Gå til hovedindhold

Vær med til at gøre trafikken på Mors mere sikker

Alle morsingboer over 16 år modtager i den kommende tid et spørgeskema i deres e-Boks.
Det handler om at få et samlet overblik over, hvor trafiksikkerheden i Morsø Kommune kan forbedres. Svarene indgår i arbejdet med kommunens trafiksikkerhedsplan, og alle der svarer kan deltage i lodtrækningen om gavekort til Mors Handel.

12. jan. 2024

Indhold

    Nogle steder er mere åbenlyse end andre, men en ting er sikkert: det er dem, der bevæger sig rundt i trafikken på Mors, som bedst ved, hvor den kan forbedres.

    Derfor sender Teknik og Miljø i Morsø Kommune i den kommende tid et spørgeskema ud til alle morsingboer over 16 år via deres e-Boks.

    En del af trafiksikkerhedsplanen

    Der vil blandt andet blive spurgt til, hvilke steder der er brug for at forbedre trafiksikkerheden, og hvordan folk kommer rundt på øen. Svarene vil indgå i arbejdet med den kommende trafiksikkerhedsplan

    Det vil være en stor hjælp for kommunen, hvis så mange som muligt svarer på spørgeskemaet, så der kan dannes det bedst mulige overblik over trafikforholdene på hele øen.

    Som tak for hjælpen kan alle, der besvarer spørgeskemaet, deltage i konkurrencen om gavekort til Mors Handel.