet med nogle af regionens andre kommuner.

    I det store hele ligger Morsø Kommune tæt på gennemsnittet blandt de nordjyske kommuner i de fleste af undersøgelsens punkter.

    - Sundhedsprofilen giver et rigtigt godt indblik i nordjydernes selvvurderede helbred. Vi er lige nu i gang implementering af sundhedsreformen, hvor kommuner og region får en styrket fælles opgave omkring forebyggelse og sundhedsfremme, og her er data fra sundhedsprofilen er meget vigtigt input, siger regionsrådsformand, Mads Duedahl.

    Flot selvvurderet helbred

    80% af nordjyderne vurderer, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred, og 67 % af os er generelt glade og i godt humør. Særligt de ældre har det socialt godt – i hvert fald er kun 6% over 66 år ensomme.

    Vi drikker mindre

    I 2010 drak 21% nordjyderne mere end 10 genstande om ugen. Her ses en tydelig kulturændring, da kun 12% af nordjyder i dag drikker mere end 10 genstande om ugen.

    Dog drikker hver 4. mand over 66 år i gennemsnit 20 genstande om ugen.

    Her skal vi være opmærksomme

    Sundhedsprofilen viser dog også, at en del nordjyder er udfordrede på deres helbred.

    Mental sundhed og trivsel

    Kun 50% af de unge kvinder angiver, at de generelt er glade og i godt humør. 29% af nordjyderne scorer højt på stress-skalaen, og for kvinder mellem 16 og 24 år er tallet helt oppe på 52%. Også ensomhed har sværere kår blandt de yngre borgere, hvor 20% under 45 år angiver, at de føler sig ensomme.

    Cigaretter erstattet af nikotinposer

    Andelen af daglige rygere er faldet markant fra 22% i 2010 til 10% i 2025, hvilket er positivt. Det skal dog ses i lyset af, at især unge er begyndt at bruge røgfri nikotinprodukter som nikotinposer og vapes. 9% af unge bruger dagligt nikotinposer.

    Vigtigt for at målrette de offentlige indsatser

    - I kommunerne bruger vi resultaterne til at sætte ind der, hvor behovet er størst, og hvor vi for mest muligt ud af de ressourcer, vi har. For eksempel kan vi i mange kommuner se, at vi har et behov for at tilpasse vores rygestopkurser til også at være målrettet unge og røgfrie nikotinprodukter, siger Mikael Klitgaard, formand for Kommunekontaktrådet (KKR).

    - Vi oplevede under corona et fald i trivsel. Vi håbede, det var fordi, folk var isoleret derhjemme i perioden, og at det ville blive bedre igen. Vi kan nu se, at tallet ikke er tilbage på niveau fra før corona, særligt unge kvinder har længe været udfordrede på deres trivsel. Det er derfor stadig et område med stort fokus, siger Mikael Klitgaard.

    - Vi skal fortsat have stort fokus på social ulighed i sundhed og sikre, at sundhedsvæsnet kan rumme alle. Data viser nemlig, at der er tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhed. Borgere med lavere uddannelse har generelt dårligere sundhedsadfærd og oplever større udfordringer med mental sundhed og sociale relationer, siger regionsrådsformand Mads Duedahl.

    Yderligere information

    Sundhedsprofilen har været udsendt hvert 4. siden 2010. Seneste undersøgelse var under corona, hvilket forventes at have betydning for resultaterne dengang og dermed sammenligningsgrundlaget til i dag.

    Undersøgelsen blev i 2025 sendt til knap 35.000 tilfældigt udvalgte nordjyder fra 16 år. Regionen modtog godt 14.000 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 41.

    Sundhedsprofilen er en del af en landsdækkende undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og de fem regioner. Der er dermed resultater på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

    Den fulde rapport og yderligere data kan findes på www.rn.dk/sundhedsprofil

     

    For mere information, kontakt venligst

    •          Mette Skydt Bjørndal, Sundheds- og Ældrechef, 9970 6901 eller msb@morsoe.dk